Nørrebred 10
2625 Vallensbæk
Fra Nybolig
4.995.000 kr.
36.196 kr/m²
Til salg i 17 dage
- Værelser
- 5
- Størrelse
- 138 m²
- Grundstørrelse
- 750 m²
- Boligtype
- Villa
- Byggeår
- 1971
- Energimærke
- D
Svarer til kvarterets gennemsnitspris pr. m²
Homiies prisvurdering
Vi har ikke vurderet prisen på denne bolig endnu. Nye boliger står i kø, og vi tilføjer vurderingen når den er klar.
Mægler skriver
Klassisk villa fra 1972, der fremstår overvejende i den originale stil og fremtoning med blandt andet karakteristiske og stemningsskabende badeværelsesfliser i flotte farvenuancer. Som en del af en renoveringsproces kan I sagtens bevare nogle af husets fine stilmarkører, samtidig med at I skaber de forandringer, som I sætter pris på, hvilket eksempelvis kan være at etablere et åbent og lyst køkken/alrum ved at slå køkken og stue sammen til ét stort rum med lysindfald fra tre verdenshjørner. Planløsningen er logisk og stringent med værelsesafdeling i den ene halvdel af det 138 kvadratmeter store boligareal og fælles opholdsrum i den anden halvdel med både havedør og dør ud til en udestue, hvorfra I har videre udgang til en opvokset have med blandt andet drivhus. Der er også carport med et bagvedliggende udhus på grunden, der er af en god størrelse på 750 kvadratmeter, sådan at I også udenfor kan se frem til masser af albuerum og muligheder for at indrette jer hyggeligt. Der er således plads til legeredskaber, shelter og mange andre tiltag. Værelsesafdelingen byder på ikke færre end fire værelser i den nuværende planløsning, hvor I kan indrette jer med voksenværelse i det største af værelserne, hvor der også er indbygningsskab. Dette værelse ligger for enden ad fordelingsgangen, hvor der også er indgang til to næsten lige store værelser med henholdsvis ét og to skabe. Det vil være de oplagte børneværelser, mens det fjerde og lidt mindre er velegnet som kontor og gæsteværelse eller til familiens yngste skud på stammen. I har også mulighed for at justere størrelsen af værelserne, hvis I ønsker en anden planløsning, da væggene er af den type, som er lette at flytte. I værelsesafdelingen er der to badeværelser og et rummeligt bryggers med vask og en ekstra ind- og udgang som supplement til hoveddøren ved entréen. Det er således et hele vejen igennem praktisk indrettet hus, som I nu har muligheden for at få fingrene i. Beliggenheden i Vallensbæk er attraktiv for en børnefamilie, da det kun tager få minutter at cykle til Pilehaveskolen, som ligger bare én kilometer fra hoveddøren. Turen foregår ad en trafiksikker sti, og det er også nemt og hurtigt at komme til en næsten ny svømmehal og til Vallensbæk Kommunes mange andre og varierede idrætstilbud. Det er også nemt at komme til S-togsstationen, som det tager otte-ti minutter at cykle til, og når I skal rundt til andre byer med bil, er det hurtigt at komme til nærmeste motorvejstilkørsel.
Hverdagen her
Her ligger boligen
Om kommunen
Vallensbæk Kommune
- Kommuneskat
- 25,6%
- Grundskyld
- 8,6 promille
- Indbyggere
- ca. 18.700
Denne bolig er hentet fra Nybolig og er ikke oprettet af en mægler på Homiie. Homiie er ikke tilknyttet Nybolig. Oplysningerne stammer fra det oprindelige opslag, som vi sidst bekræftede i dag.