Spring til indhold
Homiie

Boliger fra mæglerne ét sted

Log ind
Energirenoveret landejendom med egen kystlinje og historisk karakter ved Isefjord, billede 1 af 8
1 / 8

Venslev Huse 11

4050 Skibby

Fra Lilienhoff

7.995.000 kr.

39.975 kr/m²

Ejerudgift 3.385 kr./md.

  • 200 m²
  • 6 værelser
  • Landejendom

Til salg i 217 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Landejendom
Boligareal
200 m²
Værelser
6
Badeværelser
2
Toiletter
2

Annoncen: 200 m² · BBR: 200 m² bolig + 12 m² erhvervBBR registrerer en del af arealet som erhverv. BBR er det offentlige register over bygninger og boliger. Spørg mægleren, hvad annoncens areal dækker.

Bygning og energi

Byggeår
1880
Opvarmning
Varmepumpe
Energimærke
D
Etager i bygningen
1
Bygningens areal
212 m²
Tag
Stråtag
Ydervægge
Mursten

Etager, areal, tag og ydervægge er fra BBR og gælder hele bygningen. BBR siger intet om bygningens stand.

Boligen har

  • Gulvvarme
  • Bryggers
  • Sydvendt
  • Højt til loftet
  • Egen have

Pris og historik

Homiies prisvurdering

Vurderet til 5,7–9,0 mio. kr.

Vurderingen bygger på 11 sammenlignelige boliger i området. Den er større end de fleste af dem, og den er ældre.

Vurderingen er et skøn. Stand og særlige vilkår kan påvirke prisen.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

Kystnær natur, gennemtænkte energiløsninger og en traditionel byggestil definerer denne landejendom, som ligger ugeneret med direkte adgang til Isefjord. Der er et frit udsyn over det karakteristiske istidslandskab, og med et markant grundareal på næsten 7,9 hektar samt flere udbygninger åbnes der for et bredt spektrum af anvendelsesmuligheder, herunder dyrehold og selvforsyning. Som beliggenheden antyder, kan man forvente en tilværelse i umiddelbar kontakt med naturen, hvor bygningsværket fra 1880 i perioden 2019 til 2022 har undergået en substantiel energirenovering. Således forenes ejendommens oprindelige æstetik med nutidige krav til boligkomfort og bæredygtighed. Fred, natur og plads til udfoldelser Fra denne adresse oplever man en sjælden nærhed til vandet, idet matriklen grænser op til fjorden med en privat strandlinje. Udsigten over landskabet, vandet og Orø bidrager med en særlig ro, og man kan gå på egen grund helt til vandkanten. Tæt på kysten går også Fjordstien, som krydser selve grunden. På den store grund er der folde og naturområder. Omkring fem hektar er indhegnet og etableret med græs og urter, som er velegnet til får, og yderligere en del er udtaget til naturareal. Tilknyttet ejendommen er fire udbygninger med mange anvendelsesmuligheder. Disse omfatter et isoleret udhus med værksted, et hønsehus, en stråtækt separat bygning samt en staldbygning med højt til loftet og delvist støbt gulv. Omkring stuehuset er der et haveanlæg på knap en hektar med frugtplantage, bærbuske, højbede og køkkenhave. Ligeledes finder man mange opholdssteder rundt omkring, blandt andet i form af et omfangsrigt terrassemiljø i forlængelse af boligen. Klassisk æstetik og moderne funktionalitet Hovedhuset præsenterer sig som et historisk bondehus med stråtag, hvidkalkede facader og sprossevinduer. Inden døre bemærker man de fritlagte loftsbjælker og gulvteglene, som fastholder husets oprindelige udtryk. Under renoveringen har man imidlertid sikret en moderne energistandard. Ydermurene er efterisoleret med diffusionsåbne materialevalg, bygningens rør- og elinstallationer er udskiftet, og der er isat termovinduer samt installeret en luft-til-vand-varmepumpe. Boligen er kendetegnet af lys, luft og en funktionel planløsning. Beboelsen er centreret omkring køkken-alrummet, hvor loftet går næsten fire meter til vejrs. Det moderne landkøkken udgør et omdrejningspunkt for samvær på tværs af madlavning og andre aktiviteter, og der er god plads i rummet til at indrette hyggelige sektioner. Man kan tilgå en stor, sydvendt terrasse herfra. Det øvrige boligareal består af fem regulære værelser, to badeværelser med gulvvarme og et bryggers. Natur og nærliggende fornødenheder Hornsherred udmærker sig geografisk som en frodig halvø mellem Roskilde Fjord og Isefjord og er en del af Fjordlandet og Nationalpark Skjoldungernes Land. Det medfører et særegent, kystnært naturlandskab, rigt på skove, herregårdsmiljøer og et mangfoldigt fugleliv. Hornsherred rummer også en maritim kulturhistorie og mange stemningsfulde landsbyer ligger spredt på halvøen. Omend naturen er nærværende, er beliggenheden også bekvem, idet der er skole, fritidsaktiviteter, pasningstilbud og indkøbsmuligheder i Skibby, som man kan køre til på ti minutter.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Fjordlandsskolen
0.–9. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Omgivelser

Kyst
568 m
Sø
1,3 km
Motorvej
Over 3 km
Jernbane
Over 3 km

Afstande i luftlinje fra OpenStreetMap.

Boligøkonomi

Udbetaling 399.750 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Vi regner med 70 % realkredit, lovens grænse for en landbrugsejendom. Er landbruget ikke dit erhverv, kan banken nogle gange belåne ejendommen som et hus med op til 80 %.

Realkreditlån
5.596.500 kr.
Banklån
1.998.750 kr.
Ejerudgift pr. md.
3.385 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
41.777 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
34.696 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Lilienhoff

70221235

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 4050 Skibby

Få besked ved prisfald, åbent hus og salg.