Hollændervej 28, st. tv.
1855 Frederiksberg C
Fra Bjornbyskov
16.995.000 kr.
Fundet af Homie for 4 dage siden
- Værelser
- 4
- Størrelse
- 136 m²
- Boligtype
- Lejlighed
- Byggeår
- 1893
- Energimærke
- C
26% over kvarterets gennemsnitspris pr. m²
Homies prisvurdering
Vurderet til 13,7–17,7 mio. kr.
Baseret på 28 sammenlignelige boliger i området
Boligen er nyrenoveret med designerløsninger og en ekstraordinær have på 122 kvm underetage, hvilket giver den karakter som et usedvanligt byhus snarere end typisk lejlighed. Beliggenheden tættere på søen end 79 procent af sammenligneligt boliger i området tilføjer betydelig værdi.
Mægler skriver
Frederiksberg har altid været en forlystelsesby. Først var det de kongeliges lystgårde, der skabte udflugtsliv omkring Frederiksberg Bakke og fik traktørsteder til at skyde op, siden kom parkerne, alléerne, teatrene og ikke mindst Zoologisk Have. På Hollændervej er den største attraktion dog ikke konger eller kultur, men haven. Den enorme, villalignende have, som ejendommens to stuelejligheder praktisk talt har for sig selv – helt og aldeles unikt for et så centralt postnummer som 1855. Ejendommen er fra 1893, og stueetagen blev omdannet fra erhverv til bolig for knapt ti år siden, men det er de nuværende ejere, der har givet stedet karakter og kant. Det oprindelige var pænt, men lidt anonymt, og derfor blev hele boligen gentænkt i samarbejde med Reform og File Under Pop; med specialdesignede løsninger, indbyggede skabe og en farvepalet, som giver rummene varme, dybde og identitet. Intet virker standardiseret. Heldigvis. De 136 elegante boligkvadratmeter får selskab af hele 122 ekstra kvadratmeter underetage med gulvvarme – et sjældent og usædvanligt generøst supplement, der gør hverdagen markant lettere. Om sommeren fungerer underetagen som et naturligt svalerum på varme nætter, om vinteren som en lun og integreret forlængelse af boligen. De to etager og den store have giver en fornemmelse af byhus snarere end klassisk lejlighed. Lyset strømmer ind gennem fire dobbeltdøre mod haven, og i køkkenet kan man lave mad med udsigt til magnoliatræet, der blomstrer som et lyserødt fyrværkeri, mens man fra soveværelset kan se Henning Hansens rådhustårn fra 1953 tone frem i mørket, når byen falder til ro. Haven er formelt fælles, men i praksis næsten privat. Kun denne lejlighed og naboen har direkte adgang, mens resten af beboerne primært bruger deres altaner eller terrassen på bagsiden. Resultatet er det bedste fra to verdener: følelsen af egen have – uden selv at skulle bruge weekenderne på at slå græs og klippe hæk. Frederiksberg Have, de små caféer langs Allégade, børneteatret ved Riddersalen, skøjtebanen ved runddelen om vinteren og de skjulte grønne lommer som Rosenhaven ligger alt sammen få minutter væk. Det er Frederiksberg, når det er allerbedst.
Mægler
Maria Wilson
Denne bolig er hentet fra Bjornbyskov og er ikke oprettet af en mægler på Homie. Homie er ikke tilknyttet Bjornbyskov. Oplysningerne stammer fra det oprindelige opslag, som vi sidst bekræftede for 2 dage siden.