← Tilbage til boliger
Gammeltoftsgade 18, 5. tv., 1355 København K, billede 1 af 1

Gammeltoftsgade 18, 5. tv.

1355 København K

Fra Nybolig

15.795.000 kr.

Fundet af Homie for 13 dage siden

Værelser
4
Størrelse
163
Boligtype
Lejlighed
Byggeår
1882
Energimærke
C

Boligen har

  • Nyt køkken
  • Altan
  • Tagterrasse
  • Vandudsigt
  • Højt til loftet
  • Gulvvarme

7% over kvarterets gennemsnitspris pr. m²

Homies prisvurdering

Vurderet til 13,0–16,5 mio. kr.

Baseret på 27 sammenlignelige boliger i området

Boligen er 163 m² med 4 værelser i attraktiv Indre By-beliggenhed med særlige kvaliteter: to-plans layout, tagterrasse og høje lofter som comp-gennemsnittet ikke fuldt reflekterer. Baseline justeres let ned fra 13,5 mio. kr. da comps viser variabilitet, men boligens moderne renovering, lys og eksklusiv terrasse samt størrelse placerer den solidt over de mindre sammenligningsboligerne og på niveau med de bedre-prissatte eksempler som 13,5-13,7 mio. kr.

modernelysluksuriøsrummeligtcentralt

Mægler skriver

På en attraktiv adresse i hjertet af byen udbydes nu denne unikke og sjældent udbudte lejlighed i to plan, hvor arkitektur, lys og volumen går op i en højere enhed. Boligen byder på en gennemtænkt og funktionel planløsning med en ideel opdeling mellem soveafdeling og opholdsafdeling – perfekt til familielivet. Allerede ved ankomsten fornemmes boligens særlige karakter. Entréen leder til et elegant trappeløb, der forbinder de to etager og skaber en naturlig overgang mellem privatliv og fællesrum. Nederste plan imponerer med en fantastisk loftshøjde og rummer tre særdeles rummelige soveværelser med et smukt og generøst lysindfald. Her er plads til både dobbeltsenge, opbevaring og individuelle indretningsløsninger, uden at rummene mister deres luftige udtryk. Et både stort og pænt badeværelse tilbyder komfort og fuldender etagen. På øverste plan åbner boligen sig i ét stort, sammenhængende leverum med et enestående gennemgangslys fra begge sider og ikke mindst ovenlysvindue. Her forenes køkken, spiseplads og opholdsstue i en harmonisk helhed, hvor det moderne køkkenalrum danner rammen om både hverdagsliv men også de store gæstearrangementer. Der er rigelig plads til en storspiseafdeling samt en indbydende tv- og loungezone, og de markante vinduespartier skaber en lys og stemningsfuld atmosfære dagen igennem. Fra opholdsrummet er der direkte udgang til boligens absolutte hovedattraktion – en imponerende, privat tagterrasse med masser af himmel og luft omkring sig, og som kan åbnes frit i ét plan mellem stue og terrasse. Her får man en sjælden oase midt i byen med plads til både loungemøbler, spisebord og grønne beplantninger. På modsatte side af etagen findes yderligere en altan med et sublimt udkig over byens tage - og i denne bolig skal du naturligvis heller ikke snydes for en udsigt til Søerne – et view, der understreger lejlighedens attraktive beliggenhed. Øverste plan rummer desuden endnu et stort og smagfuldt badeværelse udført i flotte klinker, hvilket giver optimal komfort i hverdagen. Lange flotte plankegulve i Douglas Gran fra Danish Hardwood, Boform-køkken, ovenlysvinduer med vejrsensor fra Velux, foldedør fra Lacuna og specialbygget trappe fra Thy Trapper. Gulvvarme på hele øverste etage. Gammeltoftsgade 18, 5. tv. er en bolig for den kvalitetsbevidste køber, der ønsker noget ud over det sædvanlige: en unik planløsning, imponerende lysindfald, store rum og en tagterrasse i særklasse Fredeligt placeret og samtidig med byens puls lige om hjørnet bor man her i første parket til det bedste, København har at byde på. Søerne ligger blot få skridt fra gadedøren, og de grønne stier omkring Sortedams Sø danner en naturskøn ramme om både den daglige løbetur, en aftengåtur i solnedgangenog rolige pauser ved vandet – et rekreativt åndehul midt i storbyen. Kvarteret er kendetegnet ved smukke, klassiske ejendomme, brede fortove og en levende, men afbalanceret atmosfære. Stemningen er lokal og imødekommende, og rundt om hjørnet venter et rigt udvalg af caféer, specialbutikker, vinbarer og restauranter, som skaber liv og variation i hverdagen. Den offentlige transport er særdeles velfungerende med både busforbindelser og metro i komfortabel gåafstand, og på cykel når man hurtigt både Indre By, brokvartererne og byens mange arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. For børnefamilier byderområdet desuden på gode institutioner, skoler og grønne legepladser, hvilket gør adressen attraktiv forsåvel par og singler som familier. Tæt på Botanisk Have, Østre Anlæg, Kgs Have og Nørreport og Østerport.

Denne bolig er hentet fra Nybolig og er ikke oprettet af en mægler på Homie. Homie er ikke tilknyttet Nybolig. Oplysningerne stammer fra det oprindelige opslag, som vi sidst bekræftede for 3 dage siden.