← Tilbage til boliger
Mulighedernes land, billede 1 af 8
1 / 8

Øxnevej 2

2820 Gentofte

Fra Bjornbyskov

10.000.000 kr.

Vurderet 16% over markedet

Fundet af Homie for 4 dage siden

Værelser
6
Størrelse
103
Grundstørrelse
661
Boligtype
Villa
Byggeår
1935
Energimærke
F

25% over kvarterets gennemsnitspris pr. m²

Homies prisvurdering

Vurderet til 7,7–9,1 mio. kr.

16% over markedet

Baseret på 29 sammenlignelige boliger i området

Villaen ligger væsentligt tættere på Nymosen end de sammenlignelige boliger og har en større grund end typisk for området, hvilket retfærdiggør en præmie. Oprindelig karakter og potentiale for personligt ombygning kompenseres dog delvist af behovet for modernisering og dårligt energimærke.

Mægler skriver

I et yderst velordnet villaland er det sjældent, man finder noget, hvor alt ikke allerede er tænkt, tegnet og renoveret. Men huset på hjørnet af Øxnevej er en undtagelse. Det blev opført som vuggestue i 1935 af lokale håndværkere med den socialt engagerede Pastor Norslev i spidsen og med ordentlighed støbt i murværket. Bogstaveligt talt. Siden flyttede vuggestuen ud, og huset blev omdannet til børnehave under navnet Norslev Minde – som en hyldest til manden bag initiativet. I dag står det originalt, velholdt og fuld af karakter; klar til at blive genopfundet af nogen med idéer, temperament og lyst til at skabe noget, der er helt deres eget. Den klassiske villa rummer mange gode bolig kvadratmeter og en rigtig god kælder, der takket være sin gode loftshøjde og store vinduespartier føles som en naturlig forlængelse af overetagen. Alle vinduer er i øvrigt blevet skiftet for 10 år siden. Huset ligger højt på den store hjørnegrund, det betyder et skønt lysindfald fra alle sider og udsigt til sommerfuglebuske og et stort, gammelt æbletræ, der stadig bærer frugt. Dertil kommer et legeområde, der uden tvivl vil vække begejstring hos ethvert barn, men som også kan inddrages til terrasse. Lige på den anden side af Mosegårdsvej ligger Nymosen med legeplads og gode vandre-, løbe- og hundelufteruter, og i den modsatte retning Vangede bymidte med indkøb, vinhandel og spisesteder. Daginstitutioner, skole og S-tog er også indenfor en overskuelig radius. Øxnevej er ejendommen til dem, der hellere vil skabe end overtage. Det er sidste kapitel i en gammel bog og første kapitel i en ny. Et blankt lærred af gedigen kvalitet – og med en stemning, man ikke kan renovere sig til.

Om kommunen

Gentofte Kommune

Kommuneskat
23,7%
Grundskyld
5,1 promille
Indbyggere
ca. 75.100

Mægler

Rasmus Vorre

Denne bolig er hentet fra Bjornbyskov og er ikke oprettet af en mægler på Homie. Homie er ikke tilknyttet Bjornbyskov. Oplysningerne stammer fra det oprindelige opslag, som vi sidst bekræftede for 2 dage siden.