Vallerød Banevej 9B
2960 Rungsted Kyst
Fra Bjornbyskov
14.500.000 kr.
Fundet af Homie for 4 dage siden
- Værelser
- 5
- Størrelse
- 159 m²
- Grundstørrelse
- 1065 m²
- Boligtype
- Villa
- Byggeår
- 1979
- Energimærke
- E
44% over kvarterets gennemsnitspris pr. m²
Homies prisvurdering
Vurderet til 11,4–15,6 mio. kr.
Baseret på 30 sammenlignelige boliger i området
Villaen er en arkitektonisk signaturbyggeri fra 1979 af høj kvalitet med nænsom modernisering i 2025, og ligger væsentligt tættere på søen end de sammenlignelige boliger, hvilket skaber en særlig værdi i området. Kombinationen af designprincipper, tilstanden og den unikke vandbeliggenhed retfærdiggør en prisbillede over markedsniveauet.
Mægler skriver
”Igen i år har Bo Bedres fagfolk støvsuget husmarkedet med kritiske øjne”. Sådan begyndte en artikel om Carla og Axel Jürgensens modulhus, da det blev kåret som Årets Hus i magasinet i 1970’erne. Ikke bare et hus, som der stod, men et princip. Et system. En måde at bygge på, der handlede om at skabe rum, man faktisk havde lyst til at leve i. Nøjagtigt den tanke er huset her født ud af. Villaen fra 1979 er en variant af arkitektparrets prisbelønnede typehus og opført over deres karakteristiske kvadratmodul på 3,12 x 3,12 meter. Og man fornemmer straks, hvordan proportionerne bare spiller. De små forskydninger mellem rummene, de store skydedøre og den flydende overgang mellem inde og ude giver huset en lethed, som boliger kun har, når arkitekturen hele tiden arbejder med omgivelserne. Og netop dét er den egentlige luksus her – den måde, alt er eminent gennemtænkt. Det er ikke store armbevægelser og blær, bare fordi man kan. Det er dagslyset, der glider ned over naturstensgulvene fra tagvinduerne. De synlige fyrretræsspær, der trækker loftet helt til kip gennem opholdsrummene. Glaspartierne fra gulv til loft, der lader årstidernes skiften blive en del af indretningen i den store vinkelstue, og den bærende halvtømmerkonstruktion med sine synlige bolte, som både er teknik og dekoration på samme tid. I 2025 blev huset nænsomt videreudviklet med stor respekt for den oprindelige arkitektur. Sjælen er bevaret, men komforten er ny. Materialerne er nøje afstemt efter husets karakter: Brede naturstensgulve, køkken i massiv eg, rustfri stålbordplade og sorte keramiske flader, der går igen i badeværelserne. Alt hænger sammen, og intet overdøver Carla og Axels linjer. Solen bevæger sig gennem huset dagen igennem og lander til sidst på den vestvendte terrasse. Haven omslutter huset; frodig og spændende med bakker, japanskinspirerede træer og blomstringer i hvide, lilla og lyserøde nuancer gennem hele foråret. Hele tiden mærker man forbindelsen mellem bygningsværk og landskab, præcis som Jürgensen-parrets idé var det. Huset ligger bogstavelig talt på kanten af det gamle Kongekvarter i Rungsted, hvor vejene er stille, grundene store og naboskabet stærkt. Her er 200 meter til Rungsted Hegn. 1000 meter til skole, gymnasium, sport, station og indkøb. Og bare ti minutter videre til Strandvejen, Rungsted Havn og bølgerne i Øresund. Nogle huse bliver moderniseret og mister sig selv undervejs, men med denne raffinerede 47-årige er det modsatte tilfældet: Arkitekturen har fået lov at blive voksen med værdighed.
Om kommunen
Hørsholm Kommune
- Kommuneskat
- 23,7%
- Grundskyld
- 8,5 promille
- Indbyggere
- ca. 25.400
Mægler
Kevin Stuhr Ellegaard
Denne bolig er hentet fra Bjornbyskov og er ikke oprettet af en mægler på Homie. Homie er ikke tilknyttet Bjornbyskov. Oplysningerne stammer fra det oprindelige opslag, som vi sidst bekræftede for 2 dage siden.