Spring til indhold
Homiie

Boliger fra mæglerne ét sted

Log ind
Moderne og fuldmuret landbrugsejendom med eget naturlandskab og istandsatte udbygninger i Gjern, billede 1 af 8
1 / 8

Amerikavej 20

8883 Gjern

Fra Lilienhoff

14.995.000 kr.

52.247 kr/m²

Ejerudgift 6.273 kr./md.

  • 287 m²
  • 6 værelser
  • Landejendom

Til salg i 119 dage

Boligfakta

Areal og indretning

Boligtype
Landejendom
Boligareal
287 m²
Værelser
6
Badeværelser
2
Toiletter
3

Bygning og energi

Byggeår
2017
Opvarmning
Fjernvarme
Energimærke
A2010
Etager i bygningen
1
Bygningens areal
341 m²
Tag
Tagpap med stor hældning
Ydervægge
Mursten

Etager, areal, tag og ydervægge er fra BBR og gælder hele bygningen. BBR siger intet om bygningens stand.

Boligen har

  • Egen have

Pris og historik

Homiies prisvurdering

Udbudsprisen ligger så langt fra lignende boliger i området, at vores sammenligning ikke holder her. Det skyldes tit noget, annoncens tal ikke viser, fx at arealet tæller kælder eller erhverv med.

Om boligen

Mæglerens beskrivelse

Ved Gjern, omtrent midt mellem Hammel og Silkeborg, ligger denne karakteristiske og velopførte ejendom, der kombinerer et moderne stuehus fra 2018 med attraktive muligheder i de anseelige og yderst velholdte udbygninger. Den store grund på 10 hektar toner frem med egne marker, en eng, en mose samt skov og sø. Her oplever man en udpræget fred, og udsigten over det åbne landskab udgør en central del af ejendommens kvalitet. Rammerne giver plads til at udfolde familielivet og forene det med pladskrævende fritidsprojekter, udlejning eller egentligt erhverv – eller alt sammen på samme tid. Landlig ro og praktisk hverdag Beliggenheden i udkanten af Gjern skaber en attraktiv balance mellem det åbne naturlandskab og byens faste strukturer. Man har kort afstand til den lokale skole, pasningstilbud og en velassorteret købmand, ligesom der er fine forbindelser med offentlig transport. Det er med andre ord let at få hverdagen til at gå op i en højere enhed. Gjern Bakker, som er en naturskøn perle i det midtjyske Søhøjland, ligger i gåafstand og inviterer til udeliv af næsten enhver tænkelig art. Det er endvidere væsentligt, at hvis man har behov for at pendle, når man adskillige større byer inden for en halv times kørsel. Solide materialer og mange kvadratmeter Stuehuset er opført som en fuldmuret murermestervilla. Det er opført af murermesteren til murermesteren, og det er tydeligt, at der er kælet for detaljen. Specialfremstillede mursten ses på facaden såvel som i langt hovedparten af boligens rum og værelser. Det flotte murværk står synligt i flere af husets rum og tilfører indretningen et solidt, håndværksmæssigt udtryk. Stueplan er bygget op omkring et køkken-alrum og en tilstødende stue. Fra begge disse rum har man et uforstyrret panorama over naturen. Køkkenet er elegant med eg og stål som bærende elementer, og takket være den fortrinlige loftshøjde og det gode lysindfald er rumfornemmelsen helt speciel. I den nordvestlige ende af boligen ligger et oplagt forældresoveværelse side om side med et luksuriøst badeværelse, og på den modsatte side af opholdsrummene råder man over en værelsesafdeling med tre værelser og to badeværelser. Huset rummer også et anseeligt kontor med egen indgang samt tilhørende toilet og mindre disponible rum til opbevaring. Kælderen indeholder bryggersfaciliteter og et multirum. Egen natur, anlagte udearealer og fuldmurede udbygninger Fra køkken-alrummet træder man ud på et stort terrasseområde, herunder en stor træterrasse, der blev etableret i 2025. Her får man et udendørs spa, og god plads med flere hyggelige opholdsområder. Haven blander blomsterbede med zoner, der bevidst får lov at vokse vildt for at understøtte et rigere naturpræg og en høj biodiversitet. Man finder også et drivhus og højbede til køkkenhaven, ligesom der hører et hønsehus og et skur til ejendommen. Det omkringliggende landskab folder sig ud med en sø, en mose og fri adgang til den å, der løber i bunden af engen. En nyplantet skov på en halv hektar fra 2024 forstærker stedets uforstyrrede atmosfære. Den forhenværende staldbygning fra 1955 er gennemgribende istandsat. Den udgør i dag en selvstændig enhed, der er indrettet med køkken, stort spise- og opholdsrum, som også kan benyttes som gildesal, samt fire værelser, der alle har eget badeværelse. I den tilstødende lade står bjælker og trælofter synligt frem, og rummet har mange anvendelsesmuligheder. Ejendommen rummer også et fuldmuret maskinhus med tilhørende isoleret værksted samt en garage med carport.

Nabolag og kort

Rejsetid

Se hvor lang tid der er herfra til dit arbejde eller et andet sted, du skal til tit.

Skole og distrikt

Skoledistrikt
Gjern Skole
0. klasse – Ukendt

Skoledistrikter fra @geodanmark.

Boligøkonomi

Udbetaling 749.750 kr. (5 %) · Fast rente 4,82 % · 30 år

Vi regner med 70 % realkredit, lovens grænse for en landbrugsejendom. Er landbruget ikke dit erhverv, kan banken nogle gange belåne ejendommen som et hus med op til 80 %.

Realkreditlån
10.496.500 kr.
Banklån
3.748.750 kr.
Ejerudgift pr. md.
6.273 kr.
Brutto pr. md. inkl. ejerudgift
78.279 kr.
Netto pr. md. inkl. ejerudgift
64.999 kr.

Vejledende beregning, ikke et lånetilbud. Renter fra Danmarks Nationalbank, august 2026.

Sådan regner vi

Renterne er gennemsnit for nye lån til husholdninger i august 2026, offentliggjort af Danmarks Nationalbank den 25. sep. 2026. Realkredit med fast rente: 4,82 %. Med variabel rente: 3,39 %. Begge er inklusive bidrag. Banklån til bolig: 3,87 %.

Banken skal sikre, at du lægger en passende udbetaling. Udgangspunktet er 5 % af prisen efter Finanstilsynets vejledning.

Realkredit låner højst 80 % af boligens værdi (vi regner med prisen), 75 % for et sommerhus og 70 % for en landejendom (lov om realkreditlån § 5). Resten er et banklån. Det har altid bankrenten på 3,87 %, gennemsnittet for nye banklån til bolig, også når du selv skriver realkreditrenten.

Lånene er annuitetslån over den løbetid, du vælger. Netto trækker 25 % rentefradrag fra renterne i første måned. Det er den laveste sats, så dit fradrag kan være større.

Ejerudgiften er den, kilden oplyser. Forbrug, vedligeholdelse og omkostninger ved købet er ikke medregnet. Din bank kan give dig en anden rente.

Mægler

Lilienhoff

70221235

Se mere fra mægleren

Flere boliger til salg i 8883 Gjern

Få besked ved prisfald, åbent hus og salg.