Skøn hesteejendom til indflytning med flere gode stald- og ladebygninger, billede 1 af 3
1 / 3

Mintebjergvej 5A

6470 Sydals

Fra Home.dk

3.295.000 kr.

11.810 kr/m²

  • 279 m²
  • 5 værelser
  • Villa

Til salg i 349 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Villa
Boligareal
279 m²
Værelser
5

Bygning og energi

Byggeår
1853
Energimærke
D

Boligen har

  • Bryggers
  • Egen have

Pris og historik

39% under kvarterets gennemsnitspris pr. m²

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

Denne ejendom har en sjældent idyllisk beliggenhed omgivet af åbne marker og natur på Sydals. Fra adressen er der gåafstand til badestrand, og på fem minutter når man Høruphav, hvor der er skole, daginstitution, indkøbsmuligheder, idrætsfaciliteter og et maritimt havnemiljø. Køreturen til Sønderborg centrum tager omkring et kvarter, og her finder man både kultur, shopping, caféer og hurtig adgang til motorvejen mod Fyn og Jylland. Stuehuset er oprindeligt opført i 1853 og præsenterer sig flot og klassisk med høj sokkel, markant indgangsparti og et symmetrisk udtryk, der er typisk for tidsperioden. Boligen er løbende renoveret og fremstår i dag med 279 m² veldisponerede boligkvadratmeter fordelt på to plan. Huset ligger centralt placeret på den grusbelagte gårdsplads og indrammes af flere gode udbygninger, som samlet giver mange muligheder. Indenfor bydes man velkommen i en præsentabel hall med trappe til førstesalen. I stueplan ligger en stor vinkelstue med synlige bjælker, masser af lys fra de mange vinduespartier og udgang til haven. Rummet er rummeligt nok til både spiseafdeling og sofaområde, og med den direkte adgang til terrassen bliver haven en naturlig forlængelse af opholdsmiljøet i sommerhalvåret. Køkkenet er ligeledes rummeligt med plads til stort spisebord, og herfra er der udgang mod vest, så aftensmaden nemt kan rykkes udenfor. Til stueplan hører desuden et værelse, et badeværelse samt et praktisk bryggers med egen indgang. Førstesalen rummer et stort multirum, der kan fungere som legerum, kontor eller ekstra stue. Dertil kommer tre lyse værelser og endnu et badeværelse. Udbygningerne tæller i alt 719 m² og giver et væld af anvendelsesmuligheder. Blandt andet en garage- og værkstedsbygning på 119 m², oplagt til bilentusiasten eller den maskininteresserede. En tidligere staldbygning på 276 m² rummer en opvarmet jagtstue/gildesal, lager, træpillesilo, fyrrum samt en hestestald med to båse af 21 m². Hertil kommer en ladebygning på 174 m² til opbevaring eller værkstedsformål samt en maskinlade på 150 m² med gennemkørselsmulighed. Der er desuden etableret indhegning til heste, så ejendommen er oplagt for jer, der drømmer om at holde heste hjemme. Grunden udgør knap to hektar og ligger i ét sammenhængende stykke, hvilket giver god plads omkring boligen og sikrer en rolig ramme med udsigt til marker og grønne læhegn. Haven er stor, velanlagt og byder på fine opholdspladser samt masser af plads til udeliv.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Hørup Centralskole
0.–9. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 164.750 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
2.636.000 kr.
Banklån
494.250 kr.
Ejerudgift pr. md.
Ikke oplyst af kilden
Brutto pr. md. ekskl. ejerudgift
15.999 kr.
Netto pr. md. ekskl. ejerudgift
13.018 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

home Sønderborg

74426575

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 6470 Sydals