Moderne landvilla med store udbygninger og masser af jord i ugenerede naturomgivelser, billede 1 af 8
1 / 8

Landevejen 6

7860 Spøttrup

Fra Lilienhoff

4.600.000 kr.

18.400 kr/m²

Ejerudgift 1.342 kr./md.

  • 250 m²
  • 5 værelser
  • Landejendom

Til salg i 20 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Landejendom
Boligareal
250 m²
Værelser
5

Bygning og energi

Byggeår
2012
Energimærke
A2020

Boligen har

  • Sydvendt
  • Garage

Pris og historik

Homiies prisvurdering

Udbudsprisen ligger så langt fra lignende boliger i området, at vores sammenligning ikke holder her. Det skyldes tit noget, annoncens tal ikke viser, fx at arealet tæller kælder eller erhverv med.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

Omkranset af skov og åbne vidder i nærheden af Sønder Lem Vig og Venø Bugt ligger en moderne villa fra 2012. Etplansvillaen på 250 kvadratmeter udgør et solidt og gennemført bygningsværk, som forener nutidig komfort, generøse pladsforhold og fremtidssikrede energiløsninger. En dobbelt garage er integreret med boligen, og derudover medfølger udbygninger i form af en rummelig værkstedshal og en fritstående garage. Med et samlet grundareal på 59.081 kvadratmeter får man plads til alskens udfoldelser med dyrehold og pladskrævende hobbyer eller erhverv. Naturskønne omgivelser og jævnlige besøg af det rige dyreliv sætter i den grad streg under herlighedsværdien og roen omkring denne ejendom. Arkitektur med mening og muligheder En grusbelagt gårdsplads slår tonen an mellem bygningerne og den naturskønne skovhave, der er foldet ud bag huset mod syd. Hovedhuset fremtræder markant i mørke nuancer og er bygget i en vinkel, hvilket understreger den funktionelle planløsning, der venter inden døre. På havesiden får man indtryk af en bolig, hvor også lyset og udsigten er prioriteret, idet markante gavlkviste med vældige vinduespartier præger facaderne. Foruden hovedhuset og den integrerede garage på 100 kvadratmeter rummer matriklen en værkstedshal på 252 kvadratmeter samt en fritliggende garage, som blev istandsat i 2023. Det store grundareal omfatter både skovbevoksning og vidtstrakte græsmarker, hvoraf det ene jordstykke er separat og udlagt til afgræsning. Ejendommen er forsynet med ventilationsanlæg, jordvarme, solceller og solvarme, hvilket sikrer en fornuftig drift. Der er ligeledes indbygget centralstøvsuger i huset. Lys, volumener og rene linjer Overalt i boligen er der en behagelig atmosfære. Køkken-alrummet i midten er hovedattraktionen, hvor akustiklofter er ført mange meter til kip og adskillige ovenlysvinduer forstærker rumfornemmelsen. Sollyset strømmer ind gennem glasfacaderne, der samtidig løfter sløret for udsigten, og terrassen er med til at udvide opholdsrummet i sommermånederne. Planløsningen er optimalt udformet med særskilte værelsessektioner, der udgår fra det centrale opholdsrum. Gennemgående materialevalg binder huset sammen. I værelserne ligger der lyse parketgulve, mens man i køkken-alrummet, på badeværelserne og i baggangen træder på store klinker. Det stilrene Tvis-køkken med hvide fronter går igen som fast inventar i badeværelserne. Udeliv med udsigt over naturgrunden Det meste af huset er indrammet af rådhusbelægning, hvilket overgår til sydvendte træterrasser på havesiden. Der er både åbne og overdækkede udearealer. Havepavillonen danner et ekstra opholdsrum i overgangen mellem sommer og vinter. En betydelig del af grunden består af skov, og også randbeplantningen er gjort af skovbevoksning, som bidrager til følelsen af privatliv og ro. I nærheden af fjordlandet Når man bor nær Limfjorden, er naturen en integreret del af tilværelsen. I disse fredelige omgivelser kan man lade blikket vandre over marker og enge, og man har let adgang til det vidtstrakte vådområde, der kendetegner Sønder Lem Vig. Her giver to opstillede fugletårne optimale betingelser for at observere det rige dyreliv. Vigen er en del af Naturpark Flyndersø, der sammen med Skive Ådal, Flyndersø, Estvadgårds Plantage og Rønbjerg Mose tilbyder et væld af udflugtsmål. Ligeledes befinder man sig få kilometer fra Limfjordens kystlinje og den fine sandstrand ved Hostrup Strand, hvor man kan betragte Venø i horisonten. Skole, daginstitution og købmand er til rådighed i den nærliggende landsby Lem, og ved behov for at tilgå et større udbud af kultur, handel og uddannelse, tager det blot 15 minutter at køre til Skive.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
VSD Ramsing afd.
0.–6. klasse
Skoledistrikt
Tieren
10. klasse
Skoledistrikt
VSD Balling afd.
7.–9. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 230.000 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Vi regner med 70 % realkredit, lovens grænse for en landbrugsejendom. Er landbruget ikke dit erhverv, kan banken nogle gange belåne ejendommen som et hus med op til 80 %.

Realkreditlån
3.220.000 kr.
Banklån
1.150.000 kr.
Ejerudgift pr. md.
1.342 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
23.431 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
19.357 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Lilienhoff

70221235

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 7860 Spøttrup