Rummelig landejendom i røde sten med masser af plads nær smuk natur, billede 1 af 8
1 / 8

Strandvejen 38

5600 Faaborg

Fra Lilienhoff

3.495.000 kr.

15.814 kr/m²

Ejerudgift 1.633 kr./md.

  • 221 m²
  • 9 værelser
  • Landejendom

Til salg i 40 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Landejendom
Boligareal
221 m²
Værelser
9

Bygning og energi

Byggeår
1877
Energimærke
D

Boligen har

  • Bryggers
  • Nyt køkken
  • Egen have

Pris og historik

Homiies prisvurdering

Vurderet til 2,4–3,0 mio. kr.

Vurderingen er et skøn. Stand og særlige vilkår kan påvirke prisen.

Baseret på 30 sammenlignelige boliger i området

Vurderingen bygger på 30 sammenlignelige boliger i området. Den er større end de fleste af dem, og den er ældre.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

I udkanten af Vester Åby, der ligger nogenlunde midt mellem Faaborg og Svendborg, finder man denne landejendom, som på fineste vis formår at forene de muligheder, der er ved at bo på landet, med de mange fordele, som man har, når man bor i byen. Ejendommen fremstår i et klassisk udtryk med karakteristiske røde sten, og fordi bygningerne er store, er der masser af potentiale for alskens udfoldelser. Det samme gælder for grunden, hvor man råder over knap fire hektar. Smuk natur og korte afstande Som navnet på adressen mere end antyder, nemlig Strandvejen 38, er man ikke langt fra vandet. Nakkebølle Fjord ligger i gåafstand mod syd, og der kan man opleve et rigt fugleliv og et flot landskab, hvor fjorden, det inddæmmede område og snørklede småveje optræder sammen. Fjællebro Havn er også et spændende bekendtskab. I Vester Åby er der stort set alle de faciliteter, som får dagligdagen til at gå op i en højere enhed. Det er tilfældet med skole, pasningstilbud og en lokal købmand, og hvad man ikke finder her, kan man med garanti finde i enten Faaborg eller Svendborg. Afstandene er ikke større, end at man kan tilbagelægge distancerne på under et kvarter i bil, og især i Svendborg er der desuden et meget rigt kulturliv, som normalt ellers kun hører noget større byer til. Opdateret interiør og bevarede detaljer Villaen blev opført i 1877, og skønt der har været foretaget mange ændringer siden da, er der tillige bevaret mange detaljer og finesser. Det giver en stemningsfuld bolig, som ikke desto mindre passer til et moderne familieliv. Af de seneste istandsættelser kan det nævnes, at næsten alle vinduer i boligen er udskiftet til nyere modeller, mens køkkenet blev lavet i 2020. Og netop køkkenet, der nu toner frem med et enkelt, hvidt design, har en meget central placering i indretningen. Det ligger i åben forbindelse med alrummet, hvor et rigt lysindfald understreger den behagelige atmosfære, og herfra er der videre forbindelse til stuen, hvor de oprindelige gulve er bevaret som et træk fra husets tidlige historie. Stueplanet indeholder også et værelse, et badeværelse og et bryggers, mens rummet med trappen til førstesalen også er let at indrette. På første sal ankommer man til en afdeling med fire værelser og endnu en stue. Etagen suppleres af boligens andet badeværelse. Endelig er der en kælder med et disponibelt rum. Flisebelagt gårdsplads og udhuse Udenfor omkranses huset af haven, mens der i midten mellem hovedhuset og udbygningerne er en hyggelig gårdsplads. Både her og på de øvrige terrasser er solforholdene gode, og udsigten er især fra træterrassen foran alrummet rigtig flot med det åbne landskab helt tæt på. Udbygningerne fremstår i god stand, og den fornuftige indretning med en god blanding af større og mindre rum er attraktiv. Det anseelige jordtilliggende er hovedsageligt udgjort af en mark, der ligger umiddelbart vest for bygningsmassen.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Øhavsskolen afd. Bøgebjerg
0.–6. klasse
Skoledistrikt
Øhavsskolen
7.–10. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 174.750 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Vi regner med 70 % realkredit, lovens grænse for en landbrugsejendom. Er landbruget ikke dit erhverv, kan banken nogle gange belåne ejendommen som et hus med op til 80 %.

Realkreditlån
2.446.500 kr.
Banklån
873.750 kr.
Ejerudgift pr. md.
1.633 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
18.416 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
15.321 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Lilienhoff

70221235

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 5600 Faaborg