Salby Bygade 25

Dobbelthus Den lille papegøje havde fløjet længe. Ikke fordi den var rastløs, men fordi den endnu ikke havde fundet et sted, hvor vingerne kunne falde helt til ro. Den havde prøvet byens larm, åbne marker og travle villaveje, men intet føltes rigtigt. Den søgte noget andet. Noget mindre. Noget nærværende. En dag slog den et sving ind over Salby, den lille landsby hvor husene stod tæt, og hvor man hilste på hinanden, selvom man ikke kendte navnene endnu. Her var der en ro, der næsten kunne høres. En bålplads, en lille sø med en bro, og et fællesskab, der tog imod alle. Også dem der kom flyvende udefra. Midt i gaden lå et lille hus med velholdt stråtag og bindingsværk. Salby Bygade 25. Papegøjen satte sig på tagryggen og kiggede ind. Huset var velholdt, passet på gennem årene. El var opdateret, mønningen skiftet, og første sal stod flot og nyistandsat med fritliggende spær og loft til kip. Det var ikke stort, men det var klogt indrettet, som om hver kvadratmeter var tænkt igennem. Indenfor fandt papegøjen et lyst køkken, en spisestue der inviterede til rolig morgenmad, og en stue med plads til både latter og stilhed. Tre værelser ventede. Helt perfekt til en lille familie, en enlig der drømte om ekstra rum eller en kreativ sjæl med brug for plads til idéer. Badeværelset lå i stueplan, og vaskefaciliteterne stod praktisk i udhuset, hvor der var bryggers og carport/skur. Udenfor summede landsbyen stille. Her kunne man være sig selv, men aldrig alene. Her kunne man lande også selvom man havde fløjet længe. Papegøjen foldede vingerne ind og vidste, at den havde fundet det, den søgte: et lille hjem i en lille by, hvor roen fandt én, før man selv nåede at lede efter den.