Spændende ejendom med masser af plads centralt i Gandrup, billede 1 af 8
1 / 8

Borgergade 37

9362 Gandrup

Fra Mæglerhuset

1.795.000 kr.

5.924 kr/m²

Ejerudgift 2.740 kr./md.

  • 303 m²
  • 2388 m² grund
  • 11 værelser
  • Villa

Til salg i 26 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Villa
Boligareal
303 m²
Værelser
11

Bygning og energi

Byggeår
1907
Energimærke
D

Uderum

Grundareal
2388 m²

Boligen har

  • Altan
  • Bryggers
  • Egen have

Pris og historik

16% under kvarterets gennemsnitspris pr. m²

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

Velkommen til Borgergade 37 – en spændende ejendom med hele 303 kvadratmeter bolig og en central beliggenhed midt i Gandrup. Her bor du tæt på alt det, der får hverdagen til at hænge sammen. Der er blot få hundrede meter til både skole og idrætshal, mens indkøb og øvrige fornødenheder ligeledes findes inden for kort afstand. Samtidig byder nærområdet på grønne arealer, så du får en central placering med gode muligheder for også at nyde naturen. Ejendommen har tidligere fungeret som præstebolig, og med sine mange kvadratmeter og særlige historie får du her en bolig ud over det sædvanlige. Indretningen byder på fine originale detaljer og masser af plads, samtidig med at der er gode muligheder for at sætte dit eget præg og kombinere husets karakter med mere moderne løsninger. De mange rum og den tilhørende udbygning åbner desuden op for forskellige anvendelsesmuligheder – både privat og i forbindelse med erhverv. Indenfor byder entréen velkommen med trappe til førstesalen. I stueplan finder du et rummeligt køkken med god plads til både madlavning og en hyggelig spiseplads. Herfra fortsætter boligen til hele tre stuer en suite, som tilsammen skaber nogle skønne og stemningsfulde opholdsrum med plads til både hverdag og større sammenkomster. I to af stuerne ligger smukke sildebensgulve, som understreger ejendommens klassiske karakter. Stueplan rummer desuden to store værelser, et walk-in closet, toilet samt et stort og praktisk bryggers. På førstesalen mødes du af et stort multirum, der giver etagen mange anvendelsesmuligheder og samtidig fungerer som fordelingsrum til fire gode værelser, hvoraf det ene har egen altan. Etagen fuldendes af et badeværelse. Til ejendommen hører desuden en udbygning, som tilfører endnu flere muligheder. Her finder du et stort disponibelt rum, to depotrum samt eget køkken og badeværelse. Det giver fleksible rammer for eksempelvis hobby, hjemmearbejdsplads, erhverv eller andre formål efter behov. Ejendommen ligger på en stor grund på hele 2.388 kvadratmeter, hvor en dejlig have med grønne arealer giver masser af plads omkring huset. Terrassemiljøet kan indrettes som et hyggeligt uderum til de lune måneder. Alt i alt får du en karakterfuld og særdeles rummelig ejendom med en spændende historie og mange muligheder – alt sammen centralt i Gandrup. Kontakt Mæglerhuset for at arrangere en fremvisning.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Gandrup Skole
0.–9. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 89.750 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
1.436.000 kr.
Banklån
269.250 kr.
Ejerudgift pr. md.
2.740 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
11.455 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
9.832 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Mæglerhuset Nørresundby

70139400

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 9362 Gandrup