Pragtvilla fra 2006 tegnet af arkitekt M.A.A. Jesper Thyge Brøgger, billede 1 af 3
1 / 3

Klinteskoven 32

6470 Sydals

Fra Home.dk

6.995.000 kr.

22.711 kr/m²

  • 308 m²
  • 4923 m² grund
  • 6 værelser
  • Villa

Til salg i 240 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Villa
Boligareal
308 m²
Værelser
6

Bygning og energi

Byggeår
2006
Energimærke
B

Uderum

Grundareal
4923 m²

Boligen har

  • Pejs
  • Bryggers
  • Sydvendt
  • Egen have

Pris og historik

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

Topmoderne og energirigtig villa i særklasse, opført i nøje udvalgte kvalitetsmaterialer og med et højt niveau af luksustilvalg samt gennemtænkte og spændende løsninger. Villaen er imponerende placeret på et meget stort grundstykke med god afstand til naboer – en beliggenhed, der på alle måder understreger ejendommens arkitektur og løfter villaen op i sin helt egen liga. Villaen er tegnet af arkitekt M.A.A. Jesper Thyge Brøgger og rummer 308 m² bolig fordelt på to fulde plan, suppleret af en 61 m² garagebygning samt et 20 m² udhus. Villaen og de nære udenomsarealer er placeret hævet i forhold til resten af det store grundstykke, hvilket giver et flot kig fra boligen ud over haven og de grønne omgivelser, der indrammer ejendommen. Klinteskoven er en mindre villaudstykning fra 2005, som hurtigt blev fuldt udbygget med i alt 21 individuelt udformede villaer. Området ligger i udkanten af Høruphav, for foden af Hørup Hav, med Klinteskoven som nærmeste nabo mod vest og et grønt naturbælte mod øst. Langs skoven mod vest fører en sti direkte til vandet, hvor grundejerforeningen har adgang til en fælles badebro. Villaen er opført i en klassisk, minimalistisk og symmetrisk byggestil med rene linjer og uden overflødige detaljer. Den sydvendte facade brydes elegant af et gennemgående skorstensforløb, mens de store gulv-til-loft-vinduespartier definerer det stringente og markante facadeudtryk. Byggeriet er udført i kvalitetsmaterialer. Det store tag har et let fald mod nord og skjuler diskret de mange solpaneler, som er optimalt orienteret mod syd. Til ejendommen er der tilkørsel fra østsiden, hvor en stor og enkelt anlagt gårdsplads byder velkommen. Her er gode adgangsforhold til garagerne samt ekstra parkeringspladser til gæster m.v. Indvendigt mødes man af lyse, højloftede rum med en gennemgående eksklusivitet og en særdeles behagelig atmosfære. I alle opholdsrum er der lagt brede, massive og fortløbende plankegulve fra Dinesen, som smukt binder rummene sammen. Lysindfaldet er generøst, og udsigten gennem de store vinduespartier er imponerende. Flere udgange til det fri giver let adgang til frisk luft og skaber en naturlig overgang mellem inde og ude. På varme sommerdage bevæger man sig ubesværet mellem opholdsrum og det store terrassemiljø, der omkranser villaen mod syd og vest, mens elektriske markiser sørger for både skygge og stemning, når solen står højest eller duggen falder. Via hoveddøren træder man ind i villaens hall, der er indrettet med garderobeskabe og god plads til yderligere entrémøbler. Hallen forbinder stueplanets opholdsarealer med et stort og funktionelt bryggers/grovkøkken. Herfra er der udgang til baggården samt direkte adgang til garagen. Stueplanets øvrige arealer udgøres primært af et indbydende opholdsmiljø med opholdsstue, spisestue og køkken. Rummene er i delvist åben forbindelse, men adskilles efter behov af en gennemtænkt, justerbar midtevæg, der kan skydes frem og tilbage og dermed regulere graden af åbenhed og intimitet. I opholdsstuen giver to store vinduespartier et smukt kig til haven, og rummet indretter sig naturligt omkring et stemningsfuldt pejsemiljø. Spisestuen ligger i forlængelse af stuen og har et stort vestvendt vinduesparti med udsigt til skoven. Køkkenet er placeret modsat spisestuen og er udført i et stilrent, hvidt design fra Multiform med alt, hvad der kan ønskes af eksklusive løsninger. Bordpladerne er i hvid Corion, køkkenøen er udstyret med ekstra dobbeltvask og barfunktion, og de integrerede hvidevarer er fra Gaggenau. Hertil kommer armaturer fra Vola samt Quooker. Derudover rummer stueplan et sydøst vendt værelse samt et badeværelse med bruseniche, indrettet med inventar fra Multiform i samme stil og materialevalg som køkkenet. På villaens førstesal findes endnu et skønt opholdsrum mod syd, hvor store vinduespartier igen lukker lyset og de grønne omgivelser helt ind. I den østlige ende ligger forældreafdelingen, som er indrettet som en eksklusiv, todelt afdeling med soveværelse og badeværelse. Badeværelset fungerer som et rummeligt familie badeværelse med både bruseniche og badekar og har adgang både fra soveværelset og fra reposen i forbindelse med stuen. Inventaret er fra Multiform, og rummet er suppleret med elegante detaljer såsom en rund bruseniche med dobbeltbruser samt et stilfuldt badekar med ryglæn i begge ender. I den modsatte ende af etagen ligger to store børneværelser, mens der mod nord er placeret et lækkert walk-in-closet samt et mindre værelse, der egner sig oplagt som kontor. Villaen opvarmes med fjernvarme og er desuden udstyret med solcelleanlæg. Flere af de store vinduespartier har automatisk vinduesåbning, og der er integreret ekstra konvektorer ved vinduerne. Det store grundstykke er anlagt med arkitekthjælp med fokus på et haveanlæg, der fremstår smukt året rundt, harmonerer med villaens arkitektur og samtidig er let at vedligeholde. Ejendommen er en lys og velfungerende villa, beliggende i et roligt område med få naboer og tæt kontakt til både vand og skov. Samtidig er der kort afstand til indkøb, skole og daginstitutioner samt en tryg skolevej. Høruphav ligger på det sydlige Als og er en attraktiv forstad til Sønderborg med direkte adgang til Hørup Hav, lystbådehavn og strand. Byen kombinerer smukke naturomgivelser med et aktivt lokalmiljø og gode hverdagsfaciliteter – og ligger samtidig i kort cykelafstand til Sønderborg via oplyst cykelsti.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Hørup Centralskole
0.–9. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 349.750 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
5.596.000 kr.
Banklån
1.049.250 kr.
Ejerudgift pr. md.
Ikke oplyst af kilden
Brutto pr. md. ekskl. ejerudgift
33.964 kr.
Netto pr. md. ekskl. ejerudgift
27.636 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

home Sønderborg

74426575

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 6470 Sydals