
Stockholmsgade 55, 1.
2100 København Ø
Fra Eltoftnielsen
28.500.000 kr.
Fundet af Homie for 3 dage siden
- Værelser
- 6
- Størrelse
- 258 m²
- Boligtype
- Lejlighed
- Byggeår
- 1896
22% over kvarterets gennemsnitspris pr. m²
Homies prisvurdering
Vurderet til 24,9–29,7 mio. kr.
Baseret på 27 sammenlignelige boliger i området
Lejligheden på 258 kvm er blandt de største i området med karakterfulde originale detaljer fra 1896, og ligger usædvanligt tæt på Furesøen inden for 60 meter, hvilket de sammenlignelige boliger ikke kan matche. Den elegante klassiske stand med elevator direkte ind og bemærkelsesværdig gårdaltan retfærdiggør en væsentlig præmie over markedsniveauet.
Mægler skriver
Stockholmsgade med c, ja, så må det være den svenske hovedstad, der har lagt navn til en af de mest eksklusive gader i København. Men næh, det er det såmænd ikke. Stockholmsgade fik sit navn allerede i 1600-tallet, den gang uden c opkaldt efter en ældre beværtningshave med navnet Stokholm, og det var først i 1880erne, det lille c kom på. Så kom svenskerne til gengæld, ikke fysisk, men med bynavne som Upsala, Lund, Malmø, Visby og navne efter berømte svenske personligheder som Hammarskjöld, Palme og Branting. Svenskekvarteret, kaldes det i dag. Ejendommen Stockholmsgade 55 er bygget i 1896, sådan små 10 år efter det lille c kom til byen. Den er en markant ejendom, som markerer begyndelsen af en grøn og smuk gade, måske én af de smukkeste i København. Øster Anlæg med charmerende og elegante Hirschsprungske Samling og Statens Museum for Kunst ligger lige på den anden side af gaden. Med 258 m2 er den en af de store lejligheder i et kvarter med store lejligheder. Elegant er den, og herskabelig, som man siger lidt gammeldags og aristokratisk med behersket autoritet. Mange stuer en suite, meget plads, vægpaneler, stuk og rosetter, tunge fyldningsdøre, elevator direkte ind i lejligheden, og en bemærkelsesværdig altan mod gården. Der skal ikke meget til for at løfte denne liebehaverlejlighed til et meget højere niveau. Det er nemt at finde parkering i kvarteret. Det er et kvarter med få menneskesjæle og mange parkeringspladser på de fine svenske gader. Fra Stockholmsgade kan alt i København ikke komme tættere på. Metro og Østerport Station ligger lige om hjørnet. Det samme gør de bedste restauranter og trendy butikker, kulturen med gallerierne, Operaen, Det Kongelige Teater og Skuespilhuset og hyggelige caféer. Her er ikke langt til noget, heller ikke hjem efter en tur i byen.
Om kommunen
København Kommune
- Kommuneskat
- 23,39%
- Grundskyld
- 5,1 promille
- Indbyggere
- ca. 671.700
Denne bolig er hentet fra Eltoftnielsen og er ikke oprettet af en mægler på Homie. Homie er ikke tilknyttet Eltoftnielsen. Oplysningerne stammer fra det oprindelige opslag, som vi sidst bekræftede for 2 dage siden.