Historisk ejendom med eksklusive forbedringer i Fredericia, billede 1 af 8
1 / 8

Prinsessegade 50

7000 Fredericia

Fra Lilienhoff

9.900.000 kr.

26.121 kr/m²

Ejerudgift 3.067 kr./md.

  • 379 m²
  • 348 m² grund
  • 12 værelser
  • Villa

Til salg i 887 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Villa
Boligareal
379 m²
Værelser
12

Bygning og energi

Byggeår
1858
Energimærke
D

Uderum

Grundareal
348 m²

Boligen har

  • Altan
  • Tagterrasse
  • Pejs
  • Egen have

Pris og historik

35% over kvarterets gennemsnitspris pr. m²

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

I 1858 byggede familien Keisig denne nyklassicistiske ejendom med hestestald i gården, hvorfra man drev vognmandsforretning. Originale islæt og historiske vingesus præger fortsat bygningen. Her kan man indledningsvist bemærke de originale Thorvaldsens-relieffer fra 1800-tallet, der stammer fra Bertel Thorvaldsens Museum i København. Det er med udsøgt respekt for de originale træk, at ejendommen over en årrække er renoveret efter alle foreskrifter. Nu står der en præsentabel, historisk og unik ejendom, der forener et sublimt liebhaverhjem med en sjælden fleksibilitet. Her er optimale muligheder for den store familie, flere generationer under samme tag, liberalt erhverv eller attraktive udlejningsmuligheder. Fra dengang og til nu I starten af 1900-tallet dristede familien Keisig sig til at investere i Fredericias første bil – droske – som blev brugt til hyrevogn. Det vækkede en del opmærksomhed fra byens borgere, og stedet har således haft en spændende rolle i byen. Brostenene i gården og ejendommens eksteriør leder tankerne mod de forgangne tider, og stemningen er næsten til at tage og føle på. I 2024 blev det længerevarende renoveringsprojekt fuldendt. Det er arkitekt Morten Røjel, der har været leder på projektet. Røjel har tidligere istandsat Fredericias ældste hus – Nordstjernen – og vundet den prestigefyldte Europa Nostra-pris, hvormed sansen for det originale absolut har haft indflydelse. A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal har bidraget væsentligt til projektet. De håndstrøgne vingetegl på taget får selskab af de koblede ruder fra Bøjsø og ateliervinduerne fra Velux. Der er omfattende videoovervågning, og det er udført elegant med blandt andet videodørtelefoner fra Videx i håndlavet messing/kobber. Man ser tidsprægede detaljer indvendigt i form af plankegulve og stukkatur. Flere steder er der snedkererede paneler, radiatorskjulere og vindueskarme, som harmonerer med udtrykket. Der suppleres på smukkeste vis med antikke Ølandssten, der harmonerer elegant med de håndlavede døre og messinghåndtag fra det tidligere Kongelige Musikakademi. Materialevalget fortsætter med messingarmaturer fra Toni Christiansborg, mens Dansk Køkkenhåndværk har stået for det håndsnedkererede køkken. Bemærk endvidere de to sjældne kakkelovne i svensk barok og empire fra 1700- og 1800-tallet. Inde og ude Ejendommen er indrettet med en bemærkelsesværdig fleksibilitet og består af fem afsnit. Hver del har eget køkken og bad, mens fire af enhederne rummer mellem to og fire værelser. Den gennemførte opdeling giver en lang række anvendelsesmuligheder og gør ejendommen oplagt til eksempelvis flere generationer under samme tag eller som kombineret bolig og udlejning. I baggården findes desuden en selvstændig lejlighed, der ligeledes er velegnet til udlejning eller kan danne ideelle rammer for liberalt erhverv såsom tegnestue, klinik eller kontor. Herudover råder ejendommen over to mindre lejligheder, som giver yderligere fleksibilitet – hvad enten ønsket er løbende lejeindtægter, korttidsudlejning via eksempelvis Airbnb eller plads til familie og gæster. Til ejendommen hører den hyggelige gårdhave med afstemt beplantning og flere charmerende detaljer. Førstesalen har udgang til en stor tagterrasse samt en mindre altan, og alle udemiljøer vender mod vest. Orangeriet understreger havens stemningsfulde og frodige udtryk. I centrum af Fredericia Ejendommen ligger i den helt centrale del af Fredericia, hvor gågaden udspiller sig lige uden for hoveddøren. Der er således kort gåafstand til et væld af butikker og spisesteder såvel som diverse kulturoplevelser – blandt andet ligger det kendte Fredericia Musicalteater i samme gade. Få hundrede meter mod øst ligger Østerstrand med flotte sandstrande, cirkelbro og Naturpark Lillebælt. Mod nord og vest omkranser Nordeuropas største fæstningsvold centrum, mens den gamle havn mod syd gennemgår en spændende arkitektonisk udvikling. Man har godt halvanden kilometer til Fredericia Banegård og knap ti minutter i bil til motorvejen.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Kirstinebjergskolen - Midtbyen
0. klasse – Ej relevant

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 495.000 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
7.920.000 kr.
Banklån
1.485.000 kr.
Ejerudgift pr. md.
3.067 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
51.135 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
42.180 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Lilienhoff

70221235

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 7000 Fredericia