DENNE HELÅRSGRUND KAN NOGET SÆRLIGT ⮕ DET KAN BOLIGEN OGSÅ, billede 1 af 8
1 / 8

Julianelund 66

7120 Vejle Øst

Fra &Living

6.995.000 kr.

41.637 kr/m²

Ejerudgift 3.681 kr./md.

  • 168 m²
  • 1002 m² grund
  • 4 værelser
  • Villa

Til salg i 12 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Villa
Boligareal
168 m²
Værelser
4

Bygning og energi

Byggeår
2018
Energimærke
A2015

Uderum

Grundareal
1002 m²

Boligen har

  • Gulvvarme
  • Bryggers
  • Egen have

Pris og historik

25% over kvarterets gennemsnitspris pr. m²

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

Da helårsgrunden til Julianelund 66 blev valgt, var det ikke tilfældigt, at det blev netop denne. Nuværende ejer havde mulighed for at vælge blandt alle grundene i udstykningen, men her var noget, de andre ikke havde på samme måde: placeringen højt i terrænet, udsigten over det kuperede landskab og den brede grønne kile bag huset. Derfor blev både hus og udearealer tegnet til netop dette sted. At bygge så kompromisløst efter grunden og dens særlige kvaliteter blev selvfølgelig en bekostelig affære. Resultatet er en villa med rene linjer, store glaspartier og en indretning med mange gennemlyste rum, hvor blikket igen og igen bliver trukket ud mod naturen. Du mærker det, når du står i køkkenet. Når familien samles omkring spisebordet. Når du sidder i stuen. Og selv i soveværelset, hvor vinduer til begge sider giver et gennemlyst rum med kig til det grønne. Inde og ude er blevet forbundet på bedste vis. Terrasserne følger huset og giver mulighed for både sol, skygge og læ, mens det arkitekttegnede haveanlæg fortsætter boligens stramme linjer udenfor. Her er investeret omkring en million kroner i udearealerne med blandt andet de markante, støbte støttemure, som får hus, have og det skrånende terræn til at fremstå som én samlet helhed. Men Julianelund 66 kan mere, end man ser ved første øjekast. Det godkendte boligareal er i dag 168 kvm, men nedenunder gemmer sig yderligere 128 kvm, der åbner for en helt anden måde at bruge huset på. I dag finder du her blandt andet garage, bryggers, teknikrum, kontor, vinrum og værksted. Men behov ændrer sig. Måske mangler familien et ekstra værelse. Måske vil du flytte virksomhedens kontor hjem og stadig holde arbejde og privatliv adskilt. Eller måske skal sommerbilen stå varmt i garagen få meter fra den nedkølede vinkælder og værkstedet. Underetagen har egen indgang og gulvvarme i det meste af etagen, og det nuværende vinrum kan relativt enkelt tænkes i en anden retning, hvis behovet er et ekstra rum. Dermed behøver den nuværende indretning ikke definere, hvordan huset skal fungere for den næste familie. Ovenpå er planløsningen enkel og gennemtænkt. Loftshøjden på 2,7 meter, de gennemlyste rum og de lange kig giver huset en særlig lethed, mens materialer og arkitektur holdes i et roligt og konsekvent formsprog. Også teknisk er der tænkt langsigtet. Huset er opført af Givehuset og har blandt andet jordvarme, solceller og afkalkningsanlæg. Ifølge energimærket er det opvarmede areal 200,8 kvm, og den oplyste årlige udgift til opvarmning er blot 2.885 kr. Og så er der beliggenheden. For enden af haven fortsætter oplevelsen af natur nærmest direkte ud i landskabet. Omkring 100 meter fra huset kan du træde ind på naturstien og stå midt i det grønne. Følger du den mod syd, kan turen fortsætte gennem landskabet helt ned til Tirsbæk Strand cirka tre kilometer væk. Det er måske netop dét, Julianelund 66 gør bedst. Du får den moderne bolig og de rene linjer, men uden at huset lukker sig om sig selv. Tværtimod er det tegnet til at åbne sig mod stedet, lyset og udsigten. Præcis som det var meningen, da denne grund blev valgt frem for alle de andre.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Engum Skole
0.–6. klasse
Skoledistrikt
Unge Center Vejle (UCV)
10. klasse
Skoledistrikt
Kirkebakkeskolen
7.–9. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 349.750 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
5.596.000 kr.
Banklån
1.049.250 kr.
Ejerudgift pr. md.
3.681 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
37.645 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
31.317 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING Vejle

88449818

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 7120 Vejle Øst