← Tilbage
En 249 år lang fortryllels, billede 1 af 8
1 / 8

Damsholtevej 26

2970 Hørsholm

Fra Bjornbyskov

15.995.000 kr.

77.271 kr/m²

Til salg i 21 dage

Værelser
5
Størrelse
207
Grundstørrelse
8030
Boligtype
Villa
Byggeår
1777
Energimærke
C

62% over kvarterets gennemsnitspris pr. m²

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Mægler skriver

Historie er en forunderlig størrelse. I 1777 blev denne stråtækte forvalterbolig opført til landstedet Havegaard. Dengang var Hørsholm endnu en lille købstad, og affæren mellem Struensee og dronning Caroline Mathildes seks år forinden havde efterladt Hirschholm Slot som et tomt monument over Danmarkshistoriens største kærlighedsskandale. Siden er næsten 250 år passeret, men huset står stadig med samme rolige autoritet – nænsomt restaureret og indrettet til et moderne familieliv uden at give køb på det, der gør gamle huse så magiske. Her er ingen overflødig pastiche, kun gedigne materialer, der ældes med ynde, og ordentligt håndværk, der fremhæver husets træk på fineste vis. Gamle hanebånd, nye naturstensklinker, kobbertagrender, sprossevinduer. Det klassiske landkøkken er fra Kvänum, og bordpladen er efter sigende fremstillet af et gammelt elmetræ, der engang voksede her på grunden. Sådan en detalje kan ikke bestilles hjem fra et katalog. Fra alle vinduer er udsigten grøn, og fra stuen kan man ovenikøbet holde øje med hestene på foldene. Ridebanen er nyrenoveret, foldene store med skyggegivende træer, og staldbygningen rummer både bokse i ædeltræ, saddelrum og en flot løsdriftsstald. For rytteren er det svært at forestille sig en mere helstøbt ramme. Udenfor lægger den 95 kvadratmeter store terrasse i sibirisk lærk sig som en udsigtsplatform mod husets private sø, hvor svaner glider forbi, salamandere gemmer sig mellem sivene og frøer giver koncert i skumringen. Årstidernes skiften kan følges fra første parket her. Foråret springer ud i alle nuancer af grønt, sommeren varmer terrassen op fra tidlig morgen til sen aften, efteråret maler landskabet kobberrødt, og om vinteren hænger istapper på stråtagets udhæng som glasornamenter. Resten af haven er også indrettet med sans for det gode liv: et wellnessområde med saunatønde og udendørsbruser med udsigt over søen. Et shelter med isoleret bund og bålplads. En bænk placeret præcis dér, hvor dagens sidste solstråler lander. Lige bag haven breder Tokkekøb Hegn sig med kilometerlange ride-, løbe- og cykelstier, svampeture om efteråret og skovluft året rundt. Den 40 kilometer lange Dronningerunden passerer lige uden for indkørslen, mens ræve, harer og rådyr er faste gæster på matriklen. Alligevel tager det kun omkring ti minutter at nå Hørsholm eller Hillerød og omtrent en halv time til København.

Hverdagen her

Skole

  • Fredensborg Skole

    Skoledistrikt · Fredensborg Kommune

    0.–9. klasse

  • Fredensborg Skole

    Skoledistrikt · Fredensborg Kommune

    10. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark

Her ligger boligen

Om kommunen

Hørsholm Kommune

Kommuneskat
23,7%
Grundskyld
8,5 promille
Indbyggere
ca. 25.400

Mægler

Poul Skjødt

Denne bolig er hentet fra Bjornbyskov og er ikke oprettet af en mægler på Homiie. Homiie er ikke tilknyttet Bjornbyskov. Oplysningerne stammer fra det oprindelige opslag, som vi sidst bekræftede i dag.