Moderne og indflytningsklar familievilla fra 2014 på 181 m² med dobbeltcarport, billede 1 af 3
1 / 3

Skovmærkevej 26

6470 Sydals

Fra Home.dk

3.745.000 kr.

20.691 kr/m²

  • 181 m²
  • 1082 m² grund
  • 5 værelser
  • Villa

Til salg i 60 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Villa
Boligareal
181 m²
Værelser
5

Bygning og energi

Byggeår
2014
Energimærke
A2010

Uderum

Grundareal
1082 m²

Boligen har

  • Egen have

Pris og historik

35% over kvarterets gennemsnitspris pr. m²

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

I den attraktive Katkær-udstykning i Høruphav finder I denne velbyggede kvalitetsvilla fra 2014 – en bolig, hvor moderne komfort, gennemtænkte løsninger og en naturskøn beliggenhed går op i en højere enhed. Med 181 veldisponerede kvadratmeter, en stor grund på 1.082 m² og en dobbeltcarport på 52 m² er her plads til både familieliv og hverdagsro. Allerede ved ankomsten fornemmer man, at her er tale om en ejendom, der er passet og vedligeholdt med stor omhu. Den brede indkørsel leder frem til den rummelige dobbeltcarport med integreret redskabsrum, og indenfor fortsætter det lyse og indbydende førstehåndsindtryk. Boligens naturlige samlingspunkt er det store køkken-alrum, hvor familien kan samles omkring både hverdagens små øjeblikke og livets store begivenheder. De store vinduespartier lader dagslyset strømme ind, mens akustiklofterne skaber en behagelig atmosfære. Her er god plads til det lange spisebord, hvor lektier kan klares, gæster kan samles, og samtaler kan fortsætte, mens maden tilberedes. Det stilrene køkken er indrettet med masser af skabsplads, kvalitets-hvidevarer og Quooker, så både funktionalitet og æstetik går hånd i hånd. Fra alrummet er der direkte udgang til den store, solrige terrasse, som bliver et naturligt samlingspunkt i sommerhalvåret. Her kan morgenkaffen nydes i fred og ro, mens børnene leger i haven, eller aftensmaden kan rykkes ud under åben himmel på de lune sommeraftener. Stuen ligger i åben forbindelse med alrummet og byder på en hyggelig atmosfære med god plads til hele familien. De store vinduespartier inviterer haven indenfor og skaber et smukt lysindfald dagen igennem. Planløsningen er gennemtænkt med en naturlig opdeling mellem forældre- og børneafdeling. Forældrene får deres egen private afdeling med et rummeligt soveværelse, walk-in-closet og et flot badeværelse med dobbelt håndvask og bruseniche. I den modsatte ende af boligen finder I et stort multirum, som let kan indrettes som kontor, legerum eller hobbyrum. Har familien behov for et ekstra værelse, giver rummets størrelse mulighed for at etablere dette med en skillevæg. Hertil kommer tre gode værelser samt endnu et badeværelse, hvilket gør boligen særligt velegnet til den moderne familie. Udendørs er haven anlagt med fokus på både hygge og nem vedligeholdelse. Den store flisebelagte terrasse er afskærmet af levende hegn og danner en dejlig ramme om udelivet. Resten af haven giver rig mulighed for både trampolin, gyngestativ, køkkenhave eller boldspil på græsplænen – alt sammen med god plads til familiens udfoldelser. Boligen opvarmes med fjernvarme og har energimærke A2010, hvilket understreger den moderne standard og de energieffektive løsninger. Beliggenheden er ideel for børnefamilien. Få skridt fra boligen ligger et grønt friareal med god plads til leg, og herfra er der direkte adgang til skov, marker og den smukke natur, som omkranser Katkær. Samtidig er der kort afstand til hverdagens nødvendigheder med skole, Kløverlykke Børnehus, indkøbsmuligheder, idrætsfaciliteter, strand og lystbådehavn i Høruphav. Via områdets gode stisystemer kommer børnene sikkert rundt, og Sønderborg nås på blot en kort køretur. Derudover er der nem adgang til hovedfærdselsåren på Als med hurtig forbindelse til blandt andet Danfoss, Linak, Nordborg, Sønderborg og motorvejsnettet. Her får I ikke blot en velholdt villa – I får en bolig, hvor rammerne er skabt til et aktivt familieliv med nærhed til naturen og kort afstand til alt det, hverdagen kræver.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Hørup Centralskole
0.–9. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 187.250 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
2.996.000 kr.
Banklån
561.750 kr.
Ejerudgift pr. md.
Ikke oplyst af kilden
Brutto pr. md. ekskl. ejerudgift
18.183 kr.
Netto pr. md. ekskl. ejerudgift
14.796 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

home Sønderborg

74426575

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 6470 Sydals