En kombination af alle goderne, billede 1 af 8
1 / 8

Krengerupvej 9

5690 Tommerup

Fra Lilienhoff

4.295.000 kr.

22.139 kr/m²

Ejerudgift 2.575 kr./md.

  • 194 m²
  • 10387 m² grund
  • 9 værelser
  • Villa

Til salg i 440 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Villa
Boligareal
194 m²
Værelser
9

Bygning og energi

Byggeår
1855
Energimærke
C

Uderum

Grundareal
10387 m²

Boligen har

  • Altan
  • Pejs
  • Bryggers
  • Sydvendt
  • Nyt badeværelse
  • Egen have

Pris og historik

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

Denne stråtækte Landvilla fra 1855 emmer af charme og byder samtidig på en sjælden kombination af landlig fred og byens bekvemmeligheder. Med en sydvendt, let skrånende grund på godt 10.000 kvadratmeter i landzone – lige op ad byzonen – får du det bedste fra begge verdener. Her er høje træer og levende hegn, der skaber en ugeneret oase, hvor du kan udfolde dig med alt fra haveprojekter og dyrehold til naturleg og udendørs hygge. Og alt imens du nyder roen og udsigten over det grønne landskab, har du stadig nem adgang til alt, hvad Tommerup har at byde på. En særlig stemning Atmosfæren er idyllisk fra første øjeblik, når man træder ind på gårdspladsen med flagstang, og huset toner frem med sin gule facade, hvide sprossevinduer og det klassiske halvvalmede stråtag. Selvom huset er opført i 1855, byder det på almindelig loftshøjde, som skaber luft og lys i rummene. De synlige loftsbjælker, som præger hele huset, giver en charmerende og samtidig nutidig komfort. Boligen er løbende renoveret med respekt for den oprindelige stil og fremstår særdeles velholdt med en rummelig og funktionel planløsning i ét plan på 234 m2. Ejendommen, der oprindelig er opført som en firelænget gård, består nu af to længer – det oprindelige hovedhus og den tidligere lade- og staldlænge, der i dag er nænsomt ombygget til boligareal samt et stort værksteds- og depotrum på ca. 40 m2. Boligen indeholder et stort køkken-alrum med tilhørende spisekammer, en lys stue med stor glaskarnap, et rummeligt soveværelse, kontor, badeværelse, gæstetoilet, entré samt et stort bryggers med walk-in-closet. I ladefløjen findes et fællesrum med to værelser, begge med hems, som kan bruges til børne- eller ungdomsafdeling - samt et værksteds- og depotrum, der er tilgængeligt både indefra og udefra. Boligens samlingspunkt er det store køkken-alrum centralt i hjemmet, hvor brændeovnen ved sin tilstedeværelse, men også når den lejlighedsvis tændes, er med til at fremhæve den hyggelige stemning. Køkkenet er klassisk og afstemt med den landlige stil, hvilket skinner igennem i form af fyldningsfronterne, vitrineoverskabene, knopgrebene og de yndige fliser på væggene. Fra alrummet er der via en terrassedør adgang til en stor terrasse i hele hovedhusets længde. Der er ligeledes adgang til stuen, hvor den buede karnap springer i øjnene. Ikke blot strømmer lyset ind, der er også en dejlig udsigt til haven fra karnappen. Badeværelset er renoveret i 2023 og fremstår i et tidløst design med marmorfliser på gulv og i bruseniche, som tilfører en varm og rolig stemning. Gæstetoilettet er ligeledes beklædt med marmorfliser. Det er oplagt at kigge nærmere på muligheden for at skabe plads til to generationer under samme tag – eksempelvis ved helt eller delvist at udnytte førstesalen. Et ekstra værelse kan eventuelt etableres ved vestgavlen, hvor der allerede er forberedt med to vinduer og en altandør. Bemærk, at boligen har indlagt fjernvarme og kabel-tv-forsyning fra fællesantenneanlæg og der er mulighed for fibernet. En grund med muligheder Forhaven er noget nær parklignende med markante, høje træer og varieret beplantning omkring den store græsplæne. På grunden finder du mange frugttræer og bærbuske, heriblandt et smukt spisekastanjetræ og et valnøddetræ. Den sydvendte skråning bag huset åbner op for muligheder med specialafgrøder, og her er allerede plantet vinstokke, morbærtræer og asparges i det lune hjørne. Der er plads til endnu mere, måske en større vinmark, på den sydskråning, hvor der i dag er græsmark og køkkenhave – et område, hvor får tidligere har græsset. Matriklen har gennem de sidste cirka 30 år været dyrket efter økologiske principper. Bag huset, i tilknytning til den store terrasse, ligger et indhegnet gårdhavemiljø med et drivhus, som er opført på fundamentet af ejendommens tidligere affaldskule. Drivhuset har strøm og lamper til aftenbelysning. Niveauforskellen mellem terrassen og drivhuset udlignes af tre store terrassebede i sten, der spiller sammen med stentrappen op til drivhuset. Gårdhaven grænser op til en sydvendt, halvåben bygning, der tidligere har været tobakslade – brugt til tørring under 2. verdenskrig, da der blev dyrket tobak på sydskråningen. Her findes også en solterrasse mod syd og vest, som sammen med terrassen giver gode solforhold i løbet af dagen. I tilknytning til sydskråningen står en stor træhytte, hvor bærende stolper er lavet af træstammer fra fældede træer på grunden. Halvdelen bruges til opbevaring af redskaber, mens den anden del har fungeret som et opholdsrum for får. Ved indkørslen er der to carporte samt en bygning, der tidligere har fungeret som gårdbutik og senest som atelier. I 2020 blev der opført en carport til campingvogn. Alle bygninger er udført i samme stil med kalmarbrædder, så de passer godt til ejendommens helhed. I landzone, men opad byzone Det er sjældent at bo i landzone med de muligheder, det giver, samtidig med at man er en del af byen og lokalsamfundet. Der er gåafstand via sikker sti til den lokale, renoverede folkeskole og Højfyns Friluftscenter med KFUM Spejderne. Inden for cykelafstand findes vuggestue og gårdbørnehave med dyr og grønne arealer samt dagligvarebutikker. Cykelturen går også til kultur- og idrætscenteret Fyrtårn Tommerup med idrætshal, svømmehal, motionscenter, bibliotek og musikskole. Busstoppestedet ligger mindre end 250 meter væk, og togstationen er knap fire kilometer fra ejendommen. Motorvejen nås på cirka 15 minutter i bil, og Odense ligger omkring 20 minutter væk. Området byder desuden på kuperet natur og grønne arealer tæt på hjemmet.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Tommerup Skole
0.–6. klasse
Skoledistrikt
10. klasse center
10. klasse
Skoledistrikt
Tommerup Skole
7.–9. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 214.750 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
3.436.000 kr.
Banklån
644.250 kr.
Ejerudgift pr. md.
2.575 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
23.429 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
19.544 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Lilienhoff

70221235

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 5690 Tommerup