← Tilbage
1,2 ha landidyl med plads til liv og mange muligheder, billede 1 af 3
1 / 3

Fallesgårdevej 35

7470 Karup J

Fra Home.dk

1.695.000 kr.

15.409 kr/m²

  • 110 m²
  • 3 værelser
  • Villa

Til salg i 6 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Villa
Boligareal
110 m²
Værelser
3

Bygning og energi

Byggeår
1968
Energimærke
F

Boligen har

  • Egen have

Pris og historik

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

Mellem Viborg og Frederiks ligger dette skønne landsted, hvor ro, natur og masser af plads går hånd i hånd. Her får du 1,2 ha grund med en fin blanding af have, køkkenhave, frugttræer, græsarealer og mindre skov – og med både bålplads og god plads til at skabe præcis det udeliv, du drømmer om. Samtidig er beliggenheden oplagt for naturelskere med kort afstand til det smukke landskab omkring Dollerup Bakker og Hald Sø.1,2 ha giver en frihed, som er svær at finde andre steder. Her er plads til børn og teenagere, til hunden, køkkenhaven, frugttræerne eller bare til at nyde stilheden. Den lille skov indbyder til leg og gåture, mens bålpladsen lægger op til lange sommeraftener under åben himmel. Måske drømmer du om drivhus, højbede, flere frugttræer, shelter eller et andet hobbyprojekt? Her er pladsen til at føre idéerne ud i livet. Stuehuset på 110 m² rummer bl.a. værelse, soveværelse samt køkken og stue i åben forbindelse og fungerer som det naturlige samlingspunkt i hverdagen. Men det er især de mange muligheder i udbygningerne, der gør ejendommen interessant. Den store erhvervsbygning på 185 m² giver mulighed for at indrette sig på mange forskellige måder. Her er allerede køkken, badeværelse og stue i stueplan, mens førstesalen rummer et stort rum, der eksempelvis kan bruges som hobbyrum, kreativt rum eller teenageafdeling, samt et soveværelse med toilet. For børnefamilien kan bygningen derfor give de større børn deres helt egen afdeling. For et modent par kan den være oplagt til hobby, gæster, værksted eller andre interesser, der kræver plads. Og for den selvstændige er der mulighed for at kombinere bolig og erhverv og skabe arbejdsplads, showroom, værksted eller anden virksomhed hjemme på ejendommen. Hertil kommer en separat værkstedsbygning på 40 m², som giver endnu mere plads til projekter og praktiske gøremål. Det er med andre ord et landsted, der kan bruges på mange måder. Her kan familien skabe et liv med masser af plads og natur omkring sig, parret kan finde roen på landet og få plads til interesserne, og den selvstændige kan bo og arbejde samme sted. Mulighederne er mange – og måske er det netop friheden til selv at forme stedet, der bliver den største kvalitet ved det hele.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Frederiks Skole
0.–9. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 84.750 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
1.356.000 kr.
Banklån
254.250 kr.
Ejerudgift pr. md.
Ikke oplyst af kilden
Brutto pr. md. ekskl. ejerudgift
8.230 kr.
Netto pr. md. ekskl. ejerudgift
6.697 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

home Viborg

86611999

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 7470 Karup J