Villa med kompromisløse materialevalg i det gamle Vonsild, billede 1 af 8
1 / 8

Dalbyvej 19

6000 Kolding

Fra Lilienhoff

6.000.000 kr.

30.612 kr/m²

Ejerudgift 2.395 kr./md.

  • 196 m²
  • 902 m² grund
  • 6 værelser
  • Villa

Til salg i 144 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Villa
Boligareal
196 m²
Værelser
6

Bygning og energi

Byggeår
1971
Energimærke
C

Uderum

Grundareal
902 m²

Boligen har

  • Gulvvarme
  • Pejs
  • Bryggers
  • Egen have

Pris og historik

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

I den ældre del af Vonsild finder man en villa, der oprindeligt er tegnet af den lokale arkitekt Poul Fræhr Hansen. Siden da, nærmere bestemt i 2020, undergik ejendommen en omfattende renovering inde og ude, hvor alle valg af farver, indretning og materialer er foretaget i tæt samarbejde med arkitekt- og designstudiet Reinhold/Rud. Resultatet er en bolig, hvor moderne komfort og opdaterede energiløsninger forenes med husets oprindelige arkitektur. Den attraktive beliggenhed og den fredelige, rolige stemning i lokalområdet er den samme som altid. Klassisk arkitektur og solide facader Huset er opført i håndstrøgne, hårdtbrændte mursten. Hele facaden er omfuget, og i den forbindelse er der indsat specialstøbte sålbænke og overliggere i beton. Taget er udskiftet til listetagpap, og samtidig er tagkonstruktionen forstærket og efterisoleret betragteligt. Udvalgte steder, blandt andet i gårdhaven og som afskærmning ved carporten, er facaden beklædt med lister i guariuba. Vinduerne er trelagsglas fra Rationel, indsat med sorte rammer og udluftningsventiler. Mod vejen og naboerne har man bevidst valgt mindre, kvadratiske vinduer for at sikre privatliv, mens store glaspartier åbner huset op ind mod gårdhaven. Det er præcis denne type af overvejelser, som arkitekten er lykkedes så fint med på tværs af hele denne ejendom: det smukke udtryk er en følgevirkning af en funktion. Det er præcis det, som dansk design er kendt for. Natursten og massive planker Indvendigt er boligen totalrenoveret med fokus på taktile og gedigne materialer. På gulvene ligger massive, 30 centimeter brede douglasplanker fra fynske PA-Savværk, der i stuen strækker sig i længder på over 12 meter. Væggene er pudset på en måde, hvor murstenenes struktur anes, hvilket understreger, at huset er fuldmuret. Lofterne går flere steder til kip og er beklædt med akustikplader. Et gennemgående materiale er den italienske natursten Grigio Bottarga, som går igen på kogeøen og badeværelserne. Boligen er desuden opdateret teknisk med gulvvarme overalt, og BWT-anlæg, samt dæmpbart belysning i hele huset med "sluk alt-funktion" Flydende overgange Hjertet i boligen er det åbne køkken og stuemiljøet. Her skaber store skydedøre en direkte overgang til gårdhaven, og glaspartierne er placeret, så man får et langt udsyn gennem husets rum. I stuen fungerer en ny pejseindsats med inddækning i bruneret messing som et samlingspunkt. Boligen rummer tre værelser samt et soveværelse, der alle har døre direkte ud til det fri. I forbindelse med soveværelset er der etableret et walk-in-closet, som er beklædt med samme gulvplanker som resten af rummet. Badeværelserne er indrettet med inventar i røget eg og messingarmaturer fra Grohe, og på det største badeværelse finder man et fritstående stenbadekar. Dertil byder huset på et praktisk bryggers. Haven omkranser huset og er anlagt med brosten, der respekterer ejendommens oprindelige udtryk. I den store gårdhave er der etableret et dedikeret fliseareal til ophold. Beplantningen består af minimalistiske elementer som blå bjørnegræs og nyetablerede bøgehække mod naboerne. Lukkede stisystemer Beliggenheden på den lukkede vej giver en rolig base, og herfra fører stisystemer og tunneller sikkert til skole, dagligvareindkøb og fritidsaktiviteter. Det er således ikke nødvendigt at krydse så meget som en eneste vej på vejen til skole, og samtidig er adressen fordelagtig i forhold til grønne, rekreative arealer. Der er skove, legepladser og mere til. I en mere generel og overordnet betragtning er adressen tillige attraktiv. Placeringen i Koldingområdet er også en placering i midten af Trekantområdet, der i årevis har været en af landets højborge inden for entreprenørskab og foretagsomhed.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Vonsild Skole
0.–9. klasse
Skoledistrikt
Brændkjærskolen
10. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Kolding Kommune

Kommuneskat
25,5%
Grundskyld
11,1 promille
Indbyggere
ca. 96.200

Boligøkonomi

Udbetaling 300.000 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
4.800.000 kr.
Banklån
900.000 kr.
Ejerudgift pr. md.
2.395 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
31.527 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
26.100 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Lilienhoff

70221235

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 6000 Kolding