Thorsgade 76, 2. th.
2200 København N
Fra Danbolig
6.495.000 kr.
90.208 kr/m²
Til salg i 6 dage
- Værelser
- 3
- Størrelse
- 72 m²
- Boligtype
- Lejlighed
- Energimærke
- C
11% over kvarterets gennemsnitspris pr. m²
Homiies prisvurdering
Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.
Mægler skriver
Velkommen indenfor i en charmerende og velindrettet lejlighed, hvor klassiske detaljer, generøse rum og en skøn altan mod den grønne gård tilsammen skaber nogle virkelig attraktive rammer. Boligen byder på to store værelser, en rummelig stue, separat køkken og en planløsning med mange gode indretningsmuligheder. LEJLIGHED: Fra entréen træder man ind i boligens fordelingsareal, hvorfra der er adgang til badeværelset og videre ind i lejligheden. Badeværelset er kompakt og funktionelt indrettet med væghængt toilet, håndvask og brusemulighed. Køkkenet er indrettet som et praktisk og hyggeligt arbejdskøkken med hvide fronter, varme træbordplader og god skabs- og bordplads. Her er pladsen udnyttet effektivt på begge sider, og for enden sørger det store vinduesparti for et skønt kig til gårdens grønne træer. Videre åbner boligen sig op i en lys og indbydende stue, hvor de klassiske detaljer for alvor kommer til deres ret. Rummet har en rigtig god størrelse og kan nemt indrettes med en stor sofagruppe. Fra stuen er der direkte udgang til den store altan, og netop forbindelsen mellem inde og ude er en af boligens helt store kvaliteter. De grønne trækroner ligger næsten som en kulisse udenfor vinduerne og skaber en dejlig, ugeneret atmosfære. Lejligheden byder derudover på to store og regulære værelser, som giver masser af fleksibilitet. Det ene er i dag indrettet som soveværelse med god plads til dobbeltseng og skabsplads, mens det andet fungerer som spisestue med plads til et stort spisebord. Rummenes størrelse gør det oplagt at indrette dem efter egne behov - hvad enten man ønsker soveværelse, børneværelse, hjemmekontor eller en separat spisestue. De fine plankegulve, stuk og fyldningsdøre binder rummene smukt sammen og understreger lejlighedens klassiske udtryk. Som prikken over i'et får man en skøn, stor altan med god plads til både bord, stole, planter og hyggelige stunder under åben himmel. Altanen vender ind mod den grønne gård og opleves som en naturlig forlængelse af boligen - et sted, hvor morgenkaffen, middagen eller et glas vin kan nydes omgivet af gårdmiljøets grønne rammer. Alt i alt en charmerende og stemningsfuld lejlighed med to gode værelser, en rummelig stue, separat køkken og en fantastisk altan mod gården – alt sammen pakket ind i de klassiske detaljer, der giver boligen den helt særlige københavnerstemning. EJENDOM: Flot pudset murstensejendom fra år 1906. Man fik skiftet tag, renoveret facade og skiftet til termovinduer i år 2010 og efterfølgende fået skiftet dørtelefoner og ordnet faldstammer, så forening og ejendom står i meget god stand. Man har flot energimærke i kategori: C. E/F Frejasgade m.fl. består af to opgange med adgang til dejlig grøn gård og cykelkælder. Brugsret til opbevaringsrum. Husdyr er tilladt. OMRÅDE: Lejligheden er beliggende i gudekvarteret yderst centralt på Nørrebro uden støj fra trafikerende veje. Her har du alt indenfor gå-afstand som cafémiljø omkring Nørrebroparken, shopping på Nørrebrogade og indkøb på Jagtvej. Fra Nørrebrogade, Jagtvej og Tagensvej er der nem adgang til busser, og man er desuden tæt på metrostationerne ved Skjolds Plads og Nørrebros Runddel. I dette område er man tæt på Banana Park, Balders Plads, Stefansgade, Nørrebroparken, Jægersborggade og Assistens Kirkegård. Et område som man kan blive ved med at fordybe sig i. Man ligger ligeledes på grænsen til Østerbro, hvor en tur i Fælledparken også kan nydes eller kort til en landskamp i parken. Nørrebro har noget for en hver smag og er i 2021 udnævnt til ”the world’s coolest neighbourhood” af det legendariske globale magasin Time Out.
Hverdagen her
Skole
Rådmandsgades Skole
Skoledistrikt · Københavns Kommune
0.–9. klasse
Skoledistrikter fra @geodanmark
Her ligger boligen
Om kommunen
København Kommune
- Kommuneskat
- 23,39%
- Grundskyld
- 5,1 promille
- Indbyggere
- ca. 671.700
Lignende boliger
Frederiksborgvej 43A, 2. tv.
2400 København NV
4.595.000 kr.
Dagmarsgade 19, 1. 215.
2200 København N
4.395.000 kr.
Griffenfeldsgade 8, 4. tv.
2200 København N
10.495.000 kr.
Frederiksborgvej 17, 3. th.
2400 København NV
4.295.000 kr.
Oldermandsvej 45, 3. th.
2400 København NV
4.495.000 kr.
Frederikssundsvej 68I, 2. th.
2400 København NV
5.395.000 kr.
Bogtrykkervej 12, 2. tv.
2400 København NV
2.595.000 kr.
Åboulevard 34E, 2. th.
2200 København N
3.645.000 kr.
Denne bolig er hentet fra Danbolig og er ikke oprettet af en mægler på Homiie. Homiie er ikke tilknyttet Danbolig. Oplysningerne stammer fra det oprindelige opslag, som vi sidst bekræftede i dag.