Eskemosegyden 69, Åstrup, 5600 Faaborg, billede 1 af 1

Eskemosegyden 69

5600 Faaborg

Fra Nybolig

5.995.000 kr.

22.204 kr/m²

Ejerudgift 3.156 kr./md.

  • 270 m²
  • 9 værelser
  • Landejendom

Til salg i 11 dage

Åbent hus

  • Lørdag 10. okt., kl. 10.00–16.00 · kræver tilmelding

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Landejendom
Boligareal
270 m²
Værelser
9

Bygning og energi

Byggeår
1932
Energimærke
D

Boligen har

  • Bryggers
  • Sydvendt
  • Garage
  • Egen have
  • Vandudsigt

Pris og historik

Homiies prisvurdering

Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

Her er ejendommen for jer, der søger friheden på landet, udsigten over det sydfynske landskab og plads til at tænke lidt større. Med en ugeneret placering for enden af en blind vej, blot få kilometer fra Faaborg og med Det Sydfynske Øhav som en del af kulissen, venter en ganske særlig landejendom med et væld af anvendelsesmuligheder. Ejendommen råder over cirka 8,3 hektar jord, et stort stuehus på hele 270 m² samt gode udbygninger med integreret garage og maskinhal. En betydelig del af jorden er i dag bortforpagtet og bidrager dermed med en løbende indtægt, mens de mange kvadratmeter både ude og inde giver frihed til familieliv, hobby, erhverv og meget mere. To boligenheder åbner for helt særlige muligheder En af ejendommens helt store kvaliteter er den separate lejlighed, som giver en fleksibilitet, man sjældent finder på en klassisk landejendom. Her kan flere generationer bo under samme tag og samtidig have hver deres private rammer. Lejligheden kan også være oplagt til den store teenager, der drømmer om sin egen afdeling, som gæstebolig til familie og venner eller til udlejning og dermed mulighed for en ekstra indtægt. For den selvstændige kan indretningen ligeledes være interessant, hvis drømmen er kontor, klinik eller anden form for erhverv på hjemmeadressen. Kort sagt får I en ejendom, der kan ændre sig i takt med familiens behov. Fred, udsigt og 8,3 hektar omkring jer Allerede på vej mod ejendommen mærker man roen. Den blinde vej fører gennem det åbne landskab i retning mod kysten, og omkring ejendommen sørger træer, stendiger og marker for en naturskøn og privat ramme. De klassiske hvide bygninger samler sig omkring gårdspladsen, mens de store udbygninger med flere porte giver rigtig gode forhold til biler, maskiner, værksted, hobby eller pladskrævende projekter. Udenfor breder jorden sig over cirka 8,3 hektar med primært opdyrkede arealer, mens den mere nære have omkring huset byder på varieret beplantning og flere hyggelige opholdsmiljøer. En smuk allé af platantræer leder ned mod ejendommens store sø, hvor naturen og dyrelivet får lov til at være en del af hverdagen. Flere terrasser omkring boligen gør det muligt at følge solen gennem dagen, og fra de højtliggende terrassemiljøer åbner landskabet sig med flotte kig mod vandet i flere retninger. 270 m² med lys, luft og klassisk landlig stemning Stuehuset fra 1932 fremstår med klassiske dannebrogsvinduer og halvvalmet tegltag, som passer smukt ind i de landlige omgivelser. Indenfor venter hele 270 m² med store, lyse rum og en indretning, der giver familien rigeligt med plads. Et naturligt samlingspunkt er det store køkken-alrum og opholdsmiljø, hvor køkken og stue smelter sammen. Her strømmer dagslyset ind gennem de store vinduespartier, mens dobbeltdøre åbner direkte mod den sydvendte terrasse. Det klassiske landkøkken byder på god arbejds- og opbevaringsplads og passer naturligt ind i husets stil. Stueplan rummer desuden badeværelse og et praktisk bryggers med direkte forbindelse til ejendommens øvrige bygninger. Ejendommens særlige opbygning betyder, at der findes to separate førstesalsafdelinger. I stuehuset er der blandt andet værelse med eget toilet samt et stort repos med adgang til en højtliggende, sydvendt terrasse. I den anden afdeling findes yderligere tre værelser og badeværelse, og også herfra er der adgang til en hævet terrasse – denne gang med aftensolen som ledsager. Det giver en bolig med mange forskellige afdelinger og dermed gode muligheder for både den store familie og dem, der ønsker at kombinere privatliv med gæster, udlejning eller erhverv. Tæt på vandet – og stadig tæt på hverdagen Selvom følelsen er fred, natur og landlig frihed, er I på ingen måde langt fra hverdagens nødvendigheder. Der er kun omkring 700 meter til vandet i fugleflugt, og cirka to kilometer fra ejendommen ligger Svelmø Landingsplads. Herfra kan man ved de rette forhold følge ebbevejen gennem det lave vand mod Lille Svelmø – en af de helt særlige naturoplevelser i området. Nærmeste skole og indkøb findes få kilometer væk i Vester Åby, mens Faaborg kan nås på cirka ti minutter i bil. Svendborg ligger ligeledes inden for overskuelig afstand, og turen mod Odense og resten af Fyn er nem. Her får I således det bedste fra flere verdener: roen og friheden på landet, naturen og Det Sydfynske Øhav tæt på – samtidig med at skole, indkøb og byliv fortsat er inden for rækkevidde. En ejendom med 8,3 hektar, 270 m² bolig, separat lejlighed, store udbygninger, sø, udsigt og en sjældent fleksibel indretning. Her er ikke bare plads til at bo – her er plads til at skabe præcis det liv, I drømmer om.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Øhavsskolen afd. Bøgebjerg
0.–6. klasse
Skoledistrikt
Øhavsskolen
7.–10. klasse

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 299.750 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Vi regner med 70 % realkredit, lovens grænse for en landbrugsejendom. Er landbruget ikke dit erhverv, kan banken nogle gange belåne ejendommen som et hus med op til 80 %.

Realkreditlån
4.196.500 kr.
Banklån
1.498.750 kr.
Ejerudgift pr. md.
3.156 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
31.944 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
26.635 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Nybolig Faaborg

62611616

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 5600 Faaborg