Bernstorffsvej 17

Frits Schlegels berømte funkisvilla er et af dansk arkitekturs hovedværker; oprindeligt tegnet som udstillingshus, et manifest for fremtidens byggeri i jernbeton, længe før funktionalismen for alvor fandt fodfæste herhjemme. Facaden er bevidst asymmetrisk og nærmest komponeret som et abstrakt maleri med forskudte volumener, lange vinduesbånd og en original farvesætning, der stadig virker overraskende moderne: mørkerøde mure (spejler jorden), sart lysegule flader (spejler solen) og lyseblå undersider, som spejler himlen. Det er arkitektur med selvtillid. Og fredningen sikrer, at de karakteristiske rammer er bevaret. Det smukke vindfang er beklædt med cubamahogni og indrettet med hattehylde og knagerække i messing, eksklusivt og totalt stringent, som kun en ejendom fra 30’erne kan være det. Herefter åbner hallen sig med en elegant svungen trappe og et stort vinduesparti, der lader dagslyset vandre gennem huset fra morgen til aften, præcis som Schlegel havde tænkt det. Glas- og foldedøre giver lange kig gennem huset og mulighed for at samle hele familien omkring langbordet eller skabe mere intime opholdsrum i hverdagen. Under fødderne ligger de originale parketgulve i olieret eg, og når vi nu taler om velholdte detaljer, så læg gerne mærke til de runde dørgreb, hjørnepejsen, de små kvadratiske vinduer, de solgule fliser, serveringslugen. Kræs for kendere, intet mindre. Alle værelser har adgang til det fri, og den store tagterrasse blev oprindeligt tegnet som motionsterrasse med udgang fra badeværelset – et fascinerende vidnesbyrd om funktionalismens tro på, at arkitektur kunne gøre hverdagen både sundere og bedre. Villaen åbner sig mod haven, mens den beskytter privatlivet mod vejen. Fra stueetagen glider opholdsrummene direkte ud i terrassen, hvorfra haven folder sig ud over flere niveauer med spejlbassin, solkroge og en øvre del, der oprindeligt blev anlagt som tennisbane. Højloftet, moderne og lys kælder med både eget køkken og badeværelse. Et “Byhus” med landets bedste skoler lige om hjørnet - herunder Rygaards og Kildegårds privatskole, ligesom København og Hellerup. Her kan man blive den nye ejer af et stykke dansk arkitekturhistorie, der stadig føles lige så fremsynet, som den dag Frits Schlegel satte den første streg.