Sejlstrupvej 140, Sejlstrup, 9480 Løkken, billede 1 af 1

Sejlstrupvej 140

9480 Løkken

Fra Estate

950.000 kr.

4.847 kr/m²

Ejerudgift 2.047 kr./md.

  • 196 m²
  • 9 værelser

Til salg i 494 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligareal
196 m²
Værelser
9

Bygning og energi

Byggeår
1872
Energimærke
F

Boligen har

  • Pejs

Pris og historik

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

EVT. BYTTE MED VILLA I VRÅ ELLER LØKKEN. Allerede når du drejer ind ad den lille grusvej, mærker du stemningen af ægte landidyl. Træerne står som en grøn allé, og for enden åbner landskabet sig op til en stor gårdsplads, omkranset af tre sammenhængende udhuslænger og det charmerende, gulkalkede stuehus. Her emmer det af atmosfære og nostalgi – som taget ud af en Morten Korch-film. Stuehuset, opført i 1872 og moderniseret i 1979, byder på 196 m² bolig med et væld af originale detaljer. Her finder du bl.a. en gammel brændeovn og smukke fyldningsdøre, der skaber mulighed for at føre stilen videre i en nænsom renovering. Boligen trænger til en kærlig hånd, men tilbyder en funktionel planløsning og rigeligt med plads til den store familie – og med uudnyttet førstesal. Via bagindgangen/entréen, som også fungerer som fordelingsgang, får du adgang til badeværelse, kontor, fyrrum og gæstetoilet – og videre til det store, lyse køkken-alrum med udsigt over haven. Badeværelset står i charmerende retro stil med blå sanitet og matchende vægklinker. Derfra er der adgang til fyrrum, som nemt kan indrettes som et rummeligt vaskerum med tørreplads. I denne del af huset ligger også et af de to store børneværelser, gæstetoilet samt et mindre værelse, tidligere brugt som kontor. Køkkenet er holdt i klassisk stil med mørke fyldningslåger i eg, og fra alrummet er der direkte udgang til en stor terrasse – perfekt til sommerdage med familien. Spisestuen med kamin forbinder alrummet med den store stue, som har plads til både sofahjørne og spisebord. Herfra er der adgang til den "fine indgang", som fører videre til husets andet store værelse samt et ekstra mindre rum. Udenfor venter et imponerende fritliggende maskinhus på 200 m² med stålspær, støbt gulv og stor el betjent hejseport – ideelt til både hobby, værksted eller mindre erhverv. De tre hvidkalkede længer omkring gårdspladsen giver rige muligheder for f.eks. gildesal, dyrehold eller måske børnenes egne ponyer og ATV-eventyr. En rummelig lade ligger parallelt med stuehuset, og de tilstødende ældre staldbygninger mod øst og vest har masser af potentiale. Her er plads til at drømme og forme dit helt eget landsted – både inde og ude. Ejendommen er tilbagetrukket fra offentlig vej og ligger fredeligt med godt 1,5 km til Hundelev, hvor du finder både velfungerende friskole, børnehave og dagligvarebutik. Her får du et trygt og velfungerende lokalsamfund – perfekt for børnefamilien eller dem, der søger ro uden at være langt væk fra hverdagens nødvendigheder. Til ejendommen medfølger ca. 0,7 ha jord, og sælger oplyser, at der er mulighed for tilkøb af yderligere areal mod merpris.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Løkken-Vrå Skole
0.–9. klasse
Skoledistrikt
Hjørring Ny 10.
10. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 47.500 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
760.000 kr.
Banklån
142.500 kr.
Ejerudgift pr. md.
2.047 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
6.660 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
5.800 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Estate Boligmægleren Tårs - Tårs

98968333

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 9480 Løkken