Unikt pragtpalæ med charmerende park og privat søbred, billede 1 af 8
1 / 8

Ribe Landevej 39C

6100 Haderslev

Fra Lilienhoff

15.900.000 kr.

26.723 kr/m²

Ejerudgift 6.088 kr./md.

  • 595 m²
  • 5840 m² grund
  • Villa

Til salg i 548 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Villa
Boligareal
595 m²

Bygning og energi

Byggeår
1930
Energimærke
C

Uderum

Grundareal
5840 m²

Boligen har

  • Pejs
  • Sydvendt
  • Nyt køkken
  • Egen have
  • Vandudsigt

Pris og historik

Homiies prisvurdering

Vi har ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere prisen på denne bolig.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

Denne eksklusive liebhaverejendom ligger ugeneret og indrammet af majestætiske træer midt i egen park direkte til 260 hektar stor sø med privat strand og bådebro, samtidig med at der er kort gåafstand til indkøb og gågade. By og land – her får man det bedste af begge verdener. Palæet på i alt 765 kvadratmeter er bygget i klassicistisk stil og udført i eksklusive materialer såsom håndbrændte sten i changerende farver, kobber, lærk, eg, jurakalk, granit og marmor. Ejendommen er tegnet af Peder Gram og opført i 1930 af borgmester Thulstrup, højt beliggende på kanten af en tunneldal i kuperet terræn. Den er nænsomt restaureret af nuværende ejer med respekt for ejendommens oprindelige karakter og fremstår særdeles smuk og velproportioneret. Der medfølger to ekstra byggegrunde, der kan fungere som investering. En særlig stemning Fra gårdspladsen træder man ind i den store havesal, som åbner sig mod parken. Allerede her viser der sig et imponerende skue, der strækker sig en kilometer ud over søen, og som straks drager den besøgende. Her er en særlig let og lys stemning, en følelse af lethed og balance, når man lader blikket glide over den perfekt proportionerede havesal og videre ud over park, vand og bakker, der fortoner sig i det fjerne. I havesalen findes også den mandshøje pejs opført i yderst sjældne, håndlavede fliser fra 1700-tallet, et unika skabt til stedet. De centrale relieffer eksisterer kun i ét yderligere kendt eksemplar på Schackenborg Slot. Stueetagen består derudover af en dagligstue, et karakterfyldt herreværelse og en stor spisesal – alle smukt restaurerede med original stuk, radiatorskjulere, udskårne gerichter, håndlavet messingarbejde og flotte gulve. Dertil kommer havestue, gæstetoilet, for- og anrettergang samt nyere køkken i hvid højglans og eg. Alle rum har et fantastisk lysindfald og en imponerende loftshøjde samt originale detaljer af højeste kvalitet. Et rigtigt palæ Inspirationen med den mod vandet sydligt skrånende park stammer fra Andrea Palladios fyrstelige villaer i Italien. Palladio fandt, at idealet bedst kom til udtryk via høj beliggenhed i en mod syd skrånende park, der ender ved vandet. Alt dette findes her omkring en imponerende central midterakse, som er 200 meter lang. Palæet fuldender idealet – beliggende majestætisk på toppen af bakken med parken intakt. Via et trefløjet anlæg, hvor hver fløj har kvadratisk karakter, som sydfra opleves som var det et tårn, opnås særlige lysindfald fra hele tre sider. De smukke og velproportionerede palævinduer er i sig selv en fryd for øjet. Fra havesalen leder den brede herskabstrappe til gallerigangen og 1. sal indrettet med ny forældreafdeling med master bedroom med direkte adgang til balkon med en fantastisk udsigt, bibliotek, badeværelse samt tre lyse værelser med dejlig udsigt og flotte lysindfald. 2. sal har loft til kip og er ideel som børne-/ungdomsafdeling, gæstelejlighed, erhverv, au pair, to generationer m.m. Underetagen, som har fri facade over terræn og dobbeltdøre mod parken, er indrettet med spa- og workoutafdeling med ottepersoners spapool. Dertil kommer bl.a. kontor, teknikrum og vinkældre. Etagens muligheder er mange med god loftshøjde og godt lys. Natur og livsnyderi Thulstrups palæ er beliggende i et særligt naturskønt område i de smukke tunneldale med mange udflugtsmål, gåture og en smuk golfbane. Den frodige, sydvendte park har flere terasser, sjældne træer samt egen søbred og bådebro til en mindre lystyacht. Palæet ligger godt tilbagetrukket fra offentlig vej, og mellem vej og palæ ligger en oprindelig frugtplantage med to ekstra byggegrunde. Ved vandet ånder alt fred og ro. Kun lodsejere, af hvilke der er få, har bådret i søen. Man kan bl.a. sejle til Haderslevs historiske bykerne, Dyrehaven eller gourmetrestauranten Damende i søens modsatte ende. Udsigten over vandet fra bådebroen spænder over tre kilometer gennem den smukke dal. På en sommerdag er stemningen ved vandet uforlignelig. Tunneldalenes svar på Hjejlen sejler lydløst til Damende, stemningen mættes måske af en sejlsportsregatta eller veterantogets dampfløjte, der fortoner sig i det fjerne. Her er en idyllisk ro, en lise for sjælen ved den lille, private badestrand. Naturen opleves i konstant forandring og betager sæson efter sæson, hvor man også kan betragte et rigt dyre- og fugleliv, f.eks. fiskehejrer, oddere eller rådyr, der boltrer sig i herlighederne. Kun få ejendomme i Danmark tilbyder livskvalitet og livsnyderi på dette niveau. Central beliggenhed Beliggenheden er central få kilometer fra E45 nær Trekantsområdet, 12 minutter fra Kolding syd med let adgang til Aarhus, Vejle, Odense, Esbjerg via motorvejskryds E45/E20 samt Sønderborg og Hamborg mod syd. Ejendommen er beliggende godt tilbagetrukket fra Haderslevs svar på Strandvejen, på byens bedste adresse. Den kan anvendes til privatbolig, men er også særlig velegnet til kombineret bolig og erhverv. Sælger har udarbejdet et 19 siders billedprospekt med mere om ejendommens historie og omgivelser, der kan nedhentes.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Fællesskolen Hammelev - Sct. Severin
0.–6. klasse
Skoledistrikt
10. ved Kløften
10. klasse
Skoledistrikt
Nord Favrdal
7.–9. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Haderslev Kommune

Kommuneskat
26,3%
Grundskyld
12,7 promille
Indbyggere
ca. 55.200

Boligøkonomi

Udbetaling 795.000 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
12.720.000 kr.
Banklån
2.385.000 kr.
Ejerudgift pr. md.
6.088 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
83.289 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
68.905 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Lilienhoff

70221235

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 6100 Haderslev