Bjeragervej 66, Bjerager, 8300 Odder, billede 1 af 1

Bjeragervej 66

8300 Odder

Fra Nybolig

5.995.000 kr.

25.730 kr/m²

Ejerudgift 2.785 kr./md.

  • 233 m²
  • 1026 m² grund
  • 8 værelser
  • Villa

Til salg i 12 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Villa
Boligareal
233 m²
Værelser
8

Bygning og energi

Byggeår
2020
Energimærke
A2015

Uderum

Grundareal
1026 m²

Boligen har

  • Pejs

Pris og historik

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

Arkitektur med udsigt til landskabet. På Bjeragervej 66 møder arkitektur og landskab hinanden i en bolig, hvor både form, materialer og funktion er tænkt sammen fra begyndelsen. Villaen er tegnet i samarbejde med arkitekt og sælger og har gennem sin originale arkitektur og stærke funktionelle greb været nomineret til flere priser. Det er et hus, der ikke søger opmærksomhed for opmærksomhedens skyld, men som overbeviser gennem sine gennemtænkte løsninger, sinmaterialitet og sin særlige placering i landskabet. Her er udsigten ikke blot noget, man betragter gennem vinduerne – den er en integreret del af arkitekturen. Huset er disponeret, så naturen trækkes helt tæt på, og årets skiftende lys og farver bliver en del af boligens atmosfære. Mod marken åbner horisonten sig, og fra huset kan solopgangen opleves direkte over landskabet. Når dagen bliver til nat, afløses udsigten af en åben himmel med stjerner så langt øjet rækker. Man kan nyde solen fra den står op i øst til den går ned i vest. Villaen ligger i Bjerager, få kilometer fra Odder og Saksild Strand. Her får man det bedste fra to verdener: et stærkt og uformelt landsbyfællesskab med bålplads og byfest – og samtidig kort afstand til både strand, byliv og Aarhus. Landsbykirken ligger som et markant pejlemærke bag nabomarken. Fru Møllers Mølleri ligger i gåafstand, mens Aarhus C kan nås på omkring en halv time i bil. Huset er opført i træ og placeret præcist på grunden for at udnytte dagslyset optimalt fra morgen til aften. De 233 kvadratmeter er organiseret omkring en tilbagetrukket midte, der opdeler boligen i to selvstændige sektioner og samtidig skaber en række private uderum. Grebet giver huset en næsten pavillonagtig karakter, hvor arkitekturen åbner sig mod landskabet og samtidig skaber læ og afskærmning omkring boligen. Den brede træterrasse fungerer som en naturlig forlængelse af husets opholdsarealer. Her opstår forskellige zoner gennem dagen – fra de første solstråler om morgenen til eftermiddagens lune lækroge. Den overdækkede bålplads og orangeriet med brændeovn udvider boligens anvendelse og gør det muligt at være tæt på udelivet langt ind i efteråret og på kølige forårsdage. Indretningen er præget af samme stringens som husets ydre. De to boligsektioner rummer hver to værelser og eget badeværelse og giver en usædvanlig grad af fleksibilitet. Den ene afdeling har desuden et generøst multirum, der kan fungere som atelier, kontor, ekstra opholdsrum eller ramme om kurser og sammenkomster. Afdelingen kan lukkes af fra resten af huset og kan derfor også anvendes til gæster eller udlejning. Med sin planløsning kan boligen i praksis fungere som et moderne tofamiliehus. Materialerne er konsekvente og nøje udvalgt. Køkken, døre og reoler er udført som specialsnedkeri, og det samme gælder det karakterfulde akustikloft. Gennemgående betongulve tilfører tyngde og stoflighed, mens skruefrie karme og fraværet af dørtrin understøtter det præcise og minimalistiske udtryk. Det er detaljerne, der gør forskellen. Intet virker tilfældigt, og funktionaliteten er integreret i arkitekturen frem for at være et efterfølgende lag. Samtidig er huset bemærkelsesværdigt transparent. Materialerne er holdt i en rolig palet, og de store åbninger giver dagslyset frit spil og lader landskabet være den egentlige udsmykning. På grunden findes desuden et stort værksted i forbindelse med indkørslen. Det er et særdeles anvendeligt rum for den kreative ejer – eksempelvis til keramik, træarbejde eller et andet håndværk – og tilfører endnu en dimension til en bolig, der i lige høj grad er skabt til at leve, arbejde og opholde sig i. Bjeragervej 66 er med andre ord ikke en traditionel villa. Det er en arkitektonisk helhed, hvor placering, proportioner, materialer og funktion er komponeret med landskabet som det bærende motiv. Et sted, hvor arkitekturen ikke står i vejen for naturen, men får den til at træde tydeligere frem

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Saksild Skole
0.–6. klasse
Skoledistrikt
Parkvejens Skole
7.–9. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 299.750 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
4.796.000 kr.
Banklån
899.250 kr.
Ejerudgift pr. md.
2.785 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
31.893 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
26.470 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Nybolig Odder

86542666

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 8300 Odder