Pragtfuld villa med panoramaudsigt til Randers Fjord, billede 1 af 8
1 / 8

Havnevej 18

8970 Havndal

Fra Lilienhoff

1.995.000 kr.

13.300 kr/m²

Ejerudgift 1.639 kr./md.

  • 150 m²
  • 1674 m² grund
  • 6 værelser
  • Villa

Til salg i 79 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Villa
Boligareal
150 m²
Værelser
6

Bygning og energi

Byggeår
1919
Energimærke
E

Uderum

Grundareal
1674 m²

Boligen har

  • Altan
  • Gulvvarme
  • Pejs
  • Nyt badeværelse
  • Egen have
  • Vandudsigt

Pris og historik

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

I det lille, hyggelige lokalsamfund Udbyhøj, lige ved indsejlingen til Randers Fjord, ligger denne elegante villa, hvor især den fantastiske panoramaudsigt over Randers Fjord, Kattegat, naturen og de åbne vidder er i højsædet. Villaen toner frem i en markant arkitektur med et klassisk anstrøg, og ejendommen har potentiale som både helårsbolig og fritidsbolig, da der er mulighed for at opnå flexbolig status. Boligens planløsning udfolder sig over tre veldisponerede etager, og den store, solrige have med flere hævede terrasser underbygger på fineste vis beliggenheden i første række til natur og vand. Udbyhøj og Naturpark Randers Fjord Huset og haven er tilrettelagt, så man kan nyde den imponerende udsigt. Først ser man den brede strandeng, og herpå følger lystbådehavnen, der er fuld af liv med lystsejlere og gæster, der kommer fra nær og fjern. Fjordens forløb kan man følge med øjnene milevidt, og i klart vejr strækker udsigten sig hele vejen mod Kattegat. Samtidig har man et flot kig til landskaberne på den modsatte bred. Beliggenheden i Udbyhøj placerer ejendommen direkte ved indgangen til Naturpark Randers Fjord, og området er i den grad i en positiv udvikling. Nærområdet er præget af et aktivt foreningsliv med naturen som omdrejningspunkt, og landskabet inviterer til udendørs aktiviteter. Her er flere markerede vandreruter og lystfiskeri i særklasse. Fra huset er der få skridt til Udbyhøj Lystbådehavn og den tilhørende strand med Blå Flag som bevis på det rene badevand. Ved havnen findes desuden legeplads, hyggelige spisesteder, en vinterbader- og saunaklub samt en kajakponton og badeplatform. I selve byen ligger det populære Is & Pandekager, som igen i år er blevet kåret til Midtjyllands bedste ishus og er et oplagt samlingspunkt på de varme sommerdage. Selvom naturen er i højsædet, er der korte afstande til de større byer i regionen. Arkitektur og indretning over flere niveauer Villaens hvide facade er muret med adskillige interessante fremspring, taget er mørkt, og det samme er den høje sokkel. Inden døre præsenterer boligen sig med en gennemtænkt rumfordeling. Midtpunkterne består af den rummelige og lyse stue og det tilstødende køkken-alrum. Køkkenet er udført i en enkel stil, og mens der er en brændeovn i stuen, er begge rum hovedsageligt kendetegnet ved den flotte udsigt. Fra stuen fører franske dobbeltdøre til endnu en stue, og etagen bliver fuldendt af et gæstetoilet ved entréen samt et værelse. Førstesalen er indrettet med to værelser, en stue og et repos, der fungerer som et bindeled mellem rummene. Fra denne etage er der udgang til endnu en altan med et vidstrakt udsyn over området. Det tilhørende badeværelse er opdateret i 2024 med nyt gulv og etablering af gulvvarme. Kælderen indeholder et vaskerum samt flere disponible rum, der er velegnede til opbevaring. Stor og ugeneret grund i højden Ude og inde bliver bundet godt sammen af en udestue, der ligger i umiddelbar forlængelse af opholdsrummene i stueplanet, og herfra er der tillige passage til den store, hævede terrasse. Den vender helt rigtigt for solen, og det betyder samtidig, at den er orienteret direkte mod de mest interessante omgivelser: Randers Fjord, havnen og udsigten mod Kattegat. Villaen er placeret på en stor grund, der har en ugeneret atmosfære med stor grad af privatliv og ro. Haven omkranses af tæt, grøn beplantning, som skaber læ og afskærmning. Til ejendommen hører desuden en dobbeltcarport.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Grønhøjskolen
0.–6. klasse
Skoledistrikt
Grønhøjskolen
7.–9. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 99.750 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
1.596.000 kr.
Banklån
299.250 kr.
Ejerudgift pr. md.
1.639 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
11.326 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
9.521 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Lilienhoff

70221235

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 8970 Havndal