Veludført fritidshus med fuld havudsigt og medfølgende strandeng, billede 1 af 8
1 / 8

Dyngby Havvej 9

8300 Odder

Fra Lilienhoff

8.500.000 kr.

101.190 kr/m²

Ejerudgift 5.079 kr./md.

  • 84 m²
  • 3 værelser
  • Sommerhus

Til salg i 17 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Sommerhus
Boligareal
84 m²
Værelser
3

Bygning og energi

Byggeår
2012

Boligen har

  • Pejs
  • Egen have
  • Vandudsigt

Pris og historik

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

Det er et arkitekttegnet træhus af ekstraordinær byggeteknisk kvalitet, der ligger her i første række til vandet og Dyngby Strand. Mellem huset og havet er der intet andet end natur, nemlig et stort naturareal på omtrent en hektar, som følger med ejendommen. Naturgrunden er et beskyttet §3-område med et lille vandløb, der skaber ideelle betingelser for et varieret fugle- og dyreliv. Det ligger i forlængelse af sommerhusgrunden og forbinder huset og haven med havet og sandstranden. Fritidshuset blev opført i 2012 og er udført med velvalgte og gennemgående naturmaterialer. Beboelsen er forenet med træterrasser, og via slåede stier i enggræsset kan man gå lige til vandkanten. Fra terrassedæk til strandkant Fra grunden har man et bredt og betagende udsyn over havet mod Tunø, Samsø og Mols. Panoramaet ændrer konstant karakter i takt med forandringer i vejret, årstiderne og tidspunktet på dagen. Man kan nyde udsigten fra de mange træterrasser, der omgiver huset, og som er orienteret mod samtlige verdenshjørner. Der er både åbne og overdækkede afsnit, så man altid kan finde en plads med læ i solen eller skyggen. På den ene terrasse er der etableret et udendørs køkkenbord med induktionskogeplade og gasgrill. I tråd med landskabet Fritidshuset er opført i samråd med en kompetent bygmester, og arkitekturen tager udgangspunkt i de kystnære omgivelser. Byggeriet består hovedsageligt af grantræ, hvoraf facaderne står ubehandlede, mens væggene indvendigt er ludbehandlede. På taget af tagpap er der installeret solceller. Et muret midterparti omslutter de to badeværelser, og i murværket er også brændeovnen og skorstenen integreret. Ligeledes er huset forsynet med vældige panoramavinduer og glasskydedøre i lærketræ, der trækker naturen og lyset ind i boligen. Loftet går højt til kip, og kombinationen med ovenlysvinduer forstærker både lysindfaldet og rumfornemmelsen. Plads til fællesskab og fordybelse Det store opholdsrum danner ramme om familiesamværet på tværs af madlavning og andre aktiviteter. Her strømmer sollyset ind fra flere vinkler, og der er rigelig plads til at indrette stemningsfulde sektioner. Køkkenet er udstyret med induktionskogeplade og en multiovn fra Miele, og det udgør et samlingspunkt i huset med åben forbindelse til stuen. I bunden af vinduespartierne er der brede vindueskarme, der også fungerer som siddepladser. Derudover rummer boligen et stort soveværelse med havudsigt og direkte adgang til husets ene badeværelse samt endnu et værelse, der er indrettet med dobbeltkøje, en enkeltkøje og en hems med soveplads til flere. Husets andet badeværelse med en ekstra bred dør er ved husets hovedindgang. Alle indvendige døre er skydedøre Et fritstående, grundmuret udhus fra 2015 er placeret i nærhed til hovedindgangen og vindfanget til fritidshuset. Udhuset har dog særskilt indgang udefra og havudsigt, og det er oplagt til hobbyaktiviteter, gæstehus eller opbevaring af udstyr. Huset er løbende vedligeholdt og opdateret, senest med udskiftning af opvaskemaskine og vaskemaskine samt en ny luft-til-luft-varmepumpe i 2026. Endelig er der et praktisk viktualierum i kælderen, hvor alle installationer er frostsikrede. Sandstrand og stilhed Ejendommen er placeret naturskønt ved en af østkystens fineste badestrande. Dyngby Strand er den sydligste strand på Odderkysten. Der er en særlig stilhed her, som indbyder til afslapning og giver plads til at være i og nyde naturen. Saksild Strand er også oplagt at besøge, da der er mange faciliteter i tilknytning til vandet, heriblandt spisesteder. Proviant finder man dels i landsbyen Saksild, men især Odder stiller et fornuftigt udvalg af indkøbsmuligheder til rådighed et kvarters kørsel fra adressen.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Saksild Skole
0.–6. klasse
Skoledistrikt
Parkvejens Skole
7.–9. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 425.000 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
6.375.000 kr.
Banklån
1.700.000 kr.
Ejerudgift pr. md.
5.079 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
46.123 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
38.514 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Lilienhoff

70221235

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 8300 Odder