Spring til indhold
Homiie

Boliger fra mæglerne ét sted

Log ind
Sommerhus til salg hos EDC Poul Erik Bech, billede 1 af 1

Arielvej 6

9982 Ålbæk

Fra EDC

1.695.000 kr.

29.224 kr/m²

Ejerudgift 1.896 kr./md.

  • 58 m²
  • 4 værelser
  • Sommerhus

Fundet af Homiie for 13 dage siden

Åbent hus

  • Fredag 30. okt., kl. 10.00–16.00 · kræver tilmelding
  • Lørdag 31. okt., kl. 10.00–16.00 · kræver tilmelding
  • Søndag 1. nov., kl. 10.00–16.00 · kræver tilmelding

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Sommerhus
Boligareal
58 m²
Værelser
4
Badeværelser
1
Toiletter
1

Bygning og energi

Byggeår
1978
Opvarmning
Elvarme
Etager i bygningen
1
Bygningens areal
60 m²
Tag
Fibercement, kan indeholde asbest
Ydervægge
Træ

Etager, areal, tag og ydervægge er fra BBR og gælder hele bygningen. BBR siger intet om bygningens stand.

Boligen har

  • Pejs

Pris og historik

9% over kvarterets gennemsnitspris pr. m²

Homiies prisvurdering

Vurderet til 1,5–2,0 mio. kr.

Vurderingen bygger på 6 sammenlignelige boliger i området. Den er mindre end de fleste af dem.

Vurderingen er et skøn. Stand og særlige vilkår kan påvirke prisen.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

Midt i den smukke vestkystnatur, omgivet af lyng, opvoksede træer og fuglesang, finder du dette charmerende sommerhus på Arielvej 6 i det eftertragtede sommerhusområde Skiveren. Her er der fred, ro og masser af privatliv, og med både Vesterhavets brede sandstrande og Tversted Klitplantages smukke natur tæt på er rammerne sat for det helt rigtige sommerhusliv. Sommerhuset ligger dejligt tilbagetrukket på en stor naturgrund, hvor den karakteristiske bevoksning skaber en hyggelig og ugeneret oase. Her kan du nyde feriedagene i dit helt eget tempo, hvad enten det er med morgenkaffen på terrassen, en god bog i solen eller hyggelige aftener med familie og venner. Skiveren er noget ganske særligt for naturelskeren. Her befinder du dig midt i det storslåede landskab på Skagen Odde med Tversted Klitplantages skove mod vest og de store fredede naturområder omkring Råbjerg Mile mod nordøst. Landskabet veksler mellem skov, klitter, lyngklædte hedearealer og åbne vidder, og området indbyder til lange gå- og cykelture direkte fra sommerhuset. Vesterhavet og den brede sandstrand ved Tannis Bugt ligger samtidig tæt på. Her venter kilometer efter kilometer af dejlig sandstrand, høje klitter og Vesterhavets imponerende natur – perfekt til badeture, lange gåture langs vandet og de fantastiske solnedgange, som hører ferielivet på Vestkysten til. Selve sommerhuset fremstår lyst, hyggeligt og indbydende med en klassisk sommerhusindretning, hvor hvidmalede trævægge og lofter, flotte trægulve og et dejligt lysindfald skaber en varm og afslappet atmosfære. Husets naturlige samlingspunkt er den hyggelige opholdsstue, hvor brændeovnen sørger for varme og stemning på kølige aftener. De mange vinduer giver et skønt lysindfald og en fin forbindelse til naturen udenfor. Stuen ligger i åben forbindelse med spiseafdelingen og det funktionelle køkken, så familien kan være sammen om både madlavning, måltider og afslapning. Fra opholdsstuen er der direkte udgang til en dejlig overdækket terrasse, hvor morgenkaffen kan nydes i læ, og hvor udelivet kan fortsætte, selv når vejret viser sig fra sin mere omskiftelige side. Sommerhuset indeholder herudover tre værelser samt et badeværelse med bruseniche. En god og praktisk indretning, der giver plads til både familien og overnattende gæster. Men det er især udenfor, at Arielvej 6 for alvor viser sin særlige charme. Rundt om sommerhuset er der etableret flere skønne terrassemiljøer, som giver rig mulighed for at følge solen dagen igennem og finde en hyggelig plads i læ blandt træerne. Bag sommerhuset venter et helt fantastisk terrassemiljø, der nærmest fungerer som en ekstra udendørs afdeling af sommerhuset. Her er der skabt en stor og indbydende træterrasse med et hyggeligt overdækket loungeområde, udebar og udebruser. Et oplagt samlingssted til de lange sommerdage, hvor der kan grilles, hygges og nydes kolde forfriskninger i godt selskab. Efter en tur ved Vesterhavet kan sand og saltvand skylles af under udebruseren, inden aftenen fortsætter på terrassen. Her er virkelig tænkt på det gode udeliv, og med de omkringliggende træer som naturlig afskærmning får man en skøn fornemmelse af at være helt for sig selv. Den store terrasse fortsætter hen mod det fritliggende anneks, hvor der ligeledes er god plads til langbord og hyggelige stunder under åben himmel. Annekset giver mulighed for forskellige praktiske anvendelser, eksempelvis hobbyrum eller opbevaring. Det bemærkes, at annekset ikke er godkendt til beboelse. Herudover findes et separat skur med plads til opbevaring af havemøbler og diverse udstyr. Den store naturgrund er i sig selv en oplevelse. Her får lyngen lov at blomstre, træerne giver læ, og den omkringliggende natur danner en smuk og naturlig ramme om sommerhuset. Det er netop denne særlige stemning, der gør Skiveren til et af de mest attraktive sommerhusområder langs den nordjyske vestkyst. I sommerhalvåret er feriehverdagens fornødenheder ligeledes tæt på, idet der ved den nærliggende campingplads er mulighed for indkøb af blandt andet morgenbrød og dagligvarer samt café og minigolf. Arielvej 6 er et sommerhus for dig, der drømmer om at trække stikket fra hverdagen og nyde livet i naturskønne omgivelser. Her får du et hyggeligt sommerhus, fantastiske udearealer og en særdeles attraktiv beliggenhed tæt på både skov og strand. Et skønt fristed på Vestkysten, hvor feriestemningen indfinder sig, så snart du ankommer – og hvor udelivet får mindst lige så meget plads som livet indenfor. Kontakt EDC Poul Erik Bech, Skagen, og bestil en fremvisning – dette sommerhus skal opleves!

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Sindal SkoleCenter
0.–9. klasse
Skoledistrikt
Hjørring Ny 10.
10. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 84.750 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
1.271.250 kr.
Banklån
339.000 kr.
Ejerudgift pr. md.
1.896 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
10.081 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
8.563 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

EDC Poul Erik Bech

98441616

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 9982 Ålbæk

Få besked ved prisfald, åbent hus og salg.