← Tilbage til boliger
Alt det bedste i Indre By er med i udsigten..., billede 1 af 8
1 / 8

Grønningen 7, 6. th.

1270 København K

Fra Eltoftnielsen

10.995.000 kr.

Vurderet 28% under markedet

Fundet af Homie for 3 dage siden

Værelser
2
Størrelse
124
Boligtype
Lejlighed
Byggeår
1939

10% under kvarterets gennemsnitspris pr. m²

Homies prisvurdering

Vurderet til 14,6–17,0 mio. kr.

28% under markedet

Baseret på 29 sammenlignelige boliger i området

Penthouselejligheden ligger 48 meter fra Churchillparken med eksklusiv udsigt mod sø, Kastellet og Øresund, mens sammenlignelige boliger gennemsnitligt ligger 395 meter fra vand. Kombinationen af ikonisk beliggenhed på Grønningen, topetage med tagaltan, renoveret stand og udsigt uden sidestykke blandt de øvrige boliger retfærdiggør betydelig præmie.

Mægler skriver

Grønningen er en af de dyre adresser i Matador. Pyha, at lande her med sin lille brik – det koster høj husleje. Og det er til at forstå, for Grønningen er formentlig den mest eksklusive adresse i København. Med sø og ænder og alt det grønne i Churchillparken, og med Kastellet på den anden side af gaden, står ejendommen Grønningen 7-9 på hjørnet til Hammerensgade som den sidst byggede ejendom i gaden. Den er fredet både inde og ude, og ejendomsskatten er meget lav. Mange tak. Champagnehuset bliver ejendommen kaldt – og hvorfor nu det? Fordi de runde vinduer op til de 47 lejligheder bobler lystigt, som svømmede de i champagne. Ejendommen er i dag en af de mest ikoniske i København. Det grønneste fristed Champagnehuset er bygget i 1939 i den danske version af funkis. Penthouselejligheden oppe på 6. sal er på 124 m² og kom først til senere, engang i 1970’erne. Elevatoren går derfor kun til etagen nedenunder. Her er tagaltan til gården og en fantastisk udsigt mod Grønningen, Churchillparken, Kastellet, Øresund og Sverige. Alt er grønt og åbent, alt er lækkert – køkken, bad, smukke gulve og masser af lys. Det hele er lige til at flytte ind i. Parken og Kastellet er det grønneste fristed, hvor københavnerne flanerer; her bliver der kysset og slikket solskin på grusstiernes bænke. Alt i Indre By er tæt på Fra Grønningen er alt i København tæt på. De bedste restauranter og trendy butikker ligger lige om hjørnet, og det samme gør kulturen med gallerierne, Det Kongelige Teater og Skuespilhuset. Andre af byens grønne åndehuller som Sankt Annæ Plads og Kongens Have er få minutter væk; det samme er Nyhavn, Kongens Nytorv, Esplanaden og Nyboder. Fornemt er det hele, for sådan var den finere kultur i Kongens København, hvor Gothersgade i øvrigt byttede navn med Store Kongensgade. Med Marmorkirken og den nye metronedgang med bilfri passage til Frederiksgade bliver beliggenheden i dag ikke meget bedre i Indre By. Derfor er den dyr at lande på i Matador.

Denne bolig er hentet fra Eltoftnielsen og er ikke oprettet af en mægler på Homie. Homie er ikke tilknyttet Eltoftnielsen. Oplysningerne stammer fra det oprindelige opslag, som vi sidst bekræftede for 2 dage siden.