Vand, komfort og elegance, billede 1 af 8
1 / 8

Fjordvej 70

6000 Kolding

Fra Lilienhoff

16.000.000 kr.

84.656 kr/m²

Ejerudgift 4.866 kr./md.

  • 189 m²
  • 550 m² grund
  • 5 værelser
  • Villa

Til salg i 439 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Villa
Boligareal
189 m²
Værelser
5

Bygning og energi

Byggeår
1928
Energimærke
A2010

Uderum

Grundareal
550 m²

Boligen har

  • Bryggers
  • Egen have
  • Vandudsigt

Pris og historik

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

Når man står i dobbelthuset på Fjordvej 70 i Koldingbydelen Strandhuse, skal man anstrenge sig, hvis man skal se andet end den fabelagtige udsigt til Kolding Fjord. Huset er på alle ledder og kanter tilrettelagt efter de sublime omgivelser, og selve boligen er arrangeret med en myriade af tekniske løsninger og detaljer, der øger komforten til et uhørt højt niveau. Det hele bliver blandet med materialer fra allerøverste hylde, og heller ikke hvad angår det håndværksmæssige, har man accepteret mindre end perfektion. En uspoleret udsigt og en fremragende beliggenhed Dobbelthuset ligger højt i landskabet. Faktisk er det et af de højst placerede huse i første række til fjorden, og det afstedkommer et helt særligt fænomen, hvor vandet - og kun vandet - er det første man ser, når man træder ind ad hoveddøren. Synet, der møder én, er smukt. Fjordens blå vand, himlen og de grønne skove i baggrunden er pittoresk, som kun et postkort ellers kan være det, og det er en sand fornøjelse at følge gangen på vandet, hvor lystsejlere, roere og andet godtfolk undertiden passerer fordi. Samtidig kan man følge årstidernes skiftende farvepalette, ligesom man har et flot kig ind gennem fjorden, inden man til sidst får øje på nogle af Koldings vartegn i det fjerne. Der er rige muligheder for at komme ud på vandet selv, for ved havens afslutning fortsætter en 22 meter lang bådebro ud i bølgerne. Mere landfaste fortræffeligheder er også en del af adressens kvaliteter, og det er da heller ikke tilfældigt, at Strandhuse er et af Koldings suverænt mest attraktive områder. Trapholt, et internationalt anerkendt kunstmuseum, ligger ganske tæt herpå, ligesom Lyshøjskolen er en af de bedste i miles omkreds. Alt, hvad man kunne tænkes at få brug for, er indenfor rækkevidde. Arkitekturen og de utallige intelligente løsninger Dobbelthuset fremstår med et enkelt, men ikke desto mindre stringent udseende. Lyse gråpudsede facader, høje, brede vinduespartier med smalle, sorte rammer og en bolig, der på alle tre etager er helt åben mod vandet, er nogle af de markante kendetegn, men man vil i lige så høj grad bide mærke i de raffinerede materialevalg og de mange særlige løsninger, der ofte har et præg af højteknologi. I hele huset er der fiberbetongulve, og alle steder har man valgt materialer efter at skabe ro for øjet. Det stiller store krav til kvaliteten af de delelementer, man har bragt ind i boligen, men i lige så væsentlig grad er det nødvendigt at have håndværkere, der sætter en ære i præcision. Begge dele er på alle måder opfyldt i dette tilfælde, og det kan desuden bemærkes, at der er installeret blødgøringsanlæg, appstyring af et væld af funktioner, genveksanlæg med mulighed for køl og meget, meget mere. Stueplanet er indrettet med et stort opholdsrum, hvor stue og køkken er arrangeret i åben forening. Køkkenets elegance står mål med lysindfaldet, og derudover råder man over et gæstetoilet. Førstesalen består af to værelser, et badeværelse og et walk-in-closet, mens kælderen er forsynet med flere disponible rum, et badeværelse og et bryggers. Hele kælderen er selvsagt i boligstandard. Træd ud i haven Huset er som nævnt tilrettelagt i tre etager, og derfor er det også kun naturligt, at det store kompleks af terrasser på sydsiden af boligen kommer i tre niveauer. Der er adskillige steder, hvor man kan slå sig ned, hvilket giver mulighed for at nyde solen fra morgen til aften. Tilsvarende er der også i udearealet tænkt nøje over materialer og taktilitet, og i havens tilfælde er det en fornem sammensætning af træ, sedum og cortenstål.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Lyshøjskolen
0.–9. klasse
Skoledistrikt
Brændkjærskolen
10. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Kolding Kommune

Kommuneskat
25,5%
Grundskyld
11,1 promille
Indbyggere
ca. 96.200

Boligøkonomi

Udbetaling 800.000 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
12.800.000 kr.
Banklån
2.400.000 kr.
Ejerudgift pr. md.
4.866 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
82.552 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
68.078 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Lilienhoff

70221235

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 6000 Kolding