Stemningsfuldt landsted med moderne bolig og eksklusiv udbygning vest for Silkeborg, billede 1 af 8
1 / 8

Nørhedevej 52

8600 Silkeborg

Fra Lilienhoff

5.495.000 kr.

18.135 kr/m²

Ejerudgift 4.345 kr./md.

  • 303 m²
  • 7909 m² grund
  • 7 værelser
  • Villa

Til salg i 47 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Villa
Boligareal
303 m²
Værelser
7

Bygning og energi

Byggeår
1872
Energimærke
C

Uderum

Grundareal
7909 m²

Boligen har

  • Altan
  • Gulvvarme
  • Bryggers
  • Garage
  • Egen have

Pris og historik

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

Akkurat uden for Silkeborg finder man denne veludførte villa, der balancerer klassisk arkitektur med en moderniseret beboelse. Ejendommen er fordelt over to matrikler på hver sin side af Nørhedevej med et samlet grundareal på 7.909 kvadratmeter. Hovedhuset rummer 303 kvadratmeter og er suppleret af en muret garage i samme stil foruden en markant udbygning med stald og garage på modsatte side af vejen. Grunden er afsat dels til en parklignende have og dels til græsfolde. Der er gunstige vilkår for hestehold, liberalt erhverv eller pladskrævende fritidsinteresser, og udsigten er præget af vidtrækkende marker. Nærområdet er stille og naturskønt, og samtidig får man kort afstand til Silkeborgs byliv og det midtjyske motorvejsnet. Historisk fundament og moderne indretning Hovedhuset fra 1872 fremtræder idyllisk og velholdt med hvidpudsede facader, sprossevinduer og et pænt stråtag, der blev udskiftet for omtrent 15 år siden. Den oprindelige byggestil er bevaret og kombineret med en stilfuld og moderne indretning. Den gennemgribende renovering har fundet sted løbende siden 2022, og det har blandt andet omfattet nye vinduer og døre samt en grundig opdatering af boligen. Fritlagte bjælker sikrer en harmonisk rød tråd mellem bygningens historiske oprindelse og det nutidige formsprog. En betydelig del af stueetagen i den ene længe er allokeret til et køkken-alrum, hvor et elegant snedkerkøkken udgør omdrejningspunktet. En markant kogeø med integrerede siddepladser understreger rummets funktion som samlingssted. Polyuretangulvet er blødt og slidstærkt samt forsynet med gulvvarme, og gulvvarmen er videreført overalt i stueetagens beboelse. Køkkenet er i forbindelse med stuen, og der er også åbnet til førstesalen, så man kan se på tværs af etagerne og samtidig får gavn af lysindfaldet ovenfra. Ydermere er der et badeværelse til rådighed centralt i stueplan, mens modsatte fløj er indrettet med et stort bryggers, et viktualierum, to depotrum og to værelser. På førstesalen fortsætter det raffinerede udtryk med lyse sildebensgulve og synlige trækonstruktioner. Rumfordelingen består af tre værelser, to badeværelser med gulvvarme og en stor stue. Et af værelserne har egen udgang til en østvendt altan og danner en soveværelsessuite i kombination med det største badeværelse. Fra stuen er der udgang til altanen i modsatte ende, som vender mod syd. Endelig er hele huset udstyret med intelligent lysstyring. Udfoldelsesmuligheder og veletablerede udemiljøer Udearealerne er anlagt som en parklignende grund med etablerede terrasser ved hovedhuset, og omkring udbygningen på den anden side er der græsfolde og ridebane. Opvoksede træer indrammer begge grunde og bidrager til følelsen af at være ugeneret. I haven er der en rig variation af blomster og planter, som skaber en stemningsfuld atmosfære, og på terrasserne kan man nemt finde en plads med sol eller skygge efter behov. Den store udbygning rummer et væld af muligheder. Garagedelen er isoleret og forsynet med en varmepumpe, og der er optimale betingelser for at indrette den som kontor, showroom eller gildesal. I umiddelbar forlængelse heraf er der et staldafsnit med løsdrift og fine forhold for heste eller andre husdyr. Naturnær placering i Søhøjlandet Ejendommen ligger fredeligt placeret vest for Silkeborg, omgivet af landbrugsjord og i kort afstand til egnens store, sammenhængende skovområder. Ikke langt herfra finder man storslået natur som Funder Ådal og Bølling Sø, hvor rammerne er sat for friluftsliv, vandreture og andre rekreative oplevelser i naturen. Trods den udprægede landlige ro og naturnære beliggenhed har man blot få kilometer til hverdagens fornødenheder, herunder indkøbsmuligheder, skoler og pasningstilbud i Silkeborg. Infrastrukturen er ligeledes veldisponeret, idet den korte afstand til motorvejen sikrer en hurtig og effektiv forbindelse til det øvrige Midtjylland.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Skægkærskolen
0. klasse – Ukendt

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 274.750 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
4.396.000 kr.
Banklån
824.250 kr.
Ejerudgift pr. md.
4.345 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
31.025 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
26.054 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Lilienhoff

70221235

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 8600 Silkeborg