← Tilbage
Eksklusivt drømmehjem - Gennemført arkitektur fra vinkælder til tagterrasser., billede 1 af 3
1 / 3

Hesselholt Skovhuse 89

9510 Arden

Fra Home.dk

6.495.000 kr.

22.870 kr/m²

  • 284 m²
  • 1004 m² grund
  • 5 værelser
  • Villa

Til salg i 178 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Villa
Boligareal
284 m²
Værelser
5

Bygning og energi

Byggeår
2019
Energimærke
A2015

Uderum

Grundareal
1004 m²

Boligen har

  • Tagterrasse
  • Pejs
  • Garage
  • Terrasse
  • Egen have

Pris og historik

Homiies prisvurdering

Vi har ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere prisen på denne bolig.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

På Hesselholt Skovhuse 89 i Arden venter en bolig, der er skabt med ambitioner. En kvalitetsvilla fra 2019, hvor hver eneste detalje er tænkt ind i en større helhed og udført med en tydelig sans for kvalitet og sammenhæng. Her er materialer, lys og rumforløb afstemt med sikker hånd, og resultatet er et hjem med en sjælden ro, markant identitet og en atmosfære, der mærkes fra første skridt indenfor. Boligen er opført på en 1.004 m² stor grund og rummer 248 m² bolig, suppleret af en vinkælder på 34 m² samt en markant garagebygning på 96 m². Allerede i entréen fornemmer man, at dette ikke er en bolig som de fleste. Her er der integreret glas i gulvet, som giver et elegant og eksklusivt kig ned til vinkælderen – et arkitektonisk greb, der både overrasker og understreger boligens høje kvalitetsniveau. Stueetagen folder sig ud i en smuk og åben opholdsafdeling, hvor køkken, alrum, stue og entré bindes naturligt sammen i et harmonisk og indbydende rumforløb. Køkkenet fremstår stilrent og kompromisløst med eksklusive materialer og gennemtænkte løsninger. I direkte forlængelse ligger alrummet, hvor store vinduespartier lukker lyset ind og skaber en flydende overgang mellem inde og ude. Herfra er der direkte udgang til terrasse og have, så udelivet bliver en naturlig del af hverdagen. Spisepladsen er placeret, så både lys, udsigt og rummets ro kan nydes – uanset om det er hverdag eller gæsterne er på besøg. Mellem køkken og stue er der indrettet en alkove, som skaber en mere intim opholdszone og fungerer som et naturligt bindeled mellem rummene. Her er der plads til fordybelse, afslapning eller børnenes hyggelige hjørne, og alkoven tilfører opholdsafdelingen både dybde og fleksibilitet. Stuen ligger i forlængelse heraf og er indrettet med fokus på både nærvær og komfort. Den murede pejs fungerer som et stemningsskabende midtpunkt og tilfører varme og karakter til rummet, uden at stjæle opmærksomheden fra helheden. Akustikken i opholdsafdelingen er noget helt særligt. I loftet i både stue og køkken-alrum er der integreret håndlavede egetræs akustikpaneler, som sikrer en behagelig og afbalanceret lydoplevelse – et kvalitetsløft, der mærkes i hverdagen og gør rummene rare at opholde sig i. Stueplan rummer desuden et stort badeværelse, udført i eksklusive materialer med et roligt og elegant udtryk, hvor funktionalitet og æstetik er tænkt smukt sammen. Indretningen er tidløs og passer naturligt ind i boligens samlede arkitektoniske linje. Et markant arkitektonisk element i boligen er det gennemgående murede trappetårn, som forbinder husets etager fra vinkælder til øverste plan. Det skaber både visuel sammenhæng og arkitektonisk tyngde og understreger den gennemførte kvalitet. På 1. salen åbner boligen sig i et lyst og indbydende repos/opholdsrum, som fungerer som et ekstra leverum – ideelt som tv-stue, legeområde eller rolig lounge. Herfra er der direkte udgang til en stor tagterrasse med overdækket areal, som forlænger udesæsonen og skaber en helt særlig ramme om udelivet. Soveværelset er placeret som en privat afdeling og byder på både walk-in og direkte udgang til endnu en tagterrasse, hvor lys, luft og ro kan nydes fra morgenstunden. En luksuriøs detalje, der hurtigt bliver en naturlig del af hverdagen. Derudover rummer 1. salen tre værelser, alle i gode størrelser og med fleksible indretningsmuligheder, hvad enten behovet er børneværelser, kontor eller gæsterum. Badeværelset på 1. salen er udført i samme eksklusive stil som resten af boligen og byder både på badekar og en skøn udsigt, som tilfører rummet ekstra kvalitet og gør hverdagsrutinerne mere behagelige. Vinkælderen på 34 m² tilfører boligen endnu en dimension og fungerer som et stemningsfuldt og eksklusivt rum – smukt eksponeret via glasgulvet i entréen. Garagebygningen er langt mere end blot en garage. Med sine 96 m² rummer den både dobbelt garage, et disponibelt rum, der oplagt kan anvendes som hjemmekontor, træningsrum eller hobby, samt eget badeværelse. En fleksibel løsning, der åbner for mange anvendelsesmuligheder. Udelivet er tænkt som en naturlig forlængelse af boligen med flere terrasser omkring huset samt de markante tagterrasser, der tilfører ejendommen en helt særlig herlighedsværdi med både udsyn, privatliv og læ. Et stærkt lokalsamfund – midt i ArdenArden byder på et velfungerende hverdagsliv med skole og daginstitutioner, gode indkøbsmuligheder, svømmehal, togstation og Arden Dyrepark – et stort aktiv for børnefamilier. Her får I en tryg base med nem adgang til både natur, byliv og pendlermuligheder. Hesselholt Skovhuse 89 er en bolig, hvor arkitektur, kvalitet og atmosfære går op i en højere enhed. Et hjem, der er skabt til dem, der ønsker noget særligt – og som kan mærkes.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Arden
0.–9. klasse
Skoledistrikt
10 KlasseCenter
10. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 324.750 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
5.196.000 kr.
Banklån
974.250 kr.
Ejerudgift pr. md.
Ikke oplyst af kilden
Brutto pr. md. ekskl. ejerudgift
31.536 kr.
Netto pr. md. ekskl. ejerudgift
25.660 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

home Støvring

98373000

Se mere fra mægleren