Villa til salg hos EDC Lemvig, billede 1 af 1

Seminarievej 90

7620 Lemvig

Fra EDC

2.195.000 kr.

8.130 kr/m²

Ejerudgift 2.199 kr./md.

  • 270 m²
  • 4 værelser
  • Villa

Fundet af Homiie i dag

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Villa
Boligareal
270 m²
Værelser
4

Bygning og energi

Byggeår
1900
Energimærke
A2010

Boligen har

  • Pejs
  • Sydvendt
  • Nyt køkken
  • Egen have

Pris og historik

Homiies prisvurdering

Vi har ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere prisen på denne bolig.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

På Seminarievej 90 - lokalt kendt som Touborg - venter en helt særlig landejendom, hvor fredelige omgivelser, masser af plads og en gennemført bolig går hånd i hånd. Ejendommen ligger tilbagetrukket og ugeneret på en ca. 17.000 m² stor grund med en imponerende have, gode muligheder for dyrehold og flere hyggelige opholdsmiljøer. Samtidig er boligen løbende moderniseret og har fået markante energiopdateringer, så den klassiske landlige charme kombineres med moderne komfort. Allerede ved ankomsten mærker man ejendommens særlige atmosfære. Huset ligger godt placeret bag den etablerede beplantning, som giver privatliv og skaber en grøn ramme omkring ejendommen. Her er god afstand til naboerne og rig mulighed for at nyde livet på landet, uden at man behøver give afkald på hverdagens faciliteter. Boligen er løbende opdateret og fremstår i dag indflytningsklar med en flot balance mellem oprindelige detaljer og moderne løsninger. Også energimæssigt er der gjort meget ud af ejendommen. Energimærket er A2010, og opvarmningen sker via jordvarmeanlæg fra 2023. Dertil kommer solcelleanlæg med smartbatteri fra 2024 samt brændeovn fra 2018. Det giver en attraktiv kombination af moderne energiløsninger og den hyggelige varme fra brændeovnen. Indenfor venter 270 m² bolig fordelt på to plan. Stueetagen byder velkommen i en rummelig entré med vaskefaciliteter, hvorefter man føres videre til boligens store og indbydende opholdsafdeling. Her ligger det lyse alrum med køkken fra 2018, hvor rå murstensvægge og flotte trægulve tilfører rummet karakter og varme. Køkken, spiseplads og opholdsarealer hænger naturligt sammen og skaber gode rammer om både hverdagen og de større sammenkomster. Fra spisestuen er der direkte adgang til den sydvestvendte terrasse, som bliver en naturlig forlængelse af boligen i sommerhalvåret. Herfra er der udsigt over den grønne have, og placeringen giver gode muligheder for at nyde eftermiddags- og aftensolen. Stueplan rummer desuden et stort værelse med eget walk-in closet samt et flot badeværelse. På førstesalen findes yderligere tre gode værelser, endnu et badeværelse og en hyggelig opholdsstue med udsigt over haven. Begge badeværelser blev gennemrenoveret i 2018 og fremstår i en moderne stil, der passer godt sammen med resten af boligen. Udenfor folder ejendommen sig for alvor ud. Den store grund er langt mere end blot en have og opleves nærmest som en privat park. Etablerede træer, buske og forskelligartet beplantning skaber små rum og hyggelige kroge, mens snoede stier fører rundt på grunden. Undervejs finder man blandt andet bålsted, træhytte og en stemningsfuld havedam med bro. Her er også køkkenhave og drivhus til den haveinteresserede, mens grundens størrelse giver gode muligheder for at indrette arealer til forskellige fritidsinteresser eller dyrehold. Det er et sted, hvor udelivet kan fylde præcis så meget, som man ønsker. Omgivelserne omkring Touborg passer perfekt til dem, der sætter pris på naturen og livet på landet. Her kan man tage cyklen ud på de små veje, gå ture i landskabet eller søge mod Nissum Bredning. Samtidig er Nr. Nissum inden for rækkevidde med skole- og pasningstilbud samt et aktivt foreningsliv og forskellige fritidsaktiviteter. Seminarievej 90 er kort sagt en ejendom for dem, der drømmer om plads, privatliv og natur, men samtidig ønsker en bolig, hvor der allerede er investeret betydeligt i både komfort og energiløsninger. Kombinationen af de 270 m² bolig, den store grund, den gennemførte have og de nyere tekniske installationer gør Touborg til en landejendom, der skal opleves. Kontakt EDC Lemvig på 96 63 40 00 og bestil en fremvisning.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Nørre Nissum
0.–6. klasse
Skoledistrikt
Christinelyst
10. klasse
Skoledistrikt
Lemtorp
7.–9. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 109.750 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
1.756.000 kr.
Banklån
329.250 kr.
Ejerudgift pr. md.
2.199 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
12.857 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
10.871 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

EDC Lemvig

96634000

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 7620 Lemvig