Trelænget bindingsværksejendom ved Gelsted, billede 1 af 8
1 / 8

Gelstedskovvej 12

5591 Gelsted

Fra Lilienhoff

3.895.000 kr.

17.624 kr/m²

Ejerudgift 3.166 kr./md.

  • 221 m²
  • 6892 m² grund
  • 9 værelser
  • Villa

Til salg i 88 dage

Åbent hus

  • Søndag 11. okt., kl. 10.00–16.00 · kræver tilmelding

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Villa
Boligareal
221 m²
Værelser
9

Bygning og energi

Byggeår
1870
Energimærke
B

Uderum

Grundareal
6892 m²

Boligen har

  • Bryggers
  • Sydvendt
  • Egen have

Pris og historik

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

Midt i et bakket naturlandskab på Vestfyn ligger denne stråtækte lystejendom. De hvidkalkede bygninger med sortmalet bindingsværk omkranser et lukket gårdspladsmiljø med klassisk brostensbelægning. Ejendommen har gennemgået en omfattende renovering, hvor det oprindelige håndværk og de historiske detaljer er bevaret, mens man samtidig har givet plads til nye tilføjelser. Der er med andre ord en elegant balance mellem autenticitet og moderne komfort, og dette er også billedet i den store, smukke have, der bedst kan karakteriseres som en egentlig park. Rolig beliggenhed tæt på hverdagens faciliteter i Gelsted Ejendommen er beliggende i et roligt og landligt område mellem Gelsted og Ejby. Landskabet omkring ejendommen er præget af åbne, bølgende marker, som strækker sig langt mod horisonten og skaber en fredelig og naturskøn atmosfære. Samtidig er der kort afstand til områdets infrastruktur, idet Gelsted og Ejby ligger henholdsvis ca. 1 og 2 km fra ejendommen. Begge byer har togstationer med forbindelser til resten af landet samt gode busforbindelser, der blandt andet stopper ved ejendommen. I nærområdet findes desuden gode skoleforhold, læge- og tandlægefaciliteter, flere daginstitutioner, et bredt udvalg af sports- og fritidsaktiviteter samt gode indkøbsmuligheder og øvrige daglige fornødenheder. Fra adressen er der som nævnt omtrent en kilometer til Gelsted. Byen er velforsynet med samtlige af de faciliteter, der er brug for, når dagligdagen skal gå op i en højere enhed. Det gælder for skole, pasningstilbud og dagligvarebutikker, mens der også er et rigt foreningsliv, gode idrætsfaciliteter og offentlig transport. Det er desuden væsentligt, at Den Fynske Motorvej er let tilgængelig, hvorved man hurtigt kommer til både Odense og Trekantområdet. Gennemført håndværk og fleksibel indretning i to plan Boligen indeholder store opholdsrum og adskilte værelsesafdelinger fordelt på to etager. I midten af huset ligger et stort alrum, der er forbundet med køkkenet, og i direkte forlængelse af alrummet ligger den store opholdsstue, som har direkte udgang til haven. Køkkenet toner frem med hvide fronter med dekorative udfræsninger og knobgreb, og under lofterne er der synlige bjælker. De næsten loftshøje vinduespartier mod haven lader et rigt lysindfald strømme ind. Den sydvendte længe består herudover af to værelser, et nydeligt badeværelse og et bryggers. Værelserne er for nuværende sammenhængende. Trappen i køkkenet fører til førstesalen, der består af et stort rum, der optræder i samspil med et elegant badeværelse og et walk-in-closet, mens stuen i den østlige længe er arrangeret med synligt bindingsværk og loft til kip. Den vestlige længe er indrettet med endnu et bryggers, en vinkælder og en egentlig lade. Parkhave med frugtplantage og rosenhave Udearealerne omkranser bygningerne og er anlagt ud fra den kongstanke at skabe et lukket og ugeneret miljø. Grunden er arrangeret som en stor, imponerende park med gamle, høje træer, en velanlagt rosenhave og en frugtplantage. Haven er forsynet med flere terrasser, der er placeret således, at man kan finde opholdssteder i både sol og skygge i løbet af dagen. En charmerende havepavillon og et orangeri ser man ligeledes. Ejendommen er desuden indhegnet med dyrehegn, hvilket giver mulighed for, at husdyr kan færdes frit omkring på grunden, ligesom der er gode muligheder for etablering af en fold til pony. Den rummelige lade giver endvidere mange anvendelsesmuligheder og kan indrettes efter behov til både hobby-, opbevarings- eller dyreholdsmæssige formål. Fra haven og husets vinduer er der et uforstyrret panorama over de omkringliggende marker. Det rige fugleliv på grunden bidrager til den fredfyldte stemning, der kendetegner hele ejendommen. Det flisebelagte og brostensbelagte gårdmiljø binder hovedhuset sammen med udbygningerne og skaber et naturligt, beskyttet samlingspunkt under åben himmel.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Gelsted Skole
0.–6. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 194.750 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
3.116.000 kr.
Banklån
584.250 kr.
Ejerudgift pr. md.
3.166 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
22.078 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
18.554 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Lilienhoff

70221235

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 5591 Gelsted