Gennemrenoveret villa på 160 etagemeter med skoven som nærmeste nabo, billede 1 af 3
1 / 3

Solbakken 28

6300 Gråsten

Fra Home.dk

2.395.000 kr.

18.566 kr/m²

  • 129 m²
  • 918 m² grund
  • 4 værelser
  • Villa

Til salg i 3 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Villa
Boligareal
129 m²
Værelser
4

Bygning og energi

Byggeår
1951
Energimærke
B

Uderum

Grundareal
918 m²

Boligen har

  • Bryggers
  • Egen have

Pris og historik

37% over kvarterets gennemsnitspris pr. m²

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

På en rolig villavej og med naturen helt tæt på finder I denne flotte og gennemrenoverede rødstensvilla på Solbakken 28. Her får I en indflytningsklar bolig, hvor den klassiske villa fra 1951 er forenet med moderne komfort, en god planløsning og ikke mindst en beliggenhed, der indbyder til et aktivt og naturskønt hverdagsliv. Allerede ved ankomsten fornemmer man ejendommens charme. Villaen præsenterer sig flot med røde mursten, sort tag og en hyggelig overdækning ved hovedindgangen. Via den grusbelagte indkørsel ankommer man til ejendommen, hvor både carport og garagen som i dag bliver brugt som et udhus giver gode muligheder for parkering og opbevaring. Indenfor venter en bolig, der er gennemrenoveret og fremstår lys, indbydende og velholdt. Fra entréen træder man direkte ind i det store og flotte Kvik-køkken, som er et naturligt samlingspunkt i hjemmet. Her er god plads til madlavningen med masser af skabs- og bordplads, ligesom der er etableret en hyggelig spisekrog, hvor morgenkaffen eller familiens måltider kan nydes. Fra køkkenet fører fransk-døren ind til den stemningsfulde spisestue, hvor lyset strømmer ind, og hvorfra der er direkte udgang til den store terrasse. Her bliver inde- og udelivet på fineste vis forbundet. Terrassen er indrettet med flere gode opholdskroge, så man kan følge solen dagen igennem, mens udsigten til den grønne have og skoven danner en smuk kulisse. Spisestuen ligger i åben forbindelse med den rummelige stue, som giver gode muligheder for at indrette et hyggeligt og personligt opholdsrum. Her er plads til både afslapning og samvær, og fra stuen er der adgang til et værelse, som nemt kan tilpasses familiens behov og eksempelvis anvendes som kontor, gæsteværelse eller børneværelse. Fra stuen fortsætter man til gangen, hvor der yderligere findes et værelse samt et praktisk gæstetoilet. Boligens kælder er et stort plus og giver familien mange ekstra anvendelsesmuligheder. Her er en fin loftshøjde og et stort bryggers med god plads til de praktiske gøremål. Den rummelige fordelingsgang leder videre til et stort disponibelt rum, der kan indrettes præcis efter behov – hvad enten drømmen er et hjemmekontor, hobbyrum, aktivitetsrum, multirum eller et ekstra opholdsareal. Kælderen rummer desuden et stort soveværelse, som har direkte udgang til den overdækkede terrasse og videre til haven. Et oplagt rum til teenageren, gæsterne eller måske blot som et roligt og privat soveafsnit. Hertil kommer et stort badeværelse med god plads og gode indretningsmuligheder. Udenfor fortsætter de gode kvaliteter. Den 918 m² store grund er grøn, hyggelig og velanlagt med både køkkenhave og frugttræer. Her er god plads til leg, afslapning, haveprojekter og lange sommerdage på terrassen. Men det, der for alvor gør uderummene på Solbakken 28 til noget særligt, er naturen lige bag haven. Fra haven er der direkte adgang til en sti, som fører ud i det skønne naturområde med skov og sø. Herfra kan man følge de hyggelige stier videre mod Gråsten Slot og Statsskoven, og mulighederne for gåture, løbeture og naturoplevelser er derfor nærmest lige uden for døren. Det er en sjælden kvalitet at kunne træde ud af sin egen have og få naturen som en naturlig forlængelse af hjemmet. Beliggenheden er samtidig yderst praktisk for hverdagen. Her er kort afstand til skole, daginstitution og togstation, mens Marina Fiskenæs ligeledes ligger inden for kort rækkevidde. Den tyske skole er også tæt på, hvilket gør beliggenheden interessant for både familier og pendlere. Samtidig kan Sønderborg nås på omkring 15 minutter i bil, mens der er cirka 20 minutter til den dansk-tyske grænse. Ejendommen byder samlet set på 160 etagemeter fordelt på to fulde plan med ca. 80 m² i stueetagen og 80 m² i kælderen, heraf 129 m² boligareal. Hertil kommer en garage på 15 m² og en carport på 18 m². Det hele ligger på en stor og attraktiv grund, hvor både boligen, terrassen, haven og den direkte adgang til naturen går op i en højere enhed. Solbakken 28 er derfor et oplagt valg for jer, der søger en gennemrenoveret og charmerende villa med masser af muligheder, en stor grund og en beliggenhed, hvor både hverdagens bekvemmeligheder og den storslåede natur er inden for rækkevidde. Her får I ikke blot et hus – men et hjem med plads til familielivet og med skoven, søen og de grønne omgivelser som nærmeste nabo. En bolig med en helt særlig atmosfære og en beliggenhed, der skal opleves.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Gråsten Skole
0.–9. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 119.750 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
1.916.000 kr.
Banklån
359.250 kr.
Ejerudgift pr. md.
Ikke oplyst af kilden
Brutto pr. md. ekskl. ejerudgift
11.629 kr.
Netto pr. md. ekskl. ejerudgift
9.462 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

home Broager

74441698

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 6300 Gråsten