Spring til indhold
Homiie

Boliger fra mæglerne ét sted

Log ind
FERIEBOLIG I EFTERTRAGTEDE KRYLE KLIT, billede 1 af 8
1 / 8

Granlien 7B

9492 Blokhus

Fra Thorkild Kristensen

925.000 kr.

16.818 kr/m²

Ejerudgift 1.850 kr./md.

  • 55 m²
  • 3 værelser
  • Lejlighed

Til salg i 618 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Lejlighed
Boligareal
55 m²
Værelser
3

Bygning og energi

Byggeår
1928
Opvarmning
Varmepumpe
Om- eller tilbygget
2005
Etager i bygningen
1
Bygningens areal
184 m²
Tag
Betontagsten
Ydervægge
Mursten

Om- eller tilbygning, etager, areal, tag og ydervægge er fra BBR og gælder hele bygningen. BBR siger intet om bygningens stand.

Boligen har

  • Sydvendt
  • Nyt køkken
  • Nyt badeværelse

Pris og historik

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

· Tæt på Vesterhavets brusende bølger · Kuperet terræn og skov ned til vandet · Stor grund med fælles bålplads og shelter · Populært område fuld af aktiviteter · Egen sydvendte terrasse og store, grønne friarealer Slap helt af i den rolige atmosfære I Kryle Klit, der løber med prisen for Blokhus' mest populære område, møder skoven havet, og roen kombineres med aktiviteter for hele familien. På en så skøn beliggenhed finder I denne perle af en ferielejlighed – et perfekt tilflugtssted for naturelskere og livsnydere. Den er nemlig lige, som den skal være: pæn, lys og klar til at danne ramme om hyggelige stunder. De indbydende kvadratmeter er velindrettede, og så er der lavet såvel køkken som bad og tag. På den måde kan I ved ankomst sænke skuldrene, trække den friske luft helt ned i maven og straks tage hul på de langsomme feriedage. Lyse, veludnyttede kvadratmeter I stueplan strækker opholdsrummet sig fra den ene ende til den anden over stue og køkken. Således finder sollyset fra syd nemt vej ind i det behagelige samlingspunkt. Omgivelserne er i forvejen dejligt lyse, og udgangspunktet er derfor særdeles godt: Her kan I godt glæde jer til at indtage kaffen ved spisebordet, mens duften af nybagt kage breder sig ud i alle kroge, efterfulgt af et par timer på langs i sofaen. Planløsningen rummer yderligere et brusebadeværelse foruden to værelser på førstesalen, hvor nattesøvnen kan nydes med kig til den klare stjernehimmel. Sol, bålhygge og meget mere Også udenfor er scenen sat for at skabe uforglemmelige ferieminder. Ved at trække døren til side kan I bevæge jer ud til sommer og sol på den sydvendte terrasse. I de lyse, lune måneder får I altså hurtigt mange timer til at gå herude med morgenmad under den blå, skyfri himmel, der glider over i langsomme eftermiddage, mens lækker grillmad og kølige drikkevarer i de sidste, gyldne stunder sætter punktummet for én ud af talrige mindeværdige feriedage. Store, grønne friarealer slår ring om den misundelsesværdige grund, der byder på lidt af hvert. Til ejerforeningen hører nemlig både en bålplads og et shelter, der opfylder alle friluftsmenneskets ønsker. Der er således alt, hvad hjertet måtte begære af åbne omgivelser, plads og ro omkring ejendommen. I det mere praktiske hjørne har beboerne også et redskabsskur til deres rådighed. Fantastisk område: Velkommen til Kryle Klit Sommerhuset ligger i et område præget af kuperet terræn, hvor stier snor sig gennem skov og klit, helt ned til vandkanten. På den måde skal I ikke bevæge jer langt væk for at hoppe i Vesterhavets blå bølger, som kysser det fine, hvide sand ved Blokhus Strand, der markerer sig som en af Nordeuropas bedste strande. Derudover vil navnet 'Kryle Klit' sikkert vække genklang, for dette er uden tvivl Blokhus' mest eftertragtede område, og med al den smukke natur, forstår man godt hvorfor. Fredeligt og fuld af liv Sidst, men ikke mindst, må man sige, at I får det bedste af begge verdener. En udtalt ro sænker sig over omgivelserne, samtidig med at området summer af liv. Det skyldes, at Blokhus er en særdeles aktiv by, hvor kunstforedrag, musiske indslag og Skulpturparken bidrager til en perlerække af oplevelser. Der er også noget for både store og små, da Fårup Sommerland kan lokaliseres 3,5 kilometer væk, ligesom I endnu tættere på finder aktivitetsparken Fun Art. Fakta: · God lejeindtægt ved udlejning · Varmepumper i ejendommen · Istandsat bad, køkken og tag · Redskabsskur på grunden · I en rolig, men aktiv by Fandt du dit nye hjem? Ellers skriv dig op i vores køberkartotek helt gratis, og vær blandt de første der får besked om nyheder der matcher dine boligønsker.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Saltum Skole
0.–9. klasse
Skoledistrikt
Aabybro Skole
10. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 46.250 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Realkreditlån
740.000 kr.
Banklån
138.750 kr.
Ejerudgift pr. md.
1.850 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
6.341 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
5.504 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Thorkild Kristensen Blokhus

96732000

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 9492 Blokhus

Få besked ved prisfald, åbent hus og salg.