Velindrettet villa med rolig beliggenhed og mange opdateringer, billede 1 af 8
1 / 8

Tranevej 9

9750 Østervrå

Fra Mæglerhuset

1.495.000 kr.

7.995 kr/m²

Ejerudgift 1.377 kr./md.

  • 187 m²
  • 848 m² grund
  • 5 værelser
  • Villa

Til salg i 171 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Villa
Boligareal
187 m²
Værelser
5

Bygning og energi

Byggeår
1972
Energimærke
C

Uderum

Grundareal
848 m²

Boligen har

  • Bryggers
  • Nyt køkken
  • Nyt badeværelse
  • Egen have

Pris og historik

39% over kvarterets gennemsnitspris pr. m²

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

Velkommen til Tranevej 9 – en rummelig og velindrettet villa med en rolig og privat beliggenhed i Østervrå. Ejendommen ligger for enden af en lukket stikvej, hvilket giver en fredelig og ugeneret hverdag med minimal trafik. Her får du trygge rammer i et område præget af godt naboskab og et stærkt lokalsamfund. Østervrå byder på skole, institutioner, børnehave, svømmehal, motionscenter, kulturhus og gode indkøbsmuligheder – alt sammen med til at skabe en velfungerende hverdag. Boligen rummer hele 187 kvm og ligger på en 848 kvm stor grund. Huset er løbende moderniseret med blandt andet nyere køkken og badeværelse, nyere lofter og indvendige døre samt nyere vinduer fra 2013 og frem. Der er desuden nyere tag, og der er foretaget energiforbedringer med hulmursisolering, ekstra loftisolering og et ventilationsanlæg. Derudover er der fjernvarme, fiberinternet og ladestander til elbil. Du bydes velkommen i et praktisk bryggers med god plads til hverdagens behov. Herfra ledes du videre ind i køkkenet, som fremstår stilfuldt i en flot mørk farve og med gode arbejdsflader samt køkkenø. Køkkenet har desuden plads til spisebord og ligger i åben forbindelse med både spisestue og stue, hvilket skaber et naturligt og velfungerende flow i boligen. Spisestuen fungerer som et centralt samlingspunkt i boligen og binder rummene sammen på fin vis. Herfra er der adgang til både værelser og videre ind i den store stue. Stuen er rummelig med god plads til både sofa- og opholdsområde, og herfra er der direkte udgang til en hyggelig udestue, som forlænger udesæsonen betydeligt. Udestuen er opdateret med nyt tag i 2021 og fremstår lys og anvendelig. Boligen rummer i alt tre værelser, hvoraf det ene er placeret separat ved køkkenet – oplagt som kontor, gæsteværelse eller teenageafdeling. De øvrige værelser ligger samlet i en mere privat afdeling, hvor du også finder et soveværelse med tilhørende walk-in. Der er desuden mulighed for at etablere et ekstra værelse, hvis behovet opstår. Badeværelset er pænt og funktionelt, renoveret i 2013 og fremstår med flotte lyse klinker. Her får du en separat bruseniche samt en god størrelse, der giver fine rammer for hverdagen. Fra både stue og udestue er der adgang til terrassemiljøer, hvor du kan nyde udelivet i rolige omgivelser. Haven er overskuelig og giver plads til både afslapning og aktivitet. Til ejendommen hører desuden en god garage med elport samt tilhørende skur, hvilket giver rig mulighed for opbevaring og hobbyaktiviteter. Indkørslen er samtidig klargjort til separatkloakering. Her får du en velindrettet og rummelig villa med mange gode opdateringer – kombineret med muligheden for at sætte dit eget præg på de sidste detaljer, særligt i stue og udestue. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning – denne bolig skal opleves.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Torslev
0.–9. klasse
Skoledistrikt
10. klassecenter
10. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 74.750 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
1.196.000 kr.
Banklån
224.250 kr.
Ejerudgift pr. md.
1.377 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
8.636 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
7.283 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Mæglerhuset Sæby

70139300

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 9750 Østervrå