En fredet skippergård på Samsø, billede 1 af 8
1 / 8

Vestergyde 3

8305 Samsø

Fra Lilienhoff

3.795.000 kr.

13.131 kr/m²

Ejerudgift 8.609 kr./md.

  • 289 m²
  • 4142 m² grund
  • 11 værelser
  • Villa

Til salg i 515 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Villa
Boligareal
289 m²
Værelser
11

Bygning og energi

Byggeår
1700

Uderum

Grundareal
4142 m²

Boligen har

  • Bryggers
  • Egen have

Pris og historik

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

Fire flotte længer i bindingsværk med stråtag har ligget her siden 1673 og bidrager fortsat til det stemningsfulde bybillede i Nordby på Samsø. Der er tale om en historisk slægtsgård, som har været i samme families eje gennem 11 generationer indtil 2017. Herefter er gården blevet omhyggeligt opdateret, så både klimaskærme og komfort stemmer overens med nutidens krav og tendenser, omend ejendommens sjælfulde islæt er bevaret. Længerne omkranser gårdspladsen af pigsten, og en parklignende have kendetegner det resterende af grundens 4.142 kvadratmeter. Gården er uden bopælspligt og sælges møbleret. Idyllisk fristed med en særlig historie Skippergården bærer på en 350 års slægtshistorie, der i høj grad er præget af skibsfart, men også handel og håndværk. Ejendommens historiske ophav er tydeligt bevaret i arkitekturen, som ikke afviger meget fra det oprindelige. Længerne er stort set identiske - alle i bindingsværk med hvide tavl og sort tømmer samt toppet af et velholdt stråtag. Der er sprosser i samtlige ruder. Ligeledes bidrager omgivelserne til den harmoniske atmosfære, hvilket især skyldes belægningen af pigsten, men også haveanlægget er helt i tråd med ejendommen. Opvoksede træer og buske indrammer haven og er med til at definere den ugenerede oase. Indflytningsklar beboelse Tradition og nytænkning går hånd i hånd i stuehuset, hvor 289 boligkvadratmeter er fordelt over to længer. Overalt bemærker man originale detaljer og nøje udvalgte materialer. Markante loftsbjælker er et gennemgående element i boligen, og sollyset strømmer ubesværet på tværs af de store rum gennem sprossevinduer og franske døre. Centralt i hjemmet ligger køkkenet: Et eksklusivt eksemplar fra Kvänum i en landlig stil, der matcher gårdens æstetik. I køkkenet er der udgange til både gårdspladsen på vestsiden og en terrasse på østsiden. I forlængelse af køkkenet mod nord er der et stort, lyst alrum, og den østlige fløj rummer også et badeværelse og et gæstetoilet. Modsat ligger to værelser. Sydfløjen er afsat til yderligere fire værelser, et badeværelse og et gæstetoilet samt to stuer og et bryggers. Der er også et fritliggende anneks med eget køkken, bad og to værelser. Derudover medfølger et væld af gode kvadratmeter i staldbygningerne, som er oplagte til pladskrævende hobbyer eller erhverv. Skønt på Samsø Når man bor på Samsø er det især naturen, der beriger tilværelsen og er omdrejningspunkt for aktiviteter såvel som afslapning. På det nordlige Samsø kan man gå på opdagelse i omtrent 450 hektar fredet, varieret natur, der inkluderer oplagte udflugtsmål som Issehoved, Ballebjerg, Møgelskår og Nordby Bakker. Fine sandstrande karakteriserer kysterne på begge sider af øen. I 1990 blev Nordby kåret som den bedst bevarede landsby i Danmark og har også længe været betragtet som en af de største landsbyer målt på antallet af gårde. Skippergården, som ligger midt i Nordby, har således haft stor betydning for begge disse anerkendelser. Landsbyidyllen er ikke til at tage fejl af, og mængden af hyggelige beværtninger, specialbutikker og restauranter er også en væsentlig årsag til den særlige stemning. Fra matriklen når man det hele til fods. Endelig går man ikke på kompromis med fornødenheder, der imødekommer børnefamilier, og det tager blot et kvarter at køre til Samsø Skole i Tranebjerg.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Samsø Skole
0.–10. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 189.750 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
3.036.000 kr.
Banklån
569.250 kr.
Ejerudgift pr. md.
8.609 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
27.035 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
23.602 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Lilienhoff

70221235

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 8305 Samsø