Moderne patriciervilla i naturskønne Skåde Bakker, billede 1 af 8
1 / 8

Arnakvej 6

8270 Højbjerg

Fra Lokalt Liebhaveri

12.995.000 kr.

62.177 kr/m²

Ejerudgift 7.344 kr./md.

  • 209 m²
  • 1003 m² grund
  • 6 værelser
  • Villa

Til salg i 50 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Villa
Boligareal
209 m²
Værelser
6
Badeværelser
1
Toiletter
2

Bygning og energi

Byggeår
1997
Opvarmning
Fjernvarme
Energimærke
B
Etager i bygningen
1
Bygningens areal
115 m²
Tag
Tegl
Ydervægge
Mursten

Etager, areal, tag og ydervægge er fra BBR og gælder hele bygningen. BBR siger intet om bygningens stand.

Uderum

Grundareal
1003 m²

Boligen har

  • Altan
  • Gulvvarme
  • Pejs
  • Bryggers
  • Sydvendt
  • Garage

Pris og historik

29% over kvarterets gennemsnitspris pr. m²

Homiies prisvurdering

Vurderet til 10,6–14,4 mio. kr.

Vurderingen er et skøn. Stand og særlige vilkår kan påvirke prisen.

Baseret på 30 sammenlignelige boliger i området

Vurderingen bygger på 30 sammenlignelige villaer i området. Den er større end de fleste af dem, og den er nyere.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

Gennemført i stil og kvalitet med storslået parkhave tæt på skov og vand. Rummelighed er mere end kvadratmeter – det er også den stemning, indretningen skaber. Her på Arnakvej 6 er der både fysisk plads og masser af atmosfære i den elegante patriciervilla fra 1997. Der er tænkt over hver en detalje – inde som ude – og det kommer du til at sætte pris på fra allerførste dag. Det fredelige kvarter grænser op til skoven og bag den bugten. Naturen er således helt tæt på, ligesom du lokalt i Højbjerg finder alt det, du og familien behøver i det daglige. Derudover kan du hurtigt komme ind til Midtbyen. SKÅDE BAKKER – Det attraktive område syd for Aarhus er formet af naturen med et kuperet terræn, hvor villavejene snor sig, flankeret af træer og masser af grønt. Flere af vejene ender i skovkanten til Skåde Skov, der breder sig sydover og langs med kysten. Skovens dybe, stille ro rækker ud i kvarteret, og fra villaen her på Arnakvej 6 har du kun ganske kort til skoven, hvor de endeløse stier kan føre dig på eventyr. Nyd den uovertrufne natur i vandresko, løbesko eller i cykelsadlen, og slut evt. turen af med en dukkert i bugtens vand. Turen mod nord ind til centrum af Aarhus går også gennem skov – en tur på ca. 10 minutter. Lokalt finder du gode indkøbsmuligheder, og børnene kan selv cykle til skole via det lukkede stisystem, der fører dem trygt frem og tilbage. Stilfuld velkomst og storslået parkhave Fra Arnakvej åbner du den elegante port ind til ejendommen med et tryk på en knap, drejer ind mellem de murede søjler, hvor den store gårdsplads tager imod med dekorative brostensfelter mellem herregårdsstenene. Her troner den imponerende patriciervilla på sin høje sokkel med perfekt symmetri i facaden og flere smukke detaljer som morgenstjernen på taget og taghjørnerne, der ligesom inddækninger, tagrender og nedløbsrør er udført i kobber. Den dobbelte garage spejler stilen, og også her åbner porten automatisk, så du kan parkere i frostfrie omgivelser på det praktiske epoxygulv. Her er desuden plads til familiens cykler, ligesom garagen rummer et isoleret, opvarmet hobbyrum og et redskabsrum. Udendørsarealerne vidner om, hvor meget kærlighed der er lagt i rammerne her. Hele vejen rundt om villaen finder du flere skønne opholdssteder, en bom, hvor du kan strække ud efter løbeturen i skoven, og en udebruser, der kan skylle sveden af dig, inden du bevæger dig indenfor. Fordi baghaven skråner opad, har du såvel indefra som fra terrasserne stort visuelt udbytte af bedene med rododendron, hortensia og buksbom, der byder på grønt hele året og kulørte blomster i højsæsonen. Indbygget belysning – herunder spots og uplights fra iGuzzini – sikrer, at du også har udsigt til haverummet, når mørket falder på. Et kildevæld strømmer ned over kampestenene ved dammen, hvor åkanderne kan lede tankerne hen på et motiv af Monet. På den sydvendte terrasse nyder du lyden af vandet, og bliver det for hedt i sommersolen, kan du spænde et solsejl ud. På siden af huset har du en hyggelig morgenterrasse indrammet af blåregn, der blomstrer i maj og juni. At din have er en fredfyldt oase, ser du også på besøgene fra skovens dyr – både rådyr og egern nyder at kigge forbi – ligesom biodiversiteten er tilgodeset med et vildt blomsterbed. Gennemført patricieræstetik på 209 kvadratmeter Fra gårdspladsen fører en bred granittrappe op til hoveddøren, hvor et søjlebåret udhæng pointerer den æstetik, som føres videre indenfor. Den fuldmurede villa er opført i 1997 efter tegninger af arkitekt Poul Hakon Poulsen og med den klassiske patriciervilla som forbillede. Det ser du bl.a. i symmetrien, mansardtaget, materialekvaliteten og selv de mindste detaljer – som fx de rundede gerigter omkring dannebrogsdørene med det facetslebne glas, de speciallavede radiatorskjulere og messingpyramiderne på trappesøjlerne i den prægtige hall. I hallen er der kinesisk skifer på gulvet og gulvvarme. Herfra er der adgang til gæstetoilettet, der i 2022 er opdateret med fingertappet Hanstholm-inventar toppet med bornholmsk granit. Foruden et praktisk bryggers består stueplanet af store leverum med køkken, spisestue og pejsestue en suite – alle med store vinduer til haven og gennemgående egeparket i lange, massive stave. Unoform-køkkenet er fra 2017, og her kan din indre masterchef folde sig ud på bordpladerne lavet af fire centimeter tyk italiensk carrara-marmor og med hjælp fra Gaggenau-ovnen og induktionskogepladen med indbygget emfang fremtrylle måltider til både hverdag og fest. Til hverdag sidder du og familien i køkkenet, mens mere festlige lejligheder foregår i spisestuen. Den er ligesom pejsestuen udsmykket med enkel stukkatur og rosetter. Pejsen er specialdesignet til stuen og beklædt med store stykker Nero Assoluto-granit, som gør det endnu mere betagende at se flammerne danse i det åbne ildsted. For enden af trappen til førstesalen tager endnu en stue imod. Kombinationen af mansardtaget og loftet, der går til kip, skaber en herlig rumfornemmelse heroppe, hvor du også har udgang til en sydvendt altan med et fint udsyn over området. Her kan du nyde en sundowner, mens markisen griber aftenduggen. På dette øvre plan har du tre gode værelser og et badeværelse – ligeledes renoveret i 2022 og med samme inventar som på gæstetoilettet. Her er desuden Philippe Starck-vandhaner ved begge vaske, elegant spejlbelysning fra One A i massiv bronze, og gulvet samt den ekstra rummelige bruseniche er beklædt med norsk granit. Gennem vinduet har du kig til Lighthouse på Aarhus Ø, ligesom du på en frostklar vinterdag kan se vandet i bugten. Resten af året er udsigten præget af de fyldige trækroner i årstidens farver. Gennemført patriciervilla opført i 1997 og løbende opdateret og vedligeholdt siden. Flyt direkte ind og nyd den gennemgående høje kvalitet i såvel materialer som håndværk samt den atmosfære, rammerne skaber. Skøn beliggenhed tæt på naturens og byens tilbud.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Hverdagen her

Bus
Ildervej
Ca. 287 m
Dagligvarer
DCU Camping Blommehaven
Ca. 572 m
Skoledistrikt
Skåde Skole
0.–9. klasse
Grønt område
Grønt område
Ca. 383 m
Se 3 steder mere
Bager
Gærda
Ca. 1,2 km
Café
Hørhavegårdens cafe
Ca. 477 m
Fitness
PureGym
Ca. 1,1 km

Omtrentlige afstande i luftlinje. Gangruter kan være længere. Udvalgte steder fra OpenStreetMap; kortdata kan være ufuldstændige. Skoledistrikter fra @geodanmark.

Aarhus Kommune

Kommuneskat
24,52%
Grundskyld
6 promille
Indbyggere
ca. 378.300

Boligøkonomi

Udbetaling 649.750 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
10.396.000 kr.
Banklån
1.949.250 kr.
Ejerudgift pr. md.
7.344 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
70.440 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
58.684 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Lokalt Liebhaveri

70271111

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 8270 Højbjerg