Moderne villa i klassiske klæder i fremragende omgivelser på Tåsinge, billede 1 af 8
1 / 8

Eghavevej 49

5700 Svendborg

Fra Lilienhoff

7.995.000 kr.

42.984 kr/m²

Ejerudgift 3.883 kr./md.

  • 186 m²
  • 1200 m² grund
  • 7 værelser
  • Villa

Til salg i 13 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Villa
Boligareal
186 m²
Værelser
7

Bygning og energi

Byggeår
2014
Energimærke
A2010

Uderum

Grundareal
1200 m²

Boligen har

  • Gulvvarme
  • Pejs
  • Bryggers
  • Egen have
  • Vandudsigt

Pris og historik

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

Troense er en af Sydfyns suverænt mest charmerende byer, og konkurrencen her omkring er benhård. Det er også en af de mest eftertragtede byer at bo i, og der skal ikke mere end en køretur ned ad hovedgaden, forbi havnen og videre ned mod Valdemars Slot, til at overbevise enhver. Og det er i præcis disse helt særegne landskaber, hvor der er historisk charme og havudsigt i lige dele, at denne moderne og vedligeholdelsesfri villa ligger med sit afdæmpede, men ikke desto mindre gennemført elegante og klassiske udtryk. En moderne bolig i historiske omgivelser Den kridhvide facade, de mange sprossede vinduer og terrassedørene, som forener huset og haven, og det røde tegltag fremstår med en enkelhed, der er kendetegnende for nyere boliger. Denne er fra 2014 og falder således pænt inden for denne kategori, men alligevel er der ikke tale om, at ejendommen på nogen måde bryder med den helhedsoplevelse af lokalområdet, som hersker i en by, der er så velbevaret, som Troense er. At huset alligevel passer ind er et resultat af arkitektens store forståelse for det historiske miljø, og det er detaljer på murværket såsom gesimserne ved gavlene og under tagrenderne foruden den markante skorsten, som sender æstetiske fangarme tilbage i tiden. Ejendommens stil er undertiden blevet kaldt for “Troensestil”. Husets nærmest uendeligt mange kvaliteter Arkitektens anstrengelser med at få det ydre tilpasset miljøet har på ingen måde lagt begrænsninger i forhold til raffinementerne inden døre. Det er yderst komfortabelt, hvilket man kan tilskrive en kombination af praktiske foranstaltninger såsom jordvarmeanlægget, den eminente akustik og gulvvarmen på begge etager, men også den måde, som lyset gennemstrømmer boligen, har været genstand for arkitektens opmærksomhed. Det er ikke til at tage fejl af. Intet er overladt til tilfældighederne, og som man bevæger sig rundt i boligen, opdager man til stadig, at rummenes størrelser er perfekt balancerede. I stueplanet er stuen og køkken-alrummet naturligt opdelt i to ved den dobbeltsidede pejs, og mens køkkenet er bygget med hvide, glatte fronter og en slank bordplade, så er der ikke færre end tre dobbeltdøre til haven i stueafdelingen. Etagen bliver fuldbragt af et regulært værelse, at bryggers og et badeværelse, og på førstesalen er den lyse og indbydende atmosfære videreført, og der finder man et møblerbart repos, tre værelser og et badeværelse. Det er også fra førstesalen, at man kan skue ud over indsejlingen til Svendborgsund og se så vidt og bredt, at både Thurø og Langeland er en del af udsigten. Haven, strandparcellen og beliggenheden i bredere forstand De mange dobbeltdøre i boligen leder direkte ud på det store terrasseareal, der løber rundt om hele huset. På sydsiden er terrassen bredest og størst, og med hensyn til den grønne del af haven er der en veltrimmet plæne, som danner underlag for flere gamle frugttræer, bærbuske og mere endnu. På grunden ser man også en dobbeltcarport med indbygget udhus, der er både isoleret og opvarmet. Til ejendommen hører en strandparcel, som man deler med tre andre ejendomme. Den når man via en trappe fra Troense Strandvej. Troense er, som det allerede er blevet mere end antydet, et helt unikt sted, og det er samtidig evident, at beliggenheden er overordentligt fordelagtig i forhold til landskaberne og de øvrige byer i omegnen. Først og fremmest er der oceaner af smuk natur på Tåsinge, hvor eksempelvis skovene ved Valdemars Slot er en nærmest uudtømmelig kilde til gå- og løberuter, mens der på samme vis ikke er ret langt til de mange og diverse tilbud i Svendborg. Den nemme adgang til motorvejsnettet mod Odense er også en væsentlig kvalitet, da man kan imødese korte rejsetider, hvad end man skal rundt på Fyn, til Jylland eller i retning mod Sjælland.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Tåsingeskolen
0.–9. klasse
Skoledistrikt
Nymarkskolen
10. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 399.750 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
6.396.000 kr.
Banklån
1.199.250 kr.
Ejerudgift pr. md.
3.883 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
42.702 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
35.469 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Lilienhoff

70221235

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 5700 Svendborg