Spring til indhold
Homiie

Boliger fra mæglerne ét sted

Log ind
Charmerende og klassisk bolig med uforglemmelig udsigt til Skælskør Fjord, billede 1 af 8
1 / 8

Spegerborgvej 24A

4230 Skælskør

Fra Lilienhoff

6.195.000 kr.

37.319 kr/m²

Ejerudgift 3.149 kr./md.

  • 166 m²
  • 606 m² grund
  • 6 værelser
  • Rækkehus

Til salg i 141 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Rækkehus
Boligareal
166 m²
Værelser
6
Badeværelser
2
Toiletter
2

Annoncen: 166 m² · BBR: 120 m²Arealer kan være opgjort forskelligt, fx med eller uden kælder eller udnyttet tagetage. BBR er det offentlige register over bygninger og boliger. Spørg mægleren, hvad annoncens areal dækker.

Bygning og energi

Byggeår
1879
Opvarmning
Centralvarme
Energimærke
D
Etager i bygningen
1
Bygningens areal
70 m²
Tag
Tegl
Ydervægge
Mursten

Etager, areal, tag og ydervægge er fra BBR og gælder hele bygningen. BBR siger intet om bygningens stand.

Uderum

Grundareal
606 m²

Boligen har

  • Egen have
  • Vandudsigt

Pris og historik

Homiies prisvurdering

Udbudsprisen ligger så langt fra lignende boliger i området, at vores sammenligning ikke holder her. Det skyldes tit noget, annoncens tal ikke viser, fx at arealet tæller kælder eller erhverv med.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

På Spegerborgvej i Skælskør finder man en bolig, der siden 1879 har ligget i allerførste række til fjorden. Her bliver en bynær placering forenet med en helt sublim udsigt til både vuggende bølger, grønne skove og byens smukke middelalderkirke. Fredede landskaber og smuk natur er en del af de nære omgivelser, og fra samtlige rum og værelser såvel som fra bådhuset er det netop udsigten, som slår tonen an. Den fantastiske og særdeles solrige have løber helt ned til vandet, hvor en bådebro fortsætter færden mange meter ud i det blå element. En uforlignelig udsigt og en storslået natur Naturen omkring Skælskør Fjord og Skælskør Nor præger beliggenheden, og her bor man i ét med vandet og landskabet. Fredede arealer, skove, hvor man kan følge årstidernes skiftende nuancer og et rigt fugleliv med store fugletræk er en del af oplevelsen, og det samme er de mange gåture, der eksempelvis går ad stier langs fjorden, rundt om noret eller foregår under trækronerne i Skælskør Lystskov. Den maritime fornemmelse understreges af, at der er udsyn til to havne. Det er selvfølgelig også muligt at hoppe direkte i bølgerne fra broen i bunden af haven, og på samme vis er det muligt at have en større båd liggende. Kajaksejlads er ligeledes oplagt, og da Skælskør Fjord er et relativt beskyttet farvand, er forholdene gode for både øvede og begyndere. Tæt på adressen begynder desuden naturstien Fodsporet, som er et rekreativt område anlagt på det gamle banelegeme. Man kan cykle til badestranden ved Kobæk på et kvarter. Ejendommen ligger centralt med midtbyen lige ved hånden, hvilket giver kort gåafstand til alle de forretninger, man har brug for i hverdagen. Kvarteret og byen byder på et stærkt kulturliv og et godt, socialt fællesskab blandt beboerne på vejen. Geografisk placerer ejendommen sig lidt over en times kørsel fra Kastrup og to timer fra Aarhus. Odense når man også ganske hurtigt. Boligens mange kvaliteter Hovedhuset fremstår med en flot, malet facade og et klassisk, rødt tegltag fra 2025. Mod vandet bemærker man de tre kviste, og fra førstesalen såvel som fra stueplanet er der som anført udsigt fra samtlige rum. I stueplanet er boligens indretning centreret omkring to store opholdsrum, der er forbundet ved franske døre. Køkkenet er enkelt og matcher de nydelige plankegulve, og ind ad de selv samme vinduer som muliggør udsigten, modtages et godt lysindfald. Et badeværelse og en mindre entré fuldender stueplanet, og på førstesalen er der yderligere et badeværelse, som ligger side om side med to værelser. Reposet kan uden problemer tjene som eksempelvis hjemmekontor. Det skal endvidere fremhæves, at der foruden taget er foretaget adskillige forbedringer på ejendommen gennem de seneste ti år. Det indbefatter malerarbejde i hele boligen i 2025, hvor man også installerede et nyt gasfyr, mens der løbende er udskiftet vinduer og døre. Haven og bådhuset Udearealet er anlagt, så det fungerer som et egentligt uderum. På begge sider er der terrasser, og hvor der i den østvendte gårdhave er sol i første halvdel af dagen, så er sollyset på de vestvendte terrasser kun begrænset af dagens længde. Alt afhængig af vejret og vinden kan man tage plads på en af mange terrasser, og jo længere op mod huset, man kommer, jo mere læ er der. Beplantningen er frodig, og især rhododendronbuskene og de mange roser er et smukt syn, når de blomstrer. Bådhuset understreger i hvor høj grad ejendommen er multifunktionel, og den nære forbindelse til vandet plejes også i dets flotte rum. Det er godkendt til beboelse, og i bådhusets største rum er der et stort glasparti, der vender direkte ud mod vandet og ud i naturen. Det giver et fabelagtigt lysindfald, hvorved det blandt andet kan bruges til hjemmearbejdsplads, atelier eller teenage-/gæsteafdeling. Loft til kip og blotlagte hanebånd er også en del af det charmerende udtryk.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Ny Skælskør
0.–9. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 309.750 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
4.956.000 kr.
Banklån
929.250 kr.
Ejerudgift pr. md.
3.149 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
33.228 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
27.624 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Lilienhoff

70221235

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 4230 Skælskør

Få besked ved prisfald, åbent hus og salg.