← Tilbage
Firlænget klitgård med udsigt over fredet hede og Ringkøbing Fjord, billede 1 af 8
1 / 8

Holmsland Klitvej 117C

6960 Hvide Sande

Fra Lilienhoff

3.375.000 kr.

17.219 kr/m²

Ejerudgift 5.577 kr./md.

  • 196 m²
  • 8 værelser
  • Landejendom

Til salg i 353 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Landejendom
Boligareal
196 m²
Værelser
8

Bygning og energi

Byggeår
1857

Boligen har

  • Bryggers
  • Vandudsigt

Pris og historik

5% over kvarterets gennemsnitspris pr. m²

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

Det er på naturens præmisser, når man bosætter sig på Holmsland Klit, hvor bølgende klitter, vidtstrakt hede og vand i flere afskygninger kendetegner landskabet. Midt i den vilde natur ligger denne firlængede klitgård, som har stået her i næsten 170 år og er et velbevaret eksempel på områdets kulturarv. Selve beboelsen fremstår lys, veldisponeret og klar til indflytning, mens de mange originale detaljer fastholder husets sjæl og historiske betydning. Der er to boligenheder i ejendommen samt gode, disponible kvadratmeter og solrige udemiljøer, der udnytter udsigten over naturen og mod Ringkøbing Fjord. Velbevaret byggeskik De traditionelle klitgårde er præget af en særlig byggeskik, der opstod langs den jyske vestkyst i begyndelsen af 1800-tallet, og som er bevaret gennem generationer. Ofte er gårdene bygget lavt for at modstå vestenvinden og består af murede facader med stråtag i afdæmpede farver, der falder naturligt ind i omgivelserne. Dette eksemplar er ingen undtagelse, og det grundige vedligehold bemærker man både ude og inde. Blandt andet blev samtlige vinduer og døre istandsat og malet i 2024, og mønningen blev ligeledes opgraderet samme år. Oprindelig charme i to boliger Indenfor i stuehuset er naturmaterialer og solidt håndværk et gennemgående tema. En række originale detaljer vidner om gårdens oprindelse og bidrager til den stemningsfulde og autentiske atmosfære i hjemmet. Heriblandt står et brændekomfur i det ene køkken, ligesom plankegulve, gulvtegl, fritlagte loftsbjælker og fyldningsdøre er klassiske eksempler på datidens byggestil, som mange fortsat værdsætter i dag. Beboelsen er udbredt til knap tre af længerne og indrettet i to særskilte boligenheder. Det nordøstlige hjørne er afsat til et anneks med eget køkken, badeværelse, stue og bryggers samt to værelser, mens den primære bolig i den sydlige fløj blandt andet rummer tre værelser, to badeværelser, to stuer, et spisekøkken og et bryggers. Den fjerde længe er afsat til laden og et disponibelt rum med plads til maskiner, værksted og andre hobbyer. Vand, klitter og kystliv Ejendommen er placeret midt i naturen på tangen mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. Her glider blikket ud over det åbne landskab med klitter, hede og vand i horisonten. Den brede sandstrand ved Vesterhavet ligger godt en kilometer væk, og på vejen møder man områdets vartegn, Lyngvig Fyr. Også den idylliske Lyngvig Havn ved fjorden er inden for gåafstand, og endelig kan man nyde naturen fra et væld af vandre- og cykelruter, der snor sig gennem den rå og betagende natur. Ydermere er de livlige kystbyer Søndervig og Hvide Sande en del af nærområdet. Begge byer er i hastig udvikling og byder på et rigt byliv med hyggelige caféer, gode restauranter og små butikker, hvor feriestemningen går hånd i hånd med lyden af bølger og duften af saltvand. Året rundt summer området af aktiviteter, fra vinterbadefestival og sandskulpturfestival i Søndervig til familiehygge i badelandet Lalandia. Sportsinteresserede kan desuden glæde sig over tennisbaner og den populære 18-hullers bane hos Holmsland Klit Golfklub.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Hvide Sande Skole
0.–9. klasse
Skoledistrikt
Skoledistrikt 10.klasse
10. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 168.750 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Vi regner med 70 % realkredit, lovens grænse for en landbrugsejendom. Er landbruget ikke dit erhverv, kan banken nogle gange belåne ejendommen som et hus med op til 80 %.

Realkreditlån
2.362.500 kr.
Banklån
843.750 kr.
Ejerudgift pr. md.
5.577 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
21.784 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
18.795 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Lilienhoff

70221235

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 6960 Hvide Sande