← Tilbage
Hørsholm Park 7, 1. mf. 2970 Hørsholm, billede 1 af 1

Hørsholm Park 7, 1. mf.

2970 Hørsholm

Fra Danbolig

2.495.000 kr.

36.159 kr/m²

Til salg i 5 dage

Værelser
2
Størrelse
69
Boligtype
Lejlighed
Energimærke
C

6% under kvarterets gennemsnitspris pr. m²

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Mægler skriver

Centralt i Hørsholm – med grønne omgivelser og sydvendt altan Velkommen til en indbydende 2-værelses ejerlejlighed på 69 m², hvor en central beliggenhed kombineres med grønne og rolige omgivelser. Her får du en bolig med en behagelig atmosfære, en veldisponeret planløsning og ikke mindst en sydvendt altan, der inviterer til solrige stunder fra morgen til aften. Lejligheden ligger i et velholdt byggeri fra 1969 med elevator, og indenfor mødes du af en rummelig entré, der naturligt fordeler sig til boligens øvrige rum. Planløsningen er enkel og velfungerende med et badeværelse med bruseniche, et hyggeligt køkken, et rummeligt soveværelse og en lys stue, der danner rammen om både afslapning og samvær. Køkkenet har et klassisk udtryk med lange arbejdsflader og god skabsplads. Ved vinduet er der mulighed for at indrette en hyggelig spiseplads, hvor dagens måltider kan nydes med udsigt til de grønne fællesarealer. Soveværelset har en god størrelse og byder på et rummeligt, indbygget skab, som giver god opbevaringsplads og samtidig frigør plads i rummet til eksempelvis en mindre hjemmearbejdsplads eller andre møbler. Stuen byder på fine indretningsmuligheder med plads til både sofaarrangement og spisebord, mens de brede vinduespartier giver et dejligt lysindfald og skaber en naturlig forbindelse til de grønne omgivelser udenfor. Fra stuen træder du direkte ud på den sydvendte altan – et oplagt sted at starte dagen med en kop kaffe eller nyde de lange, lyse aftener. Altanen vender ud mod de grønne fællesarealer og fungerer som et hyggeligt uderum i naturlig forlængelse af boligen. Hertil kommer et tilhørende kælderrum, som giver god plads til opbevaring. Udenfor venter velholdte grønne arealer med træer og plæner, der giver ejendommen en rolig og behagelig atmosfære. Området fremstår veldrevet og velholdt, og med egen vicevært er der samtidig fokus på, at de fælles rammer holdes pæne og indbydende. Her er desuden gode parkeringsmuligheder for områdets beboere samt ladestandere, der gør hverdagen nemmere for elbilejeren. Beliggenheden er en af boligens store kvaliteter. Hørsholm Midtpunkt, gågaden, butikker, caféer og kulturelle tilbud ligger inden for kort afstand, mens Dronningedammen og Folehaven indbyder til hyggelige gåture i det grønne. Vil du have havluft og maritim stemning, er Rungsted Havn ligeledes inden for rækkevidde med restauranter, lystbåde og udsigt over Øresund. En attraktiv bolig for dig, der ønsker en central base i Hørsholm med grønne omgivelser, gode fællesfaciliteter, nem parkering og en skøn sydvendt altan – og samtidig vil have byens muligheder lige i nærheden.

Hverdagen her

Skole

  • Hørsholm Skole

    Skoledistrikt · Hørsholm Kommune

    0.–9. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark

Her ligger boligen

Om kommunen

Hørsholm Kommune

Kommuneskat
23,7%
Grundskyld
8,5 promille
Indbyggere
ca. 25.400

Denne bolig er hentet fra Danbolig og er ikke oprettet af en mægler på Homiie. Homiie er ikke tilknyttet Danbolig. Oplysningerne stammer fra det oprindelige opslag, som vi sidst bekræftede i dag.