SMUK MURERMESTERVILLA PÅ MEGET CENTRAL ADRESSE, billede 1 af 8
1 / 8

Skyttemarksvej 27

4700 Næstved

Fra Brikk

2.995.000 kr.

18.719 kr/m²

Ejerudgift 3.259 kr./md.

  • 160 m²
  • 448 m² grund
  • 5 værelser
  • Villa

Fundet af Homiie i dag

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Villa
Boligareal
160 m²
Værelser
5

Bygning og energi

Byggeår
1927
Energimærke
B

Uderum

Grundareal
448 m²

Boligen har

  • Bryggers
  • Kælder
  • Egen have

Pris og historik

19% under kvarterets gennemsnitspris pr. m²

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

Villalivet med nøglerne til denne virkelig elegante rødstensejendom bliver en balanceret cocktail med lige dele god plads, charmerende detaljer og nærhed til alt, hvad Næstved har at byde på. Velkommen til en smuk murermestervilla kun et kvarters gang fra liv og leben i Næstveds stemningsfulde bymidte. Alle de klassiske detaljer og så lidt til: Dét er, hvad der venter jer, når I står foran den rødmurede murermestervilla og lader øjnene glide henover facaden. Ja, det er ganske vist den høje tagrejsning, det røde tegltag og de hvide dannebrogsvinduer, der står frem, og så er der samtidig også ekstra godter i form af skønne murværksdetaljer og et indgangsparti, man ikke kan andet end at forelske sig i. Indenfor fortsætter charmen på tværs af to etagers bolig og en særdeles brugbar kælder (ikke en typisk kælder) Moderne løsninger kombineres med spor fra villaens opførsel i form af løbende plankegulve, stuer en suite, et nydeligt trappeforløb og karakterfulde fyldningsdøre. Gennemgående er hele boligen pæn og klar til at tages i brug, mens I også har fin mulighed for opdateringer, hvor I finder det passende. Helt konkret fordeler boligen 160 gode kvadratmeter over et stueplan og en førstesal. Som antydet rummer stueplanet to stuer en suite, hvoraf den ene er lagt sammen med det stilrene køkken, som kommer med alt i hårde hvidevarer. Førstesalen er imidlertid hjem for tre gode værelser, hvoraf det ene har adgang til opbevaringsplads i skunken. Heroppe ligger også hjemmets ene badeværelse. Det andet skal findes i stueplan, hvor 86 ekstra kvadratmeter fordeler sig over yderligere tre disponible rum og et bryggers. Udenfor er den charmerende, solrige have afskærmet af en velvoksen hæk, og to frodige trækroner pryder plænen. Dertil kommer en indkørsel og et dejligt fliseterrassemiljø. Der er i bogstaveligste forstand ikke andet end et kvarters gåtur fra hoveddøren og ind til Næstveds aktive byliv: Så ved man, at man bosætter sig centralt. Behøver vi sige andet, end at alt til hverdagen, bymidten, Herlufsholmskoven og havnen ligger, så I kan spadsere rundt til det? Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Ellebækskolen
0.–9. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 149.750 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
2.396.000 kr.
Banklån
449.250 kr.
Ejerudgift pr. md.
3.259 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
17.801 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
15.092 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Brikk Gruppen ApS

71999891

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 4700 Næstved