Moderne landvilla med kubisk formsprog og udsigt til fjordlandskab og skov, billede 1 af 8
1 / 8

Nedre Vej 135

8930 Randers NØ

Fra Lilienhoff

5.500.000 kr.

25.701 kr/m²

Ejerudgift 2.364 kr./md.

  • 214 m²
  • 4 værelser
  • Landejendom

Til salg i 149 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Landejendom
Boligareal
214 m²
Værelser
4

Bygning og energi

Byggeår
2011
Energimærke
B

Boligen har

  • Bryggers
  • Egen have

Pris og historik

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

I hjertet af Naturpark Randers Fjord, lidt øst for den hyggelige landsby Albæk, 10 km fra Randers og 4,5 km fra Harridslev, ligger en karakteristisk landvilla, der balancerer et skarpt formsprog og et råt materialevalg med en naturskønt beliggende placering. Resultatet er en moderne og raffineret bolig, der på fineste vis forener de to tilsyneladende modsætninger. Til ejendommen hører en grund på 2,4 hektar, hvoraf cirka halvdelen af arealet former sig omkring huset som en parklignende have og et vildt område til glæde for dyrelivet, mens resten består af en tilhørende mark. Udsigt over terrænet og skoven Grunden grænser direkte op til Østrup Skov, som er forbundet til et endnu større skovområde. Det lokale landskab er for nylig indlemmet i Naturpark Randers Fjord, og man har i den forbindelse udviklet de omkringliggende stisystemer betragteligt. Fra matriklen har man blot halvanden kilometer til diget ved fjorden, og området huser et rigt dyreliv, så man spotter ofte vildtet på grunden og i den omgivende natur. Udsigten over det flade terræn spænder vidt, og man kan følge både solopgang og solnedgang. En særlig detalje ved overblikket over vidderne er skibstrafikken. Selve vandet i fjorden er skjult, men skibene kan tydeligt ses, hvilket skaber en optisk illusion af, at de sejler direkte oven på markerne. Arkitektur og materialevalg Ejendommen er opført i betonelementer og præsenterer sig med et raffineret, kubisk udtryk. Store vinduespartier åbner facaderne mod landskabet, og et sol- og vindstyret solafskærmningssystem ved de store glasflader regulerer temperaturen og sikrer et konstant og behageligt indeklima. Indendørs oplever man en konsekvent rød tråd i arkitektur og materialer. Stueplanet centrerer sig om et stort alrum, hvor gulvet er lagt med italienske klinker. Alrummet integrerer et køkken med nydeligt Designa-inventar. Dette inventar gentages på boligens to badeværelser og underbygger den minimalistiske helhed. Stueplanet indeholder desuden entré og bryggers og tre værelser, hvoraf det ene har direkte adgang til walk-in og til husets ene badeværelse. Akustiklofter optimerer lydforholdene i hele boligen. Fra entré og bryggers er der direkte gennemgang til ejendommens integrerede garage samt et depotrum. Garagen følger samme tårnhøje kvalitet og æstetiske udtryk som resten af boligen. På førstesalen træder man op i en stor stue med massive egetræsgulve. Etagen viderefører ejendommens overordnede materialevalg og forbinder boligens plan. Der er åben etageadskillelse i begge ender, så førstesalen nærmest svæver i det knap otte meter høje rum. Fra stuen, der pt. også er indrettet med hjemmearbejdspladser, åbner en dør op til et stort udendørs loungeområde, der har gulv af hårdttræ. Loungeområdet fungerer som en forhøjet udsigtspost med et bredt panorama over det åbne landskab og med skoven som bagtæppe. Uderum Udendørs forbinder flere terrasser boligen med haven. De er orienteret mod alle verdenshjørner, og man har adgang til dem direkte fra boligens rum. På grunden står også en række ældre udebygninger, herunder et fritliggende skur, et lille ’maskinhus’ og en staldbygning med mulighed for dyrehold. Alt i alt et arkitektonisk stærkt hjem for naturelskeren.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Korshøjskolen
0.–6. klasse
Skoledistrikt
Korshøjskolen
7.–9. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 275.000 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Vi regner med 70 % realkredit, lovens grænse for en landbrugsejendom. Er landbruget ikke dit erhverv, kan banken nogle gange belåne ejendommen som et hus med op til 80 %.

Realkreditlån
3.850.000 kr.
Banklån
1.375.000 kr.
Ejerudgift pr. md.
2.364 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
28.775 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
23.904 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Lilienhoff

70221235

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 8930 Randers NØ