← Tilbage
Gyngemose Parkvej 16, 3. th. 2860 Søborg, billede 1 af 1

Gyngemose Parkvej 16, 3. th.

2860 Søborg

Fra Danbolig

4.095.000 kr.

47.069 kr/m²

Til salg i 6 dage

Værelser
3
Størrelse
87
Boligtype
Lejlighed
Energimærke
B

Svarer til kvarterets gennemsnitspris pr. m²

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Mægler skriver

Indbydende og opdateret 3-værelses lejlighed med stor altan og grøn udsigt Her får I en lys og velholdt 3-værelses lejlighed med en skøn, stor altan og en attraktiv beliggenhed i rolige og grønne omgivelser ved Gyngemosen. Boligen er opført i 2007 og løbende opdateret, senest med flotte sildebensgulve, nye fronter i køkkenet samt et opfrisket badeværelse. Resultatet er en stilren og indflytningsklar bolig med et moderne udtryk. Ejendommen: Ejendommen er opført i 2007 i moderne arkitektur med fokus på lys og funktionalitet. Her er elevator, cykelkælder og cykelparkering samt brugsret til eget kælderrum. Bebyggelsen byder desuden på grønne fællesarealer og gode parkeringsmuligheder tæt ved ejendommen. Opgangene er blevet malet, og der er installeret videoovervågning i kælderen. Lejligheden: Indenfor byder en rummelig entré velkommen med god plads til overtøj og sko samt sænket gipsloft med indbyggede spots. Herfra åbner boligen sig mod det store og lyse opholdsrum, hvor køkken, spiseafdeling og stue smelter naturligt sammen. Køkkenet har fået nye fronter og byder på god skabsplads, mens de flotte sildebensgulve tilfører boligen et elegant og eksklusivt udtryk. Her er god plads til både spisebord og sofaarrangement. Rummet er i dag opdelt med en akustikvæg og en moderne rumdeler i glas, som kan fjernes, hvis man ønsker ét stort og åbent opholdsrum. Fra stuen er der direkte udgang til den store og anvendelige altan med et dejligt, frit og ugeneret kig mod de grønne omgivelser. Her er god plads til både spiseplads og loungemøbler. Lejligheden rummer desuden to gode værelser samt et rummeligt og opfrisket badeværelse med rainshower, opbevaringsplads og gulvvarme. Samlet fremstår boligen moderne, velholdt og lige til at flytte ind i. Området: Lejligheden ligger attraktivt ved Gyngemosen i grønne og fredelige omgivelser med parklignende arealer, søer og legepladser. Her er gode muligheder for gå- og løbeture, samtidig med at hverdagens fornødenheder er tæt på. Der er kort afstand til skole, daginstitutioner, Gyngemosehallen, indkøb og offentlig transport. Her bor man fredeligt og grønt med nem adgang til København både i bil og på cykel.

Hverdagen her

Skole

  • Enghavegård

    Skoledistrikt · Gladsaxe Kommune

    0.–9. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark

Her ligger boligen

Om kommunen

Gladsaxe Kommune

Kommuneskat
23,6%
Grundskyld
5,9 promille
Indbyggere
ca. 71.200

Denne bolig er hentet fra Danbolig og er ikke oprettet af en mægler på Homiie. Homiie er ikke tilknyttet Danbolig. Oplysningerne stammer fra det oprindelige opslag, som vi sidst bekræftede i dag.