← Tilbage
Historisk ejendom ved egen sø og smuk natur, billede 1 af 8
1 / 8

Hornborg Møllevej 9

8762 Flemming

Fra Lilienhoff

4.995.000 kr.

30.833 kr/m²

Ejerudgift 2.225 kr./md.

  • 162 m²
  • 5 værelser
  • Landejendom

Til salg i 562 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Landejendom
Boligareal
162 m²
Værelser
5

Bygning og energi

Byggeår
1998
Energimærke
D

Boligen har

  • Bryggers
  • Nyt badeværelse

Pris og historik

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

Midt mellem de tre småbyer Flemming, Hornborg og Korning i de østjyske landskaber ligger denne særegne ejendom, hvor en henrivende beliggenhed direkte ud til en privat sø og righoldig natur er et af de væsentligste kendetegn. Ejendommen bærer fortsat præg af dens historiske ophav som mølle, men i dag fremstår stedet med en lige dele moderne og eksklusiv stil, der ikke desto mindre spiller flot sammen med de bevarede, oprindelige elementer samt de imponerende omgivelser. Natur lige foran døren Først og fremmest vil man bide mærke i, netop hvor tæt de to boliger ligger på søen. Det giver anledning til en sælsom oplevelse, hvor de harmoniske og velkomponerede huse nærmest smelter sammen med omgivelserne. Vandet i møllesøen er prydet af åkander i rigt mål, ligesom man ofte vil få øje på ænder, blis- og rørhøns foruden skarv og hejre, som hugger efter fiskene. Hvide svaner er også hyppige gæster. På den store grund, der er på sammenlagt omtrent 9,5 hektar med blandet fri natur, er der en formidabel jagt på alt fra rådyr til fasaner, harer og ræve. Dyrelivet er i det hele taget diverst, og mange arter forekommer i stort antal. Det skyldes ikke alene de attraktive forhold med en harmonisk balance mellem sø, åløb, skov, mose og eng, men også at det drejer sig om et større sammenhængende areal. Smukke bygninger Ejendommen udgøres af to boliger. De ligger begge på den nordlige bred af møllesøen, og den egentlige hovedbygning er i dag en raffineret villa fra 1998, der blev kraftigt ombygget med hjælp fra arkitektvirksomheden Prozes i 2012, mens den oprindelige møllebygning fra 1923 undergik markante ændringer i 1999. I hovedbygningen med cedertræsfacade og en enorm terrasse i ipe, der løber helt ud i søen, er det tydeligt, at man hverken er gået på kompromis med arkitekturen, det håndværksmæssige eller valget af materialer. Den nævnte terrasse er forbundet med boligen via et stort glasparti. Bag dette ligger et anseeligt køkken-alrum, der med et smagfuldt køkken i sorte nuancer fra Svane og karakteristiske lysindfald er både elegant og vel forbundet med naturen, der udspiller sig just på den anden side af ruderne. I den resterende del af huset ser man et stort opholdsrum, hvorfra der er passage til et badeværelse fra 2016/2017 og tre værelser. Endnu et værelse når man via stigen, og fra førstesalsniveau er der en formidabel udsigt fra det ottekantede værelse. I den anden boligenhed er forholdene ligeledes fortræffelige. I stueplan består det af et pænt køkken, to værelser, et badeværelse og et bryggers, og på førstesalen er der ét sublimt rum med enorme lysindfald og smukke detaljer i massevis. Det store perspektiv Husene, grunden og den fantastiske natur udgør en fortrinlig enhed, men også i det store perspektiv er ejendommens kvaliteter værd at bemærke. Hele herligheden ligger nemlig ganske fordelagtigt. I de mange småbyer, som man finder spredt rundt i det flotte landskab, er der alt, hvad man kunne tænkes at få brug for, når man skal klare de mest almindelige hverdagspligter og -gøremål, mens man på samme tid vil opleve korte rejsetider til eksempelvis større byer som Horsens, som man når i bil på cirka et kvarter, men også Vejle, Aarhus og Herning er inden for overkommelig rækkevidde.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Rask Mølle
0.–4. klasse
Skoledistrikt
Tørring
10. klasse
Skoledistrikt
Rask Mølle
5.–6. klasse
Skoledistrikt
Rask Mølle
7.–9. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 249.750 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Vi regner med 70 % realkredit, lovens grænse for en landbrugsejendom. Er landbruget ikke dit erhverv, kan banken nogle gange belåne ejendommen som et hus med op til 80 %.

Realkreditlån
3.496.500 kr.
Banklån
1.248.750 kr.
Ejerudgift pr. md.
2.225 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
26.211 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
21.787 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Lilienhoff

70221235

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 8762 Flemming